Si vis pacem, para bellum

Som det latinske ordsprog siger: Hvis du vil have fred, skal du forberede dig på krig. Derfor skal EU i en stadig mere ustabil verden styrke sit eget forsvar, og vi skal sikre, at vi er i stand til at forsvare os selv. Det vil ikke være muligt uden konkret handling og politisk vilje, som har været fraværende i årtier blandt medlemsstaterne. Men den kommende ansættelse af den første EU-kommissær for forsvar og rumfart nogensinde lover at ryste EU ud af sin sløvhed.

Mere detaljerede måder at sætte Europa i stand til at forsvare sig selv på er for nylig blevet diskuteret i vores politiske familie, EPP-gruppen, hvilket kulminerede med vedtagelsen af et strategisk dokument med titlen "Et Europa, der beskytter: et Europa, der står for ægte fred og opbygger en ægte europæisk forsvarsunion". Løsningen er klar: Vi skal handle nu, og vi skal gøre det beslutsomt, både på kort og lang sigt.

For at sætte omfanget i perspektiv har Moskva og Beijing i løbet af det seneste årti øget deres forsvarsbudgetter med henholdsvis næsten 300 % og 600 %. Samtidig har EU-landene kun øget deres med 20 %. Selv nu har ikke alle europæiske NATO-allierede nået målet om 2 % af BNP. Vi må træde i karakter - det er et spørgsmål om troværdighed. Eksperter advarer om, at Rusland vil være i stand til at iværksætte et omfattende angreb på EU og NATO inden for de næste fem år. Europa må derfor endelig tage sin sikkerhed i egne hænder og blive i stand til og villig til at forsvare sig selv og sine interesser. I vores strategipapir anbefaler vi fem konkrete skridt for at nå dertil.

For det første har vi brug for et ægte europæisk indre marked for forsvar. Den vedvarende ineffektivitet på det europæiske forsvarsmarked fører til unødvendigt dobbeltarbejde, dårlig effektivitet i forsvarsudgifterne og dermed spild af de europæiske skatteyderes penge. Det er langt fra ideelt, at EU's medlemsstater stadig køber 78 % af deres militære udstyr fra kilder uden for EU. Krigen i Ukraine viser også, at fragmenterede kapaciteter og manglende produktions- og reparationskapacitet fører til lange og sårbare forsyningslinjer for ammunition, reservedele og vedligeholdelse. Et fuldt udbygget indre marked for forsvar bør indebære betydelige investeringer i vores industrielle kapacitet, inddragelse af SMV'er, fjernelse af grænseoverskridende barrierer og fremme af paneuropæiske værdi- og forsyningskæder. Vi har et presserende behov for at optimere produktionen gennem standardisering, gensidig anerkendelse af certificering og prioritering. Vi bør integrere Ukraine i vores marked og fremme fælles indkøb mellem medlemsstaterne.

For det andet er vi nødt til at tænke stort og investere i fremtiden for EU's forsvarsteknologier. Vi skal øge vores investeringer i nye og disruptive forsvarsteknologier betydeligt, herunder cyberforsvar, det ydre rum, nye materialer og fremstilling, kunstig intelligens, kvantecomputere, cloud computing, tingenes internet (IoT), robotteknologi, bioteknologi og nanoteknologi. I tæt samarbejde med vores transatlantiske partnere skal vi også tage fat på ambitiøse europæiske projekter, såsom et fælles og interoperabelt missilforsvarsskjold, et europæisk atomskjold og et DARPA-lignende europæisk agentur for avancerede forsvarsforskningsprogrammer.

For det tredje har vi brug for mere forsvarssamarbejde og integrerede europæiske kapaciteter. EPP-gruppen forestiller sig en forsvarsunion med integrerede land-, sø-, luft-, rum- og cyberkapaciteter i overensstemmelse med NATO og med den hurtige indsættelseskapacitet (RDC) som en permanent og umiddelbart tilgængelig styrke. Militær mobilitet skal følges op med konkrete foranstaltninger, især en køreplan for at opnå et "militært Schengen", der garanterer militær mobilitet inden for EU's grænser. Vi bør etablere et fuldt bemandet og udstyret fælles hovedkvarter, der kombinerer civile og militære instrumenter for at gøre fuld brug af EU's integrerede tilgang til krisestyring, lige fra strategisk planlægning og operationelle koncepter til den faktiske udførelse af missioner og operationer.

For det fjerde har vi brug for flere investeringer, intelligent regulering, opbygning af industriel kapacitet og bedre infrastruktur. Vores ambitioner på forsvarsområdet skal imødekommes med passende finansiering i EU's fremtidige flerårige budget. Vi har et presserende behov for at fokusere på flere, bedre og fælles investeringer. Samtidig opfordrer vi til mindre regulering og administrative byrder. Den kommende hvidbog om det europæiske forsvars fremtid skal komme med konkrete forslag til at opfylde bestemmelserne i Draghi-rapporten, som understreger behovet for yderligere 500 milliarder euro i investeringer i den europæiske forsvarssektor i løbet af det næste årti. Vi er nødt til at udforske nye måder at finansiere vores programmer på. Dette bør omfatte en revision af Den Europæiske Investeringsbanks (EIB) mandat og yderligere momsfritagelser. EIB-lån bør være en katalysator for private investeringer i den europæiske forsvarsindustri.

Endelig har Europa brug for en stærk stemme i verden, når det handler om forsvar og sikkerhed. For EPP er det tætte transatlantiske forhold og samarbejdet med USA inden for rammerne af NATO fortsat hjørnestenen i vores sikkerhed. Men det fritager os ikke for forpligtelsen til, at vi europæere skal kunne forsvare vores egne interesser ved at opbygge vores egne komplementære og interoperable forsvarskapaciteter. Ægte partnerskab betyder delt ansvar, fælles indsats og ligelig byrdefordeling.

Vi kan ikke se passivt til, mens verden omkring os bliver ved med at opruste. Den europæiske sikkerheds fremtid afhænger ikke kun af politikker, men også af politisk vilje. Det er på tide, at Europa tager ansvar for sit forsvar.Verden holder øje med os.

Se hele det strategiske papir her.