Et Europa, der beskytter og står for ægte fred: opbygning af en europæisk forsvarsunion

Tempoet i de geopolitiske forandringer er dramatisk, og verden er blevet farligere. Ruslands aggressionskrig mod Ukraine, Irans missilangreb mod Israel og det iransk-sponsorerede Hamas-terrorangreb på Israel illustrerer den stigende globale ustabilitet. Tektoniske skift i det geopolitiske og sikkerhedsmæssige landskab truer vores vestlige verden og vores værdier. Autoritære aktører som Rusland og Kina fører en stadig mere aggressiv udenrigspolitik for at fremme deres interesser på verdensplan med politiske og økonomiske midler, men også med militære midler. Dette omfatter også målrettet brug af desinformation samt cyber- og hybridangreb med det formål at underminere stabiliteten i vores demokratiske samfund. Desuden destabiliserer autoritære regimers skadelige indflydelse og forsøger at afspore kandidatlandenes europæiske vej, som det f.eks. er tilfældet på Vestbalkan. Globale konflikter uddyber de geopolitiske brudlinjer, som samtidig også sætter vores partnerskaber rundt om i verden på prøve. Ud over vores østlige nabolande forværres den regionale stabilitet i Middelhavsområdet, på det afrikanske kontinent og i Mellemøsten. Samtidig er den nordlige del af Republikken Cypern fortsat besat af tyrkiske styrker. Derudover er den militærstrategiske betydning af den arktiske region steget eksponentielt i de seneste år. Endelig udgør international islamisk terrorisme og religiøs radikalisme fortsat en stor trussel mod den interne og eksterne sikkerhed. Alt dette kræver en omfattende 360-graders tilgang og en fælles trusselsvurdering.

I løbet af de sidste ti år har Moskva og Beijing øget deres forsvarsbudgetter med henholdsvis næsten 300 % og 600 %. I modsætning hertil har EU's medlemsstater kun øget deres forsvarsudgifter med 20 %. Selv i dag har ikke alle europæiske NATO-allierede nået målet om forsvarsudgifter på 2 % af BNP. Mange af dem, der har nået det, har først gjort det for nylig.

For EPP er det tætte transatlantiske forhold og samarbejdet med USA inden for rammerne af NATO fortsat hjørnestenen i vores sikkerhed. Det fritager os dog ikke fra forpligtelsen til, at vi europæere skal være i stand til at forsvare vores egne interesser ved at opbygge vores egen komplementære og interoperable forsvarskapacitet, samtidig med at vi undgår unødvendige overlapninger i forhold til NATO-rammen. Et ægte partnerskab betyder delt ansvar, fælles indsats og ligelig byrdefordeling. Eksperter advarer om, at Rusland inden for de næste fem år vil være i stand til at iværksætte et omfattende angreb mod EU og NATO. Derfor må Europa endelig tage sin sikkerhed i egne hænder og blive i stand til og villig til at forsvare sig selv og sine interesser. I det lys opfordrer vi til et ægte strategisk partnerskab mellem EU og NATO. Kun sammen kan vi sikre vores sikkerhed og langsigtede velstand. Vi er nødt til at acceptere, at tiden med fredsdividenden er forbi, og vi er nødt til at tage modige skridt for at sikre vores Unions og borgernes sikkerhed. Vores første skridt bør derfor være at opdatere og implementere EU's strategiske kompas, så det afspejler omfanget af vores trusselsbillede.

EPP har konsekvent vist sin vilje til at fremme en stærk forsvarsposition i Europa for at beskytte vores borgere mod de mange trusler, vi står over for. Vi er den politiske kraft, der står for et Europa, der kan forsvare sig selv, samtidig med at vi støtter dem, der kæmper for Europa og vores grundlæggende værdier. Vi stod og vil fortsat stå solidt på Ukraines side, når landet modigt kæmper for vores europæiske livsstil. Det er på de ukrainske slagmarker, at Europas fremtid afgøres. Vi vil støtte Ukraine, så længe det tager for Ukraine at vinde denne krig.

Som den førende og største politiske kraft i Europa-Parlamentet har europæerne endnu en gang givet EPP et klart mandat ved det seneste valg. Det er på høje tid at opbygge en ægte europæisk forsvarsunion. Vi ved, at tiden er afgørende: Vi skal hurtigst muligt gennemføre en systematisk revision af Europas forsvar. Det indebærer en mere ambitiøs finansiering af vores forsvar for at skubbe vores europæiske forsvarsindustri op på næste niveau. Det er på høje tid, at vi udnytter de eksisterende instrumenter fuldt ud og er ambitiøse, når vi træffer beslutning om fremtidige budgetter. Et nøgleelement her skal også være en stigning i offentlig-private partnerskaber og et boost til vores mange SMV'er, som er nøglen til vores innovation.

For EPP skal det næste årti blive det europæiske forsvars årti. Derfor kræver vi og vil presse på for at få fokus på fem nøglepunkter:

1. Et ægte europæisk indre marked for forsvar

EU's indre marked er en succeshistorie. Det har sat skub i EU's økonomi, styrket dets virksomheder og skabt muligheder og bedre tjenester for vores borgere. På forsvarsområdet er markedet dog stadig fragmenteret og overvejende nationalt med begrænset konkurrence. Den vedvarende ineffektivitet på det europæiske forsvarsmarked fører til unødvendigt dobbeltarbejde, dårlig effektivitet i forsvarsudgifterne og dermed spild af de europæiske skatteyderes penge. Disse forhold hæmmer udviklingen af medlemslandenes væbnede styrker og skaber en hindring for vores sikkerhed. Det er langt fra ideelt, at EU's medlemsstater stadig køber 78 % af deres militære udstyr fra kilder uden for EU. Krigen i Ukraine viser også, at et fragmenteret kapacitetslandskab og manglen på produktions- og reparationskapacitet fører til lange og sårbare forsyningslinjer for ammunition, reservedele og vedligeholdelse. Den forsømte implementering af et ægte indre marked for forsvar begrænser vores evne til på troværdig vis at afskrække mulige angribere og forsvare os mod et væbnet angreb. Vi opfordrer derfor til, at der sættes en stopper for misbrug af undtagelsesklausulen i Art. 346 TEUF og krav om modregning i forsvarsanskaffelser ved grundigt at gennemgå og tilpasse den eksisterende lovgivning på dette centrale område. Desuden skal det være en prioritet at sikre forsyningssikkerheden - især for mindre medlemsstater - og give deres industrier mulighed for at deltage i fælles indkøb uden at ty til protektionistiske foranstaltninger. Det er klart: Vi har brug for et ægte indre marked for forsvar, og vi er nødt til at øge andelen af intra-europæisk handel med forsvar betydeligt. Det er også den bedste måde at fremme vores industris globale konkurrenceevne på. Vi bør hurtigst muligt udvide vores europæiske forsvarsteknologiske og -industrielle base (EDTIB) og sikre, at denne opskalerede militære produktion ender med at forsyne vores europæiske hære.

Et fuldt udbygget indre marked for forsvar bør indebære betydelige investeringer i vores industrielle kapacitet, fjerne grænseoverskridende barrierer samt fremme udviklingen af paneuropæiske værdi- og forsyningskæder. Vi har et presserende behov for at optimere produktionen gennem standardisering, gensidig anerkendelse af certificering og prioritering. Kommissionen skal foreslå lovgivningsværktøjer, der hjælper med at sikre brugen af NATO's militære standarder, sikre interoperabilitet og fremme samarbejde. Vi har også et presserende behov for at prioritere vores indsats for at opfylde de aftalte kapacitetsmål og reducere vores afhængighed, især med hensyn til systemiske konkurrenter, og for at udvikle den nødvendige infrastruktur. Dette vil øge den økonomiske effektivitet betydeligt og vil opskalere vores industrielle produktionskapacitet for forsvarsprodukter og dermed imødekomme den langsigtede efterspørgsel efter europæisk militærproduktion.

Vi bør integrere Ukraine i vores europæiske forsvarsmarked og EDTIB for at udnytte dets innovative potentiale og lære af deres erfaringer i den krig, som Rusland tvang dem til at føre. Kun ved at forbedre vores fælles eksisterende militære kapaciteter vil vi være i stand til at modstå aggressorer som Putins Rusland. Det vil hjælpe Ukraine og gøre alle vores borgere mere sikre. Samtidig bør EU gøre det lettere for kandidatlande, der er på linje med EU i FUSP/FSFP, især landene på Vestbalkan, at deltage i nuværende og fremtidige programmer, der er knyttet til forsvarssektoren.

EPP har allerede været drivkraften bag initiativer til fælles militære indkøb, såsom European Defence Industry Reinforcement through the common Procurement Act (EDIRPA), og vi vil være drivkraften bag European Defence Industrial Development Programme (EDIP). Der er dog brug for meget mere fælles indkøb og langsigtet samarbejde, og EPP vil presse på for en ambitiøs implementering af den nylige europæiske forsvarsindustrielle strategi (EDIS). Vi ønsker også at reducere omkostningerne gennem fælles indkøb og blive stærkere gennem fælles militærteknologiske kapaciteter, især inden for strategiske katalysatorer som lufttransport, rekognoscering, overvågning, cyber og rumfart. Til det formål bør vi fordoble vores fælles indkøbsindsats for endelig at nå målet på 35 %, en balance mellem økonomisk effektivitet og militær effektivitet. Vi skal blive mere innovative og skabe det mest gunstige miljø for vores virksomheder og SMV'er. Til det formål bør vi udnytte alle tilgængelige muligheder i EU-traktaterne, herunder Permanent Struktureret Samarbejde (PESCO).

2. Europa skal tænke stort og investere i fremtidens forsvarsteknologi

Vi skal øge vores investeringer i nye og disruptive teknologier inden for forsvar betydeligt, herunder cyberforsvar, det ydre rum, nye materialer og fremstilling, kunstig intelligens, kvantecomputere, cloud computing, tingenes internet (IoT), robotteknologi, bioteknologi og nanoteknologi. I den forbindelse skal vi gøre fuld brug af hele det innovative potentiale i vores europæiske virksomheder. Rummet og cyberspace vil sandsynligvis være kritiske i enhver fremtidig konflikt, hvilket kræver EU-investeringer i at forbedre kapaciteten og modstandsdygtigheden i agenturer som EU's satellitcenter. Derudover har vi brug for en europæisk kapacitet til situationsbevidsthed i cyber- og informationsdomænet med henblik på at etablere en europæisk cyberbrigade og en europæisk kapacitet til bevidsthed om rumdomænet.

EU skal sammen med sine medlemsstater og i tæt samarbejde med vores transatlantiske partnere også tage fat på ambitiøse europæiske projekter som f.eks. et fælles og interoperabelt missilforsvarsskjold, et europæisk atomskjold og et DARPA-lignende europæisk agentur for avancerede forsvarsforskningsprogrammer. Der er et klart behov for en fælles europæisk ambition for teknologisk innovation i forsvarssektoren. Fra forskning til finansiering til anvendelse skal vi tænke på forsvar i holistiske europæiske termer. Vi er nødt til at øge støtten til forskning og udvikling af forsvarskapaciteter og sikre en bedre forbindelse mellem vores væbnede styrker, den akademiske verden, industrien og investorerne. Det er nøglen til at forkorte udviklingscyklusserne og få produkterne hurtigere ud på markederne. Vi skal analysere den aktuelle udvikling og lære af erfaringerne fra krigen i Ukraine for at se, hvilke nye teknologier, som f.eks. droner, der vil være nødvendige for det europæiske forsvars fremtid, og udvikle industriel kapacitet til disse teknologier. Vi skal reducere bureaukratiet og fremme inddragelsen af SMV'er, styrke offentlig-private partnerskaber og muliggøre fremkomsten af europæiske mestre ved at udnytte det fulde innovative potentiale i hele EDTIB. Vi skal også gennemføre foranstaltninger for at sikre, at SMV'er i forsvarssektoren forbliver i Europa og fortsætter med at trives.

3. Europa har brug for mere forsvarssamarbejde og integrerede europæiske kapaciteter

Vores mål er at udvikle Den Europæiske Forsvarsunion (EDU), hvilket bør medføre en stærkere tilpasning af strategiske kulturer og en fælles forståelse af trusler. Samtidig anerkender vi nogle medlemsstaters mangeårige politik om militær neutralitet og respekterer fuldt ud deres ret til at beslutte deres egen grad af involvering i en fremtidig EDU. EPP forestiller sig en forsvarsunion med integrerede land-, sø-, luft-, rum- og cyberkapaciteter i overensstemmelse med NATO og med den hurtige indsættelseskapacitet (RDC) som en permanent og umiddelbart tilgængelig styrke. RDC skal opfattes som et udgangspunkt og skal gradvist udvides til et "europæisk korps" ved at tildele yderligere styrkeelementer fra medlemsstaterne og uddybe deres operationelle forbindelser og interoperabilitet. Fælles træning bør også styrkes via RDC, som ud over sit militære mandat også skal understrege sin humanitære dimension som en styrke, der har til formål at bevare fred og redde liv. Vi ser en nødvendighed i at forbedre finansieringen og udførelsen af vores FSFP-missioner og fælles forsvarsprojekter gennem PESCO. Prioriteterne bør være militær mobilitet, cyber- og informationsdominans samt kommando- og kontrolkapaciteter. Handlingsplan 2.0 for militær mobilitet, som EU-Kommissionen præsenterede i 2022, skal følges op med konkrete tiltag, især med en køreplan for at opnå et "militært Schengen", hvor militær mobilitet er garanteret inden for EU's grænser. For at opnå dette opfordrer vi til at fremskynde TEN-T-infrastrukturen med dobbelt formål til både civile og militære formål, så vi hurtigt kan flytte styrker og udstyr på veje og skinner, hvis vi får brug for det. Mere generelt bør vi prioritere indkøb af udstyr med dobbelt anvendelse.

Vi bør oprette et fuldt bemandet og fuldt udstyret fælles hovedkvarter, der kombinerer de civile og militære instrumenter for at gøre fuld brug af EU's integrerede tilgang til krisestyring, lige fra strategisk planlægning og operationelle koncepter til den faktiske udførelse af missioner og operationer. Ligeledes skal EU's efterretningsanalysecenter (INTCEN) styrkes. EU og dets medlemsstater skal tilskynde til bedre samarbejde inden for militær efterretning og cybersikkerhed ved at samle ressourcer og dele information og databaser. Endelig er vores langsigtede mål at udvikle en ægte europæisk forsvarsunion med integrerede europæiske styrker til lands, til vands, i luften, i rummet og i cyberspace.

Vi er nødt til at gøre mere for at fremme vores samfundsmæssige modstandskraft som helhed. Det er nødvendigt, at vi er bedre end populisterne og ekstremisterne til at forklare nutidens udfordringer og kommunikere bedre, hvorfor det er i vores alles interesse at have et stærkt forsvar. Derfor er vi nødt til at blive bedre til at modvirke udenlandsk informationsmanipulation (FIMI) og bedre til at forsvare vores demokratier og demokratiske samfund. Muligheden for militær værnepligt forbliver en fuld national kompetence.

4. Flere investeringer, intelligent regulering, opbygning af industriel kapacitet og bedre infrastruktur

Vi er nødt til at lægge vægt på flere, bedre og fælles investeringer. Samtidig opfordrer vi til mindre regulering og en reduktion af de administrative byrder. Den næste flerårige finansielle ramme (MFF) skal give betydeligt flere ressourcer til at innovere og bidrage til at opfylde Europas forsvarskrav. Den bebudede hvidbog om det europæiske forsvars fremtid skal komme med konkrete forslag til at opfylde bestemmelserne i Draghi-rapporten, som understreger behovet for yderligere 500 milliarder euro i investeringer til den europæiske forsvarssektor i løbet af det næste årti. Vi skal udforske nye måder at finansiere vores programmer på. Det bør omfatte en revision af mandatet for Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og yderligere momsfritagelser. EIB-lån bør fungere som en katalysator for private investeringer i den europæiske forsvarsindustri. EPP kræver, at en europæisk forsvarsunion skal udstyres med et dedikeret og ambitiøst EU-budget. Når alt kommer til alt, er forsvarsudgifter en investering i vores egen fremtid, da de fører til flere job, mere sikkerhed og dermed stabilitet, som er grundlaget for vores velstand.

Det er klart, at et stærkt EDTIB skal være hjørnestenen i den europæiske forsvarsunion. Der er et presserende behov for at styrke EU's industripolitik og øge støtten til forsvarssektoren, som er mere afgørende end nogensinde for at beskytte EU-medlemsstaternes suverænitet og integritet. Fælles investeringer og udgifter på EU-plan vil ved at skabe stordriftsfordele medføre besparelser for medlemsstaterne og hjælpe med at harmonisere forsvarssektoren. Offentlig-private partnerskaber er afgørende for at finansiere forsvarsinvesteringer, og vi opfordrer til en harmonisering af de definitioner af ESG-kriterier, der er udviklet af private finansielle aktører, under hensyntagen til forsvarsindustriens særlige forhold. Forsvarsindustrien står over for udfordringer med at sikre privat finansiering, så vi opfordrer bankerne til at lempe deres politik og give forsvarssektoren den nødvendige adgang til lån. Vi kræver en gennemgang af tidligere og ny lovgivning og taksonomi for at sikre, at de er bedst egnede til at fremme vores europæiske forsvarsindustri. Forordninger og de incitamenter, der er forudset deri, bør være intelligente katalysatorer for vækst, innovation og bæredygtig finansiering af forsvaret. Desuden kræver vi øgede investeringer i forsknings- og udviklingsprojekter, der tilbyder yderligere EU-samarbejde og sikrer forudsigelighed for private industrielle investeringer og industrien. Et eksempel bør være oprettelsen af europæiske forsvarsprojekter af fælles interesse for at koordinere industrisamarbejde. Desuden en grundig gennemgang af Den Europæiske Forsvarsfond. Vi opfordrer til, at alle EU-programmer og -initiativer styrkes og samles i et enkelt instrument for forsvarsunionen under den næste flerårige finansielle ramme.

5. Europa har brug for en stærk stemme i verden, når det handler om sikkerhed og forsvar

Vi glæder os over udnævnelsen af en kommissær for Forsvarsunionen (DUC), som skal koordinere forsvars- og sikkerhedsrelaterede spørgsmål og fremme samarbejdet og samtidig sikre sammenhæng mellem EU's instrumenter og initiativer. DUC vil bane vejen for en ægte europæisk forsvarsunion som planlagt i traktaterne og desuden bygge bro over kløften mellem Kommissionens og Rådets instrumenter og initiativer for at forbedre sammenhængen og effektiviteten. Til det formål bør DUC blive leder af Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA) og Rådets særlige repræsentant for Forsvarsunionen, som skal føre tilsyn med PESCO. DUC vil også fremme samarbejdet med medlemsstaterne og samtidig sikre, at der er et øget EU-forsvarsbudget, som skal bruges på den mest effektive måde for at skabe merværdi for fælles investeringer. DUC bør også harmonisere tilgange til beredskab og kriser. Sammen med HRVP bør DUC tilskynde til at etablere klare sikkerhedskriterier for medlemsstaterne og udvikle en EU-militær beredskabsplan og dermed hjælpe med at nå vores fælles beredskabsmål. Parallelt hermed bør DUC fremme dannelsen af et forsvarsråd svarende til Rådet for Udenrigsanliggender. DUC bør også fokusere på sikkerheden af vores søruter sammen med andre relevante tjenester. Opretholdelse af den frie sejlads skal være et klart mål for Europas nye forsvarspolitik. Derfor skal EU være klar til at påtage sig en mission om at overvåge kritisk infrastruktur i de regionale have, der omgiver Europa.

DUC's første opgave bør være at udarbejde en omfattende analyse af de enkelte medlemsstaters forsvarsindustrier. Ved at forstå, hvor de enkelte medlemsstaters styrker ligger, kan EU bedre koordinere fælles investeringer, strømline produktionen og øge effektiviteten i sin forsvarssektor.

På den globale scene er Europa nødt til at opgradere og uddybe sine strategiske relationer og sit forsvarssamarbejde med ligesindede partnere som USA, Storbritannien, Norge, Republikken Korea, Canada, Japan, Australien og New Zealand. Via disse partnerskaber skal vi gøre mere for at øge sikkerheden i vores forsvarsforsyningskæder, som er afgørende for vores militær. Europa skal også fremskynde sin evne til at træffe beslutninger om udenrigs- og sikkerhedspolitik. Europa kan bedst repræsentere og håndhæve sine interesser, hvis det taler med en enkelt og forenet stemme.