Macron og Scholz, forsvarere af kvinders rettigheder, virkelig?

Skal voldtægt anerkendes som en form for vold mod kvinder på europæisk plan? Hvis spørgsmålet virker bizart, så vent, til du læser svaret fra visse medlemsstater. En mærkelig kamp, der er lige så skjult, som den er betydningsfuld, har stået på i Bruxelles i flere måneder. Skjult, fordi den sætter Europa-Kommissionen, Parlamentet og repræsentanterne for EU-landene op mod hinanden, men bag kulisserne. Afgørende, fordi det vedrører millioner af europæiske kvinder.

Nogle medlemsstater, anført af Frankrig og Tyskland, bruger megen energi på at optrævle ambitionerne i den første europæiske lov til bekæmpelse af vold mod kvinder.

Denne tekst, som blev foreslået af Kommissionen i 2022 og siden ændret af Parlamentet, foreslår noget nyt, som bør kunne opnå konsensus: en europæisk definition af den vold, der især rammer kvinder, nemlig voldtægt, kvindelig omskæring, cyberchikane, deling af intime billeder uden samtykke og tvangsægteskab. Ud over definitionen har lovgiverne defineret et katalog over straffe for at harmonisere den strafferetlige reaktion på europæisk plan, så der ikke skabes juridiske smuthuller på så vigtige områder.

Europa-Parlamentet, der ledes af EPP-gruppen, er fast besluttet og har allerede vedtaget sin holdning og forhandler i øjeblikket den endelige version af direktivet med medlemsstaterne. Og det er her, tingene bliver vanskelige... Hvor usandsynligt det end kan se ud, træder Emmanuel Macron og Olaf Scholz på bremsen. De er især uenige om ideen om at inkludere samtykkebaseret voldtægt i definitionen af vold og de tilhørende straffe. For dem er svaret NEJ: Ingen fælles definition, ingen fælles straffe, ingen fælles beskyttelse. Ikke noget som helst.

Fake news, tænker du måske! Hvordan kan Macron, som er så stolt af Simone Veils arv, modsætte sig noget sådant? Hvordan kan Scholz, bæreren af det socialistiske ideal og kommende forkæmper for ligestilling mellem kønnene, gøre det samme? Svaret er ikke indlysende og demonstrerer et forvirrende syn på loven.

For at retfærdiggøre deres handlinger hævder disse stater, at der ikke er noget juridisk grundlag. Voldtægt ville ikke være "seksuel udnyttelse af kvinder og børn" i henhold til artikel 83 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TFEU), som tjener som retsgrundlag for dette direktiv. En overraskende fortolkning, eftersom det netop er det princip, som EU baserede sin lovgivning på for at bekæmpe "seksuelt misbrug af børn". En lovgivning, som Frankrig og Tyskland har vedtaget uden at blinke.

Fra Kommissionens og Europa-Parlamentets side mener vi fortsat, at denne tekst vil være grundlæggende for at beskytte ofrene. Hvert år registreres mere end 100.000 voldtægter i EU ifølge INSEE, og vi vil ikke være i stand til at beskytte ofrene eller bare begynde at forbedre situationen med en sparsom lov.

Når en ny forhandlingsrunde, muligvis den sidste, mellem interessenterne begynder i denne uge, håber vi, at Macron og Scholz vil ændre mening og gå med til at inkludere voldtægt i denne lov uden fortilfælde. Det ville være det mindste, de kunne gøre for at matche deres store taler om vigtigheden af kvinders rettigheder med konkret handling.