Sikkerhed for Unionen og dens borgere: hen imod en europæisk forsvarsunion

Den regelbaserede verdensorden, som liberale demokratier har etableret, står over for hidtil usete udfordringer. Samtidig er det sikkerhedsmæssige miljø, der omgiver EU, fortsat meget ustabilt. Fra syd til øst står Europa over for flere elementer af ustabilitet.

Mod syd breder terrororganisationer og kriminelle organisationer sig hastigt i det stadig mere ustabile område, hovedsageligt på grund af stater, der er i sammenbrud eller skrøbelige, hvilket fører til, at der i visse områder slet ingen regulering er. Mod øst fortsætter Rusland sin krig mod Ukraine samt den ulovlige annektering af Krim. Hybridtaktikker som cyberterrorisme, informationskrig og energipolitik, navnlig den foreslåede Nord Stream 2-rørledning, er ikke kun beregnet til at destabilisere landene i Det Østlige Partnerskab, men også de vestlige demokratier. Der er stigende spændinger i det vestlige Balkan.

Migrationskrisen ved de sydlige og sydøstlige grænser stiller EU og dets medlemsstater over for dramatiske udfordringer, bl.a. sikkerhedsproblemer, og de skal håndteres kollektivt. De ydre og indre sikkerhedstrusler er nu i høj grad indbyrdes forbundne.

Brexit og usikkerheden som følge af USA's nye administration komplicerer det globale sikkerhedspolitiske landskab yderligere. Vi holder beslutsomt fast ved det transatlantiske fællesskab af fælles værdier og interesser, som vil være det vigtigste instrument til fastholdelse af den europæiske sikkerhed inden for en overskuelig fremtid. Øget EU-samarbejde og -koordinering inden for sikkerheds- og forsvarsområdet vil ikke ske på bekostning af NATO, men vil supplere og styrke det betydeligt og øge effektiviteten af det transatlantiske samarbejde.  Fred og sikkerhed kan ikke længere tages for givet.

Ifølge de seneste data fra Det Europæiske Forsvarsagentur for 2015 (skøn), tegner medlemsstaternes væbnede styrker sig for 1,4 millioner soldater, dvs. flere end USA. Medlemsstaternes forsvarsbudgetter beløber sig til over 200 mia. EUR. Effektiviteten af disse udgifter er betydeligt lavere end i USA. Manglende samarbejde, koordinering og synergier samt en meget høj grad af overlap og fragmentering bidrager hertil. Som følge heraf spildes skatteydernes penge og vores bestræbelser inden for området for fælles forsvar svækkes.

Vi er nødt til at anvende hele værktøjskassen af politiske instrumenter, der spænder fra blød til hård magt, fra kortsigtede foranstaltninger til langsigtede politikker inden for det klassiske udenrigspolitiske område, og omfatter bilaterale og multilaterale bestræbelser inden for diplomati, udviklingssamarbejde, nødhjælp, kriseforebyggelse og efter-krise-strategier, men også fredsbevarende og fredsgennemtvingende operationer. Borgerne er i stigende grad bekymret over sikkerheden og forventer, at Unionen sørger for beskyttelse. Det er derfor på høje tid, at EU påtager sig et større ansvar for sin egen sikkerhed.

EU-institutionernes indsats hidtil

For det første er vi nødt til at takke over fem tusinde civilt og militær personel for deres daglige tjeneste i FSFP-missioner og -operationer fordelt på tre kontinenter. Vi bekræfter i denne forbindelse vores forpligtelse til målet om at anvende 2 % eller mere af BNP til forsvarsudgifter, men også til bedre udgiftsstyring på forsvarsområdet via flere fælles projekter. EU har allerede førsteklasses civile eksperter og er nødt til at være i stand til at indsætte dem hurtigt. En hurtig reaktion er ensbetydende med en effektiv reaktion. Der bør oprettes en europæisk civilbeskyttelsesstyrke, der hurtigt kan reagere på katastrofer, samt en fælles europæisk cyberbrigade til bekæmpelse af de stigende cybertrusler mod EU's og medlemsstaternes IKT-infrastruktur, der bringer deres normale funktion i fare. Disse missioner er Europas fælles bidrag til sikkerheden for vores borgere. Vi sætter pris på forøgelsen af medlemsstaternes forsvarsbudgetter til støtte for medlemmerne af vores væbnede styrker. Denne tendens skal opretholdes, styrkes og koordineres på europæisk plan.

Vedtagelsen af EU's globale strategi i juni 2016 udgjorde en milepæl i styrkelsen af det europæiske forsvar. Vi ser frem til EU-institutioners og medlemsstaternes hurtige og fuldstændige gennemførelse heraf.

Vi ser med tilfredshed på Kommissionens forelæggelse af den europæiske forsvarshandlingsplan og på præsentationen den 7. juni 2017 af den nye forsvarspakke, der er et middel til at forbedre medlemsstaternes militære kapaciteter. Vi fremhæver, at Europa-Kommissionen og et stigende antal medlemsstater i oplægget om fremtiden for det europæiske forsvar har forpligtet sig til at igangsætte den europæiske forsvarsunion. Dette er præcis, hvad EPP-Gruppen i lang tid har anmodet om.

Vi forventer betydelige gennemførelsesskridt under hensyntagen til behovene hos de nationale væbnede styrker. Baseret på vores tidligere tilsagn støtter vi fuldt ud lanceringen af et pilotprojekt og en forberedende foranstaltning vedrørende EU's forsvarsforskning, der skal tjene som et incitament for fremtidige europæiske samarbejdsprogrammer. Den samordnede årlige gennemgang vedrørende forsvar (CARD) kunne anvendes til dette formål ved at fremme kapacitetsudvikling, afhjælpe mangler og sikre en bedre udnyttelse af de nationale forsvarsbudgetplaner.

Medlemsstaternes og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/næstformanden i Europa-Kommissionens bestræbelser med hensyn til at iværksætte et permanent struktureret samarbejde (PESCO) går i den rigtige retning. PESCO er et særligt middel til øget, rationelt og effektivt samarbejde på sikkerheds- og forsvarsområdet (f.eks. oprettelse af et militært Schengen), som samler medlemsstater, der i fællesskab kan udvikle kapaciteter, investere i fælles projekter, eller oprette multinationale formationer. Det bør føre til et højere niveau af fælles ambitioner på forsvarsområdet.

Vi ser med tilfredshed på den nylige oprettelse af Den Militære Planlægnings- og Gennemførelseskapabilitet (MPCC) som kernen i et permanent EU-hovedkvarter. Vi værdsætter initiativet vedrørende kapacitetsopbygning til støtte for sikkerhed og udvikling (CBSD). Det gør det muligt for EU at yde økonomisk støtte til kapacitetsopbygning og styrkelse af modstandsdygtighed i partnerlande.

Den seneste fælles EU-NATO-erklæring har potentiale til at løfte samarbejdet op på et højere niveau. Vi ser med tilfredshed på godkendelsen af 42 fælles EU-NATO-initiativer, der har til formål både at styrke samarbejdet og koordineringen mellem de to organisationer, men også at garantere de europæiske borgeres sikkerhed. Vi forventer, at begge organisationers medlemsstater vil være villige og i stand til at samarbejde på områder, der er af afgørende betydning for borgernes sikkerhed.

Vi er klar over, at medlemsstaterne af historiske grunde har forskellige holdninger til sikkerheds- og forsvarspolitik, og at der i EU-traktaterne er fastlagt forskellige protokoller til anerkendelse af dette faktum.

I lyset af ovenstående kræver EPP-Gruppen, at:

• EU-institutionerne og medlemsstaterne denne gang opfylder deres tilsagn om at øge sikkerheden for vores borgere. Det er vigtigt, at medlemsstaterne styrker deres tillidsniveau og gennemfører den politiske vilje, man i fællesskab er nået til enighed om. EU bidrager med sin unikke erfaring for så vidt angår blød magt til sikkerhedsligningen, men det bør imidlertid fortsat styrke sin hårde magt
• EU's medlemsstater udnytter synergieffekter fra øget samarbejde og samordning inden for forsvar (f.eks. forsvarsplanlægning, forskning og udvikling, indkøb, vedligeholdelse og konsolidering af våbenindustrien). Det kan føre til betydelige besparelser og frigøre ressourcer til yderligere langsigtede investeringer
• EU-institutionerne og medlemsstaterne øger bestræbelserne på at udforme en fælles forsvarspolitik (artikel 42, stk. 2, i TEU). På et område hvor personer, varer, tjenesteydelser og penge bevæger sig frit, kan sikkerhed ikke kan garanteres fuldt ud af medlemsstater, hvis de handler alene. Medlemsstaterne bør planlægge sammen og derefter beslutte, hvilke bidrag hver enkelt stat skal komme med. Dette bør bidrage til opretholdelsen af Europas strategiske uafhængighed og udviklingen af et fælles forsvar
• EU's nuværende globale strategi fører til en EU-hvidbog om sikkerhed og forsvar og fastlæggelsen af en køreplan med realistiske og praktiske skridt hen imod etableringen af en europæisk forsvarsunion. Denne union bør tilskynde til en bedre indbyrdes afstemning af strategiske kulturer og en fælles forståelse af trusler, hvilket igen kræver udvikling af fælles situationsbevidsthedskapaciteter. Hvidbogen skal forbinde vores strategiske tankegang med udviklingen af militære kapaciteter
• EU forpligter sig til at indføre nye eller tilpasse eksisterende strukturer og mekanismer, så det bliver muligt bedre at støtte medlemsstaterne i at arbejde tættere sammen om militære spørgsmål
• EU's medlemmer fremmer et konkurrencedygtigt og innovativt forsvarsindustrielt grundlag. Vi kræver iværksættelse af en europæisk kapacitets- og forsvarsmaterielpolitik som et overbegreb for de interne aspekter af FSFP's indsats, der skal danne en ramme for igangværende bestræbelser på at etablere støtteforanstaltninger og synergier inden for forsvarsforskning, kapacitetsudvikling, indkøb og rummet (f.eks. rumobservationskapaciteter, droner, cyberforsvarskapaciteter, kampvogne og jagerfly)
• medlemsstaterne og Kommissionen gør den planlagte forsvarsfond til en succes, hvilket fører til en prioritering af EU's sikkerheds- og forsvarsbudget i den næste flerårige finansielle ramme (FFR). Den europæiske forsvarsfond skal have tilstrækkelige midler, og de påtænkte 500 mio. EUR om året til forskning og 1 mia. EUR til udvikling er et absolut minimum
• Europa-Parlamentet og Rådet hurtigt vedtager udkastet til forordning om programmet for den europæiske forsvarsindustri med henblik på et operationelt FSFP. Vi har brug for dristige gennemførelsesforanstaltninger om, hvordan EU kan bidrage til at finansiere samarbejdsprojekter, der har til formål at sikre et bedre forsvar
• Europa-Kommissionen opretter et generaldirektorat for forsvarspolitik under den højtstående repræsentant og næstformand for Kommissionen, der skal koordinere EU's interne forsvarsforanstaltninger og garantere et effektivt forsvarsmarked og en forsyningssikkerhedsordning for hele Europa. Et indre marked for forsvarsmateriel vil hjælpe kritisk forskning og fremme opstart af nye virksomheder til at udvikle de nøgleteknologier, som Europa har brug for til at tackle sine sikkerhedsmæssige udfordringer
• der i EU-medlemsstaterne sker en yderligere stigning i de nationale forsvarsudgifter op til 2 % af BNP. Europa skal på sin vej til strategisk uafhængighed bruge flere penge på sit forsvar
• medlemsstaterne, for at fastholde Europas strategiske uafhængighed og evne til at handle på egen hånd, når det er nødvendigt, bruger flere penge og i højere grad samarbejder på forsvarsområdet, navnlig for så vidt angår fælles indkøbsprojekter, standardisering og certificering, under anvendelse af den eksisterende ramme. Vi bør i henhold til CARD bringe medlemsstaternes forsvarsinstrumenter i overensstemmelse med hinanden
• EU i fredstid gør brug af de juridiske muligheder for at finansiere forsvarsindsatser som f.eks. uddannelse, indkøb og vedligeholdelse, infrastruktur og forskning, teknologi og udvikling. EU's medlemmer bør udvise politisk engagement, øge investeringerne, udveksle oplysninger og skabe synergier med henblik på bedre at kunne beskytte europæerne
• EU, i betragtning af kompleksiteten og fragmenteringen af informationssystemerne til grænsekontrol og sikkerhed på europæisk plan, fremmer metoder til at forbedre sammenkobling og interoperabilitet mellem informationssystemerne og undgå dobbeltarbejde og overlapning. For bedre at beskytte sine ydre grænser og bekæmpe terrorisme bør EU også fremme en mere effektiv datastyring og samtidig fremme en europæisk sikkerhedsindustri
• Kommissionen og medlovgiverne arbejder for at sikre, at EU's finansielle markeder ikke anvendes af terrororganisationer til at finansiere hverken deres aktiviteter eller deres eksistens (ECON)
• EU finansierer civil-militær forskning samt forsvarsforskning og teknologiprojekter, der kan lette fremtidige europæiske samarbejdsprogrammer inden for rammerne af Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA) eller andre forvaltningsorganer. Teknologiske fremskridt og den kraftige stigning i antallet af brugere har gjort cyberkriminalitet og terroristers brug af internettet til den nye frontlinje i krigsførelse
• der iværksættes europæiske samarbejdsprogrammer med henblik på NATO-programmer, såsom et ballistisk missilforsvar for Europa eller alliancens fremtidige overvågnings- og kontrolsystem, således at der sikres europæisk industri en direkte medvirken i NATO's programmer og EU's rolle i NATO dermed styrkes, samtidig med at Europas strategiske uafhængighed styrkes
• der i den næste FFR er et forsvarsforskningsprogram. EU-finansiering skal som en ekstra ressource være et supplement til nationale forskningsinvesteringer. Vi forventer at få fremtidige forskningsaktiviteter i et specifikt program i den næste FFR
• det permanente strukturerede samarbejde er hjørnestenen i en kommende forsvarsunion. Det bør også tjene til at koordinere isolerede "øer" af militært samarbejde i Europa, men bør ikke blot betragtes som et redskab til projektkoordinering
• medlemsstaterne for så vidt angår deltagelsen i EU's forsvarsfond, den europæiske forsvarshandlingsplan og PESCO præciserer, hvordan der på samme tid sikres bred deltagelse og et højt ambitionsniveau og engagement
• EU realiserer det fulde potentiale, der rummes af traktaterne inden for sikkerhed og forsvar (artikel 41 i TEU - opstartsfond; artikel 42 i TEU -  kollektiv selvforsvarsbestemmelse; artikel 44 i TEU - overdragelse af gennemførelsen af FSFP-missioner til en gruppe af medlemsstater; artikel 222 i TEUF - solidaritetsbestemmelsen)
• medlemsstaterne anvender fuldstændig byrdefordeling til militære FSFP-operationer og -missioner ved at øge den fælles finansiering, der skal sætte flere medlemsstater i stand til og tilskynde dem til at bidrage med deres ressourcer og styrker uden at være begrænset af deres finansielle begrænsninger. Det er af allerstørste betydning, at der bliver foretaget en revision af Athenamekanismen til finansiering af de fælles udgifter til EU's militære operationer og den fremtidige deployering af EU's kampgrupper (EUBG). Partnerskaber og samarbejde med lande, der deler EU's værdier, kan bidrage til at gøre FSFP-operationer og -missioner effektive og virkningsfulde
• EU opretter et egentligt civil-militært strategisk hovedkvarter ud fra den eksisterende Civile Planlægnings- og Gennemførelseskapacitet (CPCC), Den Militære Planlægnings- og Gennemførelseskapabilitet (MPCC) og Direktoratet for Krisestyring og Planlægning (CMPD) under Tjenesten for EU's Optræden Udadtil
• EU øger sin indsats som regional sikkerhedsgarant og bliver en solid europæisk søjle for NATO. Beskyttelsen af Europa vil blive et gensidigt forstærkende ansvar for EU og NATO. Vi er nødt til at styrke synergierne mellem EU og NATO for at undgå unødvendige overlapninger
• EU-Udenrigstjenestens East StratCom Task Force omdannes til en permanent struktur med passende finansiering og væsentligt øget personale.

Vejen frem

Det europæiske forsvar kan ikke længere være det svageste led i EU's integrationsproces. Europæerne er nødt til at tage deres skæbne i egne hænder og styrke Europas forsvar, især da - ifølge Eurobarometer 85.1 fra juni 2016 - halvdelen af de adspurgte EU-borgere bedømmer EU's indsats som værende utilstrækkelig, og da to tredjedele af dem gerne ser et større EU-engagement gennem et større engagement fra medlemsstaternes side i sikkerheds- og forsvarspolitiske anliggender.

I det nuværende komplekse sikkerhedsmiljø har EU ikke råd til blot at være tilskuer. Fredsdividenden er ovre. Vores værdier og interesser udfordres, og det er på tide at nå til enighed om et højere ambitionsniveau og omsætte det i praksis. EU har en enestående placering til at kunne indtage en aktiv rolle på grund af sine forskelligartede udenrigspolitiske instrumenter, herunder både civile og militære. Men for at kunne sikre fred er vi nødt til at være klar til at handle hurtigt, resolut og beslutsomt. Dette kan bedst gøres inden for en fremtidig europæisk forsvarsunion.