EU's reaktion på krisen i Ukraine

Ukraines befolkning ytrede sig klart og resolut til fordel for fred, stabilitet og et europæisk og pro-reformistisk udviklingsforløb for deres land ved det tidlige parlamentsvalg den 26. oktober. De ukrainske myndigheder fik dobbelt legitimitet i år ved både præsident- og parlamentsvalget og dermed mandat til resolut at forfølge denne kurs. Parlamentsvalget var pluralistisk og blev gennemført på korrekt og retfærdig vis og i overensstemmelse med internationalt anerkendte standarder.

Ukraine har i dag atter en unik mulighed for at modernisere og udvikle sig, få fremgang og indføre ægte demokrati og retsstatsforhold. Ukraines borgere forventer, at deres ledere leverer resultater og samarbejder pragmatisk og ikke giver sig af med stridigheder, der får alt til at stagnere, som det var tilfældet i en ikke så fjern fortid. Den hurtige regeringsdannelse og deltagelsen af alle pro-europæiske og pro-reformistiske partier i den nye regering er et yderst positivt signal.

Den Europæiske Union befinder sig ved at vigtig skillevej. Ruslands aggressive og ekspansionistiske politik udgør en trussel mod Ukraines enhed og uafhængighed og mod Den Europæiske Union. I betragtning af den seneste udvikling i Ukraine bør EU ikke være naiv og bør være rede til at komme med en stærk og effektiv reaktion på krisen. Folkerettens princip, som alle europæiske lande, herunder Rusland, er blevet enige om, er respekten for ethvert suverænt lands – herunder Ukraines – ret til at have fuld frihed til at træffe beslutninger vedrørende dets politiske tilhørsforhold og økonomiske integration uden indblanding udefra. Frihed, demokrati, suverænitet, territoriel integritet og retsstatsprincippet står ikke til diskussion.

I de kommende måneder står Ukraine over for følgende vigtige udfordringer: besættelsen og annekteringen af dele af dets territorium, gennemførelsen af Minsk-aftalerne og en ambitiøs reformdagsorden. Den Europæiske Unions rolle er at engagere sig aktivt i at støtte og hjælpe til med denne betydelige reformindsats. Endemålet for Ukraine er at komme ud af den nuværende krise som et skoleeksempel på vellykkede reformer, der vil være til gavn for befolkningen og ændre deres liv til det bedre.

Støtte til reformbestræbelserne

Ukraine er nødt til at indføre nødvendige dybtgående og omfattende økonomiske, sociale og politiske reformer på grundlag af en social markedsøkonomi. Landet har brug for et konkurrencepræget økonomisk system, som giver lige konkurrencevilkår for alle. Det har brug for et retssystem, som følger lovens bogstav og ånd, og som er uafhængigt. En ny forfatning bør styrke gennemsigtigheden og skelne klart mellem de vigtigste myndigheders kompetencer for at forhindre unødige magtkampe. Decentraliseringsprocessen må ikke nedbryde landets enhed og centralregeringens autoritet i vigtige spørgsmål, såsom interne og eksterne anliggender og den økonomiske orden og politik. Landets økonomiske system vil give regionerne mere kompetence og ansvar og reelt bringe afgørelserne tættere på folket. Det er imidlertid en hovedprioritet at udrydde systemisk korruption. Det er kræften i det ukrainske samfunds struktur og politiske liv.

Under disse vanskelige omstændigheder, som er præget af krig, er Ukraine nødt til at håndtere den betydelige reformdagsorden parallelt med krisesituationen i øst. Det reformprogram, præsident Porosjenko har fremlagt, som omfatter love om korruptionsbekæmpelse, decentralisering og amnesti, er et skridt i den rigtige retning og skal føres ud i livet.

Ukraines økonomiske situation er af afgørende betydning. Et land, der er under angreb udefra og samtidig er nødt til at drive dybtgående og omfattende reformer fremad, har behov for betydelig støtte for at kunne klare sine udgifter. EU's pakke på 11 mia. EUR vil støtte Ukraine i de næste par år, inklusive den makrofinansielle bistand og lånene fra IMF, Verdensbanken og de EU-baserede internationale finansielle institutioner. Den finansielle bistand bør ydes på mere fleksibel vis og hurtigere, således at betingelserne bliver tilpasset de særlige omstændigheder i Ukraine. Den bør imidlertid hænge uløseligt sammen med opfyldelsen af de betingelser, ved hjælp af hvilke reformfremskridtene måles. Vi opfordrer i denne forbindelse til en international donorkonference i december 2014 og etableringen af en ny "europæisk Marshallplan for Ukraine".

Associeringsaftalen/DCFTA'en er ratificeret. Den hverken kan eller vil blive ændret. Gennemførelsen af associeringsaftalen/DCFTA'en bør udgøre køreplanen for reform i Ukraine. Det er beklageligt, at de russiske ledere hidtil har betragtet associeringsaftalen/DCFTA'en mellem EU og Ukraine som en trussel mod deres egne interesser. Aftalen repræsenterer tværtimod potentielle gevinster for Rusland via øget handel og økonomisk aktivitet og en mere stabil region. Set i lyset af den aftalte tidsplan for gennemførelsen af associeringsaftalen/DCFTA'en har Rusland ingen grund til at kritisere aftalen mellem EU og Ukraine eller reagere med uberettigede handelsrestriktioner og militær aggression. Forlængelsen af de autonome handelsforanstaltninger er en de facto udvidet asymmetrisk gennemførelse af aftalen. Ukraine bør gøre bedst mulig brug af tiden frem til den 31. december 2015 til at fremskynde gennemførelsen af gældende EU-ret, som er en del af associeringsaftalen/DCFTA'en.

EPP-Gruppen er parat til at optrappe Europa-Parlamentets involvering i at støtte Verkhovna Radas arbejde med europæiske anliggender. Det Parlamentariske Associeringsudvalgs fremtidige arbejde bør tilstræbe at styrke demokratiet og EU's synlighed i Ukraine og kan tilvejebringe en ramme for bilateral bistand fra parlamenterne i EU's medlemsstater.

Der bør ydes hurtigere og mere betydelig teknisk bistand fra Kommissionens "Støttegruppe for Ukraine". Reformer kan kun håndhæves, hvis de administrative kapaciteter styrkes. Med dette for øje bør EU-institutionerne og medlemsstaterne udsende så mange tekniske rådgivere som muligt til at bistå med gennemførelsen, mens de ukrainske myndigheder bør oprette et ministerium for EU-integration og koordinering af bistand baseret på lignende erfaringer fra de centraleuropæiske lande. Et sådant ministerium bør tillægges tilstrækkelige gennemførelsesbeføjelser og administrative beføjelser til at kunne overvåge, kontrollere og analysere fremskridtene i reformprocessen. Det er nødvendigt at sikre synligheden, ansvarligheden og gennemsigtigheden, når der anvendes bistand fra EU og internationale donorer.

Det er nødvendigt, at EU styrker det ukrainske civilsamfund. Det fungerer allerede som en effektiv vagthund, der udøver det nødvendige pres og bistår myndighederne i at leve op til deres løfte om reformer.

Det er vigtigt, at EU i lighed med de ukrainske myndigheder retter yderligere opmærksomhed mod den humanitære krise i Ukraine som følge af Ruslands aggression. EU bør yde flere midler til at tackle de forfærdelige humanitære forhold, i særdeleshed situationen for de internt fordrevne i Ukraine.

Restriktive foranstaltninger

Ruslands militære intervention og besættelse af ukrainsk territorium er en tilsidesættelse af folkeretten og Ruslands egne forpligtelser i henhold til FN-pagten, OSCE's Helsingforsslutakt og Budapestmemorandummet.

Så længe Rusland ikke fuldt ud lever op til og leverer resultater med hensyn til Minskforpligtelserne og ikke ændrer sin handlemåde i Ukraine, vil EU fastholde sine restriktive foranstaltninger over for Rusland. Minskforpligtelserne omfatter navnlig fuld og betingelsesløs tilbagetrækning fra Ukraine af alle russiske tropper, ulovlige væbnede grupper, militært materiel, medlemmer af militante bevægelser og lejesoldater, permanent overvågning og kontrol af den ukrainsk-russiske grænse foretaget af OSCE's særlige observatørmission og udveksling af fanger, herunder Nadia Savtjenko. EU bør være parat til at optrappe sine restriktive foranstaltninger og udvide omfanget heraf i tilfælde af en eventuel yderligere russisk eskalering og destabilisering af Ukraine, som f.eks. den ulovlige og uretmæssige "afstemning" i dele af Donbas den 2. november, efter princippet om "mere for mere".

Den Europæiske Union bør udarbejde en kommunikationsstrategi med henblik på at imødegå den russiske propagandakampagne, som er rettet mod Europa, Ukraine og Rusland selv.

I lyset af den internationale undersøgelse under ledelse af Nederlandene af nedskydningen af Malaysia Airlines' fly MH17 torsdag den 17. juli bør EU fortsat insistere på, at alle involverede parter garanterer øjeblikkelig, sikker og uhindret adgang til nedstyrtningsstedet.

Styrkelse af sikkerheden

Den 16. juli ophævede EU-Rådet våbenembargoen mod Ukraine. Der er ingen indvendinger imod eller retlige hindringer for, at medlemsstaterne leverer våben til Ukraine, hvilket kan ske på grundlag af en "låne-leasing"-ordning.

Den umiddelbare opgave er at styrke Ukraines forsvarskapacitet, som myndighederne har anmodet om. Dette omfatter bl.a.: beskyttelse af soldater og individuelt materiel, våben, panserværnsmissilsystemer, ammunition, overvågning, efterretninger, kommunikation, forstærkning af flåden, så den kan forsvare Sortehavskysten, og luftforsvarssystemer, herunder antiluftskyts, og kamptræningsfaciliteter. EU bør undersøge mulighederne for at støtte Ukraines regering i at forbedre dens forsvarskapacitet.

Ukraine kan først fungere ordentligt, når der er etableret effektive retshåndhævelses-, efterretnings- og forsvarssektorer. De ukrainske forsvarsstrukturer og væbnede styrker har brug for en grundig overhaling. I denne forbindelse findes der et væld af erfaringer fra omdannelsen af de væbnede styrker i de EU-medlemsstater, der tilhørte den tidligere Warszawapagt. EU kunne bistå de ukrainske myndigheder med at udføre denne opgave, først og fremmest inden for rammerne af FSFP, som allerede stiller træningsmissioner til rådighed for væbnede styrker i andre dele af verden.

OSCE's særlige observatørmissions arbejde er af afgørende betydning for at mindske spændingerne og bidrage til at skabe fred, stabilitet og sikkerhed. Det er imidlertid nødvendigt at optrappe dens indflydelse på stedet for at tilvejebringe effektiv kontrol og verifikation af den ukrainsk-russiske grænse og samtidig fastholde objektiviteten i dens aktiviteter.

Den planlagte udsendelse af EU's rådgivende mission under FSFP i Ukraine er et første skridt i retning af at yde bistand til reformen af den civile sektor, herunder politiet og retsstaten. EU bør, hvis de ukrainske myndigheder anmoder derom, udsende en EU-observatørmission, der kan føre effektiv kontrol med og fungere som overvågningsmekanisme for den ukrainsk-russiske grænse.

EU bør ajourføre sin sikkerhedsstrategi, så den svarer til den nye geopolitiske situation, navnlig hvad angår den nye trussel om hybridkrig, og forstærke FSFP-samarbejdet med sine østlige partnere.

På det seneste NATO-topmøde bekræftede de allierede atter NATO's støtte til "Ukraines suverænitet, uafhængighed og territoriale integritet". EU bør i væsentlig grad forbedre samordningen af sin sikkerhedsindsats med NATO's, som fortsat er en betydningsfuld ramme for tiltag.

Forbedring af energiforsyningssikkerheden

EU's eneste mulige svar på Ruslands trusler er at stå sammen og tale med én stemme. Dette indbefatter også en egentlig fælles ekstern energipolitik og oprettelsen af en Europæisk Energiunion. Aftalen mellem EU, Rusland og Ukraine under ledelse af den daværende energikommissær, Günther Oettinger (EPP), om vinterpakken af 30. oktober 2014, udgør et afgørende og bindende skridt, som bør sikre leverancen af gas fra Rusland frem til marts 2015. De offentlige udtalelser fra den russiske energiminister, Alexander Novak, om at aftalen ikke var bindende, er imidlertid uacceptable.

Det er af yderste vigtighed, at EU's energisikkerhed forbedres markant ved at mindske dets afhængighed af Rusland og øge dets modstandsdygtighed over for eksternt pres. Dette omfatter en styrkelse af egne energikilder, energieffektivitet og vedvarende energi såvel som diversificering af importen gennem partnerskaber med bl.a. USA, Norge og Middelhavslandene. Udvikling af infrastruktur og samkøringsforbindelser mellem medlemsstaterne og vores nabolande er et prioritetsprojekt af fælles interesse. Derudover er reverse flow-teknologi afgørende for at få etableret et reelt uafhængigt EU-energimarked.

Som følge af Ruslands pres på Ukraine er det ukrainske gasmarked i en håbløs forfatning. Der bør ydes finansiel bistand fra EU til Ukraine, så det kan genopbygge og modernisere sit net af rørledninger. Den ukrainske regering bør tilskyndes til at reformere sin energisektor med henblik på at øge energieffektiviteten og udfase uøkonomiske subsidier.

Rørledningsprojekter i vores naboskabsområde skal underkastes en kritisk vurdering, som fuldt ud tager højde for den aktuelle politiske situation. South Stream-projektet er ikke politisk levedygtigt og bør standses. I stedet skal der gives prioritet til projekter, der skaber diversificering af energiforsyningen. Dette indbefatter genoplivning af Nabucco-rørledningen og andre projekter, som kan forbinde lande i Sydkaukasus, Mellemøsten, Middelhavsområdet og Centralasien med EU uafhængigt af Ruslands gasgeopolitik.

Endelig er vi nødt til at stræbe efter fuldstændig håndhævelse af det fælles indre energimarked, herunder den tredje energipakke. Der skal omgående følges op på den igangværende retssag mod Gazprom, og afgørelsen skal håndhæves uden undtagelser.

Konklusion

Rusland har tiltrådt FN-pagten, Helsingforsslutakten, Budapestmemorandummet samt den grundlæggende akt mellem NATO og Den Russiske Føderation og er medlem af Europarådet. Det er et land, som er dybt forankret i internationale retlige forpligtelser. Der er ikke noget argument for anvendelsen af militær magt i Europa til at forsvare såkaldte historiske og sikkerhedsmæssige grunde eller for at beskytte sine mindretal i udlandet. Denne politik er ikke acceptabel i det 21. århundrede.

Ukraine befinder sig midt i en ikke-erklæret hybridkrig, som føres af Rusland. Det er en flerdimensionel konflikt, som blander elementer af cyber-krigsførelse, brug af regulære og irregulære styrker, propaganda, økonomisk pression, energirelateret afpresning, politisk destabilisering og diplomati. Den ulovlige annektering af Krimhalvøen var det første tilfælde af en ændring af grænser gennem magtanvendelse og et lands overtagelse af en del af et andet land i Europa siden Anden Verdenskrig.

Nutidens Europa, som har lært af erfaringerne fra den mørke fortid med verdenskrigene, bygger på princippet om respekt for folkeretten. Det står over for en konflikt, som har genoplivet de tragiske minder fra en fjern fortid, hvor demokrati og frihed ikke kunne tages for givet. Det er derfor, en EU-reaktion baseret på eftergivenhed vil tilskynde Rusland til at udvide sin hybridkrigstaktik til andre nabolande. I denne forbindelse er det nødvendigt at forhindre en gentagelse af Krim-scenariet i Transdnestrien.

Der kan ikke skabes vækst i EU uden stabilitet i vores omgivelser. Vores helhedsplan er nødt til at indeholde strategier for, hvordan den nuværende "ring af ild" kan gøres til en "ring af venner". Under disse ugunstige omstændigheder er behovet for solidaritet mellem medlemsstaterne vigtigere end nogensinde og bør også afspejles i paratheden til at levere praktisk støtte til de "frontmedlemsstater", der kan risikere at stå over for den samme trussel.

Den nye højtstående repræsentant, Federica Mogherini, bør sammen med kommissær Hahn tage ethvert skridt og initiativ inden for deres beføjelser til at fremme en politisk løsning på Ukraine-krisen, som kan accepteres af alle involverede parter og forhindrer et scenarie med en fastfrossen konflikt i det østlige Ukraine og på Krim.

Ved at yde støtte til Ukraine sørger EU for støtte og sikkerhed til sig selv. Troværdigheden af EU's diplomatiske indsats skal kobles med beslutsomhed med hensyn til at nedtrappe konflikten, men samtidig stå fast på vores værdier ved at hjælpe Ukraine til at bevare dets uafhængighed, suverænitet, enhed og territoriale integritet.