EPP-Gruppens holdningspapir om ligestilling mellem kønnene

1. Bekæmpelse af vold mod kvinder:

1. Menneskehandel
2. Kvindelig kønslemlæstelse (FGM)
3. Cybervold og hadefuld tale
4. Seksuel chikane

2. Opbygning af en inklusiv økonomi:

1. Kønsmainstreaming af arbejdsmarkedet: kvinders beskæftigelse, kønsbestemt pension og lønforskelle, balance mellem arbejde og privatliv, omsorg;
2. Kvindeligt iværksætteri
3. STEM, digital, IKT og kunstig intelligens (AI)
4. Kvinder i beslutningsprocessen

3. Kvinders rettigheder: En tilgang på tværs af sektorer:

1. Kvinder i landdistrikterne
2. Kvinder i eksterne politikker og udvikling
3. Kvinder i medierne

4. Kvinders og pigers sundhed:

1. Kvinders sundhed
2. Kræft
3. Kvinder med handicap

"I alle sine aktiviteter tilstræber Unionen at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder."

Artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

Den Europæiske Union har siden sin begyndelse været et projekt baseret på lige muligheder, så alle borgere kan nå deres fulde potentiale på et fredeligt og velstående kontinent. Kvinder er kernen i denne vision, og det har i årtier været et europæisk ideal at gøre det muligt for kvinder at nå højere op og gå længere.

Ligestilling er en kerneværdi for EPP. Atsikre, at alle borgere har lige muligheder for at få succes, økonomisk, socialt og politisk, er kernen i EPP's mission. EPP og dets regeringer har konsekvent forsøgt at fremme kvinders muligheder i samfundet og i økonomien, herunder på arbejdsmarkedet, og at fremme balancen mellem arbejde og familieliv til gavn for alle. EPP-gruppen i Europa-Parlamentet søger at sikre, at enhver kvinde har mulighed for at leve et ambitiøst og tilfredsstillende liv. Fra en sund fødsel til en tilfredsstillende uddannelse, fra beslutningen om at gå ind på et fair arbejdsmarked til at vælge at stifte familie, fra fuld deltagelse i det offentlige liv til at sørge for kvinder, når de bliver ældre, vil EPP-gruppen sikre, at alle kvinder får mulighed for at nå deres fulde potentiale. Vores mål er at fremme lige rettigheder, muligheder og ligestilling for alle. Da ligestilling mellem kvinder og mænd er en central og horisontal værdi i Den Europæiske Union, bør det være kernen i konferencen om Europas fremtid. Kvinder bør aktivt opfordres til at deltage i konferencen, og kvindeorganisationer bør være med til at sætte dagsordenen for konferencen. Deres stemmer bør høres og inkluderes i de endelige anbefalinger.

Afgørende for at opnå ligestilling mellem kønnene er indsamling af kønsopdelte data på alle politikområder. EPP-gruppen opfordrer derfor Eurostat, EIGE og Eurobarometer til at intensivere deres bestræbelser på at indsamle køns- og aldersopdelte data på alle områder gennem ligestillingsstrategien.

1. BEKÆMPELSE AF VOLD MOD KVINDER

Bekæmpelse af vold i alle dens former (fysisk, psykisk, økonomisk, cybervold samt seksuel chikane eller kvindelig omskæring) og alle steder, herunder både i og uden for hjemmet, er en absolut prioritet for vores politiske familie. Vold mod kvinder er ikke bare en stor hindring for at opnå ligestilling mellem kønnene, men også en samvittighedsløs krænkelse af menneskerettighederne. I øjeblikket har 1 ud af 3 kvinder i EU på 15 år eller derover oplevet en eller anden form for fysisk og/eller seksuel vold, og rapporter om vold i hjemmet er steget hurtigt gennem COVID-19-indespærring. EPP-gruppen har nultolerance over for kønsbaseret vold, både i og uden for EU.

Vold mod kvinder er ikke kun samfundsmæssig vold, men bruges ofte som et middel til at kontrollere befolkningen af populistiske, illiberale eller antidemokratiske regimer. Politisk vold begået af staten er en måde at undertrykke borgernes uenighed på. Enhver voldshandling mod kvinder bør behandles som et direkte angreb på vores demokratiske værdier og som en trussel, ikke kun mod en specifik gruppe af personer, men som en trussel mod vores eksistens som et sundt, deltagende og lige samfund.

Handlingspunkter vedrørende vold mod kvinder:

• At adressere vold og dens grundlæggende årsager på alle niveauer gennem bevidstgørelse, forebyggelse og informationskampagner, herunder om risici og skadelige virkninger af pornografisk materiale; støtte til hjælpelinjer og fremme af god praksis er afgørende, såvel som kampagner for at tilskynde kvinder, mænd og børn til at rapportere hændelser; adgang til sikre, tilgængelige og alderssvarende kanaler til at rapportere misbrug uden frygt, især når misbrugeren er i offerets inderkreds, er afgørende, så underrapportering håndteres effektivt;
• At opfordre de resterende medlemsstater og EU til at ratificere Istanbulkonventionen;
• At udvikle en EU-dækkende definition af vold mod kvinder, herunder former online og offline, samt at tilføje vold mod kvinder til listen over forbrydelser i EU og sikre, at disse forbrydelser ikke forbliver straffri i nogen medlemsstat. Nye lovgivningsmæssige tiltag, der skitserer minimumsstandarder for forskellige former for vold, bør også overvejes;
• At støtte ofre gennem den kommende EU-strategi for ofres rettigheder, såvel som med eksisterende instrumenter såsom den europæiske beskyttelsesordre;
• At fortsætte Daphne-delen under programmet "Rettigheder og værdier" 2021-2027.

Menneskehandel

Menneskehandel er en særlig alvorlig krænkelse af menneskerettighederne og er anerkendt som en form for strukturel vold mod kvinder. Menneskehandel er et europæisk problem: Næsten halvdelen af ofrene (44%) er handlet inden for EU. Kvinder og piger, især romakvinder og -piger, er på grund af deres lave uddannelsesniveau og socioøkonomiske status fortsat de mest sårbare over for menneskehandel (68%), mens menneskehandel med henblik på seksuel udnyttelse fortsat er den mest udbredte form (56%). EPP-gruppen er forpligtet til at bekæmpe handel med kvinder og piger.

Handlingspunkter om menneskehandel:

At øge indsatsen for at omsætte og fuldt ud implementere de nuværende lovgivningsmæssige foranstaltninger i medlemsstaterne med fokus på og regelmæssig vurdering af karakteriseringen af al praksis omkring menneskehandel som kriminelle handlinger, forbedring af forebyggelse, bevidstgørelse og uddannelse af embedsmænd;

• AtEuropa-Kommissionen udarbejder et direktiv om bekæmpelse af menneskehandel med henblik på seksuel udnyttelse i EU;
• At øge indsatsen for at omsætte og fuldt ud implementere de nuværende lovgivningsmæssige foranstaltninger i medlemsstaterne, med fokus på og regelmæssig vurdering af karakteriseringen af al praksis omkring menneskehandel som kriminelle handlinger, forbedring af forebyggelse, bevidstgørelse og uddannelse af embedsmænd;
• At medlemsstaterne øger indsatsen for at bekæmpe de identificerede sårbarhedsfaktorer, der er knyttet til handlede personer, såsom romakvinder og -piger, herunder fattigdom, social udstødelse, lav uddannelse, høj arbejdsløshed, vold i hjemmet og diskrimination;
• At Europa-Kommissionen udvikler en ny EU-strategi for udryddelse af menneskehandel;
• At modvirke den udbredte kultur med straffrihed for gerningsmænd, misbrugere og udnyttere gennem fortsættelse af den koordinerede arbejdstilgang mellem de relevante EU-agenturer i partnerskab med medlemsstater, EU-institutioner og andre partnere, hvorved effektiviteten af efterforskning og retsforfølgelse øges;
• At fremme styrkelsen af en koordineret indsats i politi- og retssamarbejdet gennem Europol og Eurojust;
• At styrke implementeringen af direktivet om ofres rettigheder, så alle ofre har adgang til retfærdighed og støtte, samt at øge beskyttelsen af børn inden for de generelle sociale beskyttelsessystemer i medlemslandene. Dette bør omfatte støtte til civilsamfundsorganisationer, NGO'er og retshåndhævende myndigheder, der arbejder med ofre for menneskehandel;
• At de kompetente myndigheder, såsom offentlige embedsmænd og retslige og retshåndhævende embedsmænd og agenturer, der beskæftiger sig med ofre eller potentielle ofre for menneskehandel, modtager passende kønsfølsom træning, som vil blive styrket gennem effektiv overvågning og ledelse;
• Forebyggelse og bekæmpelse af smugling af kvinder og børn gennem samarbejde med tredjelande, enten oprindelses- eller transitlande, sammen med beskyttelse af ofre for menneskehandel, der sikrer omfattende støtte-, reintegrations- og rehabiliteringsprogrammer;
• At foranstaltninger til bekæmpelse af menneskehandel overvejes og indarbejdes som en foranstaltning i alle handelsaftaler;
• At forbedre rapporteringen af menneskehandelssager og dataindsamlingen på medlemsstats- og EU-niveau for at få en bedre forståelse af fænomenet og en bedre koordinering mellem de forskellige datakilder;
• At fortsætte med at støtte og finansiere arbejdet for EU's anti-trafficking-koordinator;
• EPP-gruppen fordømmer enhver ufrivillig behandling, såsom kvindelig kønslemlæstelse, tvangssterilisering, tvangsabort eller tvungne lægeundersøgelser af kvinder, især fra marginaliserede grupper, herunder romakvinder, kvinder med intellektuelle handicap eller kvinder, der tilhører etniske minoriteter.

Kvindelig kønslemlæstelse (FGM)

EPP-gruppen fordømmer på det kraftigste kvindelig kønslemlæstelse (FGM) som en grov krænkelse af menneskerettighederne og som en voldshandling mod kvinder og piger med langvarige psykiske og fysiske konsekvenser, herunder døden. FGM påvirker mindst 200 millioner kvinder og piger i 31 lande, og ifølge UNFPA-data fra 2018 vil 68 millioner piger på verdensplan være i fare for FGM i 2030, hvis befolkningstendenserne fortsætter i samme retning. EPP-gruppen fordømmer den voksende medikalisering af denne praksis, som et farligt forsøg på at legitimere og endda potentielt tjene penge på FGM.

Handlingspunkter om kvindelig kønslemlæstelse:

• Opfordrer Europa-Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EEAS) og medlemsstaterne til at styrke samarbejdet med tredjelande for at prioritere udryddelsen af FGM gennem de eksisterende og fremtidige programmer;
• At styrke forebyggelsen af FGM gennem uddannelse og information, og ved at skabe forudsætninger for økonomisk empowerment af kvinder og piger;
• At fokusere forskellige eksisterende programmer på bevidstgørelse, information, uddannelse og træning af relevante fagfolk (læger, sygeplejersker, socialarbejdere) i hele EU og i eksterne politikker for at forebygge og tackle FGM;
• Øremærke EU-midler til uddannelses- og bevidstgørelsesprojekter for effektivt at forebygge, opdage og reagere på tilfælde af FGM og vold mod kvinder og piger.

Cybervold og hadefuld tale

Cybervold mod kvinder er tæt forbundet med den voksende adgang til og brug af sociale medier og teknologiplatforme, og kan komme til udtryk på forskellige måder, såsom seksuel chikane, billedbaseret seksuelt misbrug, grooming eller sexistisk hadefuld tale. Disse former for cybervold og hadefuld tale mod kvinder er en del af voldsprocessen, der ofte starter offline og fortsætter online eller omvendt.

Hadefuld tale er i stigende grad rettet mod kvinder, og offentlige personer som journalister, menneskerettighedsforkæmpere og politikere er særligt udsatte.

Handlingspunkter om cybervold og hadefuld tale:

• At arbejde sammen med Europa-Kommissionen om at udarbejde en omfattende strategi, der tager fat på cybervold og hadefuld tale rettet mod kvinder, da hadefuld tale på nettet kan anspore til vold i den virkelige verden;
• At øge synergien mellem eksisterende instrumenter på europæisk plan om onlinevold mod kvinder, såsom den generelle forordning om databeskyttelse, direktivet om elektronisk handel samt direktivet om ofres rettigheder;
• At samarbejde med tech-platforme og ICT-sektoren om at bekæmpe vold mod kvinder, cybervold og børnemisbrug online og offline gennem tekniske foranstaltninger såvel som mediemoderationspolitikker. Udviklingen af forebyggelsesteknikker og reaktionsmekanismer over for skadeligt indhold, herunder samarbejde med retsinstanser om at fjerne voldeligt eller skadeligt indhold eller deaktivere adgang, er afgørende;
• At udvikle indikatorer for udbredelsen og skaderne af cybervold mod kvinder for at måle effektiviteten af interventioner;
• At videreudvikle oplysningskampagner for kvinder og piger om cybervold, deres juridiske rettigheder og tilgængelige støttetjenester osv;
• At anlægge en kønssensitiv tilgang, når man overvejer foranstaltninger til at beskytte journalisters sikkerhed, da kvindelige journalister udsættes for kønsspecifikke former for vold, såsom seksuel chikane og onlinechikane.

Seksuel chikane

Seksuel chikane er den mest vedholdende form for kønsbaseret diskrimination, og ca. halvdelen af kvinderne i EU har oplevet seksuel chikane. EPP-gruppen fordømmer på det kraftigste alle former for chikane og insisterer på effektiv implementering af de eksisterende juridiske rammer, der adresserer dette fænomen, samtidig med at vi opfordrer EU's medlemsstater, offentlige og private virksomheder og institutioner til at træffe yderligere foranstaltninger for effektivt at stoppe og forebygge chikane på arbejdspladsen.

Handlingspunkter om seksuel chikane:

• At overvåge effektiviteten af de eksisterende juridiske rammer og implementeringen af internationale konventioner;
• At indføre en strategi for forebyggelse af seksuel chikane på arbejdspladsen og i andre sociale miljøer baseret på ILO-konventionen fra juni 2019 om vold og chikane i arbejdslivet, der anerkender vold og chikane på arbejdspladsen som en krænkelse af menneskerettighederne;
• At arbejde sammen med medlemsstaterne, den offentlige og private sektor samt de berørte institutioner for effektivt at overvåge situationen, udveksle bedste praksis og fremme foranstaltninger til at tackle seksuel chikane i alle sammenhænge.

2. OPBYGNING AF EN INKLUDERENDE ØKONOMI

At styrke kvinder som borgere og økonomiske aktører er afgørende for vores økonomier og samfund og for at bekæmpe fattigdom. Strukturelt set har der længe været en kløft mellem mænd og kvinder i økonomien på grund af lønforskellen mellem kønnene, pensionsforskellen mellem kønnene, presset for at yde omsorg og fænomenet med den utætte pipeline.

Kønsmainstreaming af arbejdsmarkedet

De fleste nyuddannede i EU er kvinder: I EU-28 udgør de næsten tre femtedele (57,6 %) af alle nyuddannede. Men de er underrepræsenterede på arbejdsmarkedet, hvor kun 64,3 % af kvinderne er i beskæftigelse, sammenlignet med 75,9 % af mændene. På trods af deres højere kvalifikationer arbejder kvinder oftere på deltid, især kvinder med børn. Der er mange udfordringer forbundet med at kombinere arbejde og familieliv, og især kvinder forsøger at tilpasse deres karriere til familieliv og plejeansvar. Omsorgspersoner kan være nødt til at reducere deres arbejdstid eller endda forlade betalt arbejde.

COVID-19-pandemien har haft en forskellig indvirkning på kvinder, da de er mere udsatte for de socioøkonomiske konsekvenser af virussen, hvilket øger deres risiko for fattigdom. Underhele krisen har kvinder stået for størstedelen af plejen, selvom de ofte har haft flere arbejdsopgaver at jonglere med.

Familiernes rolle i samfundet er afgørende, da de giver jordforbindelse og en trøstende fortrolighed. Men den kan ikke værdsættes og nydes, hvis der i det moderne liv ikke er balance mellem arbejde og familieliv. Vi må forsøge at sikre, at alle kan nyde familielivet fuldt ud. At opnå en ægte balance mellem arbejde og privatliv er centralt for dette.

Omsorg er afgørende for familiens velbefindende, og kvinder står for langt størstedelen, herunder børnepasning, pasning efter skoletid, pleje af handicappede og pleje af ældre mennesker. I EU er størstedelen af de uformelle plejere kvinder (62% passer ældre eller handicappede, mens 58% giver uformel pleje til børn), hvilket indikerer, at der er en kønsbestemt forskel på pleje og omsorg. Derudover rapporterer 29% af husholdningerne om et uopfyldt behov for professionel hjemmepleje, og dette varierer betydeligt på tværs af EU-landene.

Når kvinder arbejder, er lønforskellen mellem kønnene en betydelig hindring, der i gennemsnit beløber sig til 16 % i Europa, og som kan dække over horisontal og vertikal opdeling af arbejdsmarkedet, herunder glasloftfaktoren.

At sikre kvindelige seniorers økonomiske uafhængighed er en anden central udfordring for de kommende år. Fattigdomsniveauet blandt seniorer er konstant stigende, men indikatorerne for fattigdom og social udstødelse blandt kvinder over 75 år er synligt højere end de tilsvarende satser blandt mænd. I 2018 modtog kvinder over 65 år i EU en pension, der i gennemsnit var 30% lavere end mænds, hvilket er kendt som pensionsgabet mellem kønnene. Gabet er dog langsomt blevet mindre. Den eksisterer på grund af uligheder, der er akkumuleret gennem kvinders liv, såsom lønforskellen mellem kønnene, beskæftigelsesforskellen og deres perioder med fravær på arbejdsmarkedet.

Handlingspunkter for kønsmainstreaming på arbejdsmarkedet:

• EPP-gruppen går ind for lige løn for lige arbejde, og vi afventer det kommende forslag fra Europa-Kommissionen om dette emne. Vi støtter arbejdet hen imod en harmoniseret europæisk ramme for løngennemsigtighed med passende koordinering af bedste praksis i medlemsstaterne, samtidig med at der tages behørigt hensyn til de unikke forhold i europæiske SMV'er og de mange forskellige arbejdsmarkedsmodeller, der findes i EU;
• Forbedre dataindsamlingen gennem etablering af en indikator for kønsbestemte pensionsforskelle samt yderligere forskning i de grundlæggende årsager til de kønsbestemte pensionsforskelle. EPP-gruppen støtter udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne om tilpasning af pensionsalderen for mænd og kvinder og overvejelser om, hvorvidt anerkendelse af børnepasningsperioder skal tælles med i pensionsrettighederne;
• At medlemsstaterne fuldt ud gennemfører direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv for arbejdende forældre og omsorgspersoner, og at Europa-Kommissionen nøje overvåger dets gennemførelse;
• At sikre adgang til offentlige og private pasningsfaciliteter af høj kvalitet og til en overkommelig pris samt mulighed for en fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet, som kan aftales med arbejdsgiverne. Mens ansvaret for organiseringen og indholdet af førskoleundervisning og pasningssystemer samt langtidspleje ligger hos medlemsstaterne, bør samarbejde på europæisk plan kombineret med effektiv brug af EU-midler, herunder tilstrækkelig budgetallokering fra de europæiske struktur- og investeringsfonde til udvikling af kvalitetsplejetjenester, undersøges;
• At indsamle kvalitetsdata om den pleje, der er til rådighed for børn, ældre, handicappede og andre afhængige personer gennem offentlig og privat finansiering, herunder formel og uformel pleje. Sådanne data bør bane vejen for en europæisk plejestrategi, samtidig med at der tages hensyn til subsidiaritetsprincippet og medlemsstaternes kompetence i den forbindelse;
• Lige muligheder for at dele forældreorloven mellem begge forældre med henblik på at dele ansvaret for at opdrage børn. Vi opfordrer medlemsstaterne til at udveksle bedste praksis om modeller for forældreorlov. Derudover går EPP-gruppen ind for en EU-dækkende kampagne for at fremme fædreorlov;
• At indføre en europæisk dag for balance mellem arbejdsliv og privatliv den 20. marts hvert år, som symbolsk afspejler forårets lighed mellem dag og nat;
• At bekæmpe kønsstereotyper gennem uddannelse og information på alle områder, herunder erhvervsliv, sport, den akademiske verden osv.

Kvindeligt iværksætteri

Forretninger, virksomheder og SMV'er spiller en central rolle for EPP-gruppen, og vi forsøger at opmuntre og styrke kvinder til at komme videre og få succes. Forskning viser, at inklusivitet opbygger økonomier og BNP. Kvindeligt iværksætteri er en væsentlig faktor i dagens økonomi, især gennem SMV'er, men har potentiale til at vokse yderligere. I øjeblikket udgør kvinder kun 34,4 % af de selvstændige i EU og 30 % af de nystartede iværksættere; de mangler i de mest lovende sektorer og er underrepræsenterede i beslutningstagningen.

Handlingspunkter for kvindeligt iværksætteri:

• Yderligere udvikling af kvinders kreativitet og iværksætterpotentiale, da de er en uudnyttet kilde til økonomisk vækst og jobs. Kvinders iværksætteri og adgang til lån og egenkapitalfinansiering bør fremmes gennem EU-programmer og -fonde samt Den Europæiske Investeringsbank, når det gælder adgang til mikrofinansiering;
• Revisionsretten bør foretage en revision af EU's eksisterende finansielle instrumenter for kvinders økonomiske empowerment, og Kommissionen bør identificere huller og mangler, der skal adresseres for bedre brug af EU-budgettet;
• Øge bevidstheden om EU's finansieringsmuligheder: En skræddersyet støtte- og informationskampagne målrettet kvindelige virksomhedsejere og kvindelige iværksættere er nødvendig for at øge bevidstheden om EU-programmer og finansiering, der giver kvinder mulighed for at øge deres færdigheder, adgang til kapital og finansiel støtte;
• Udvide European Business Angels Network og European Network of Mentors for Women Entrepreneurs yderligere, bl.a. ved at samle kvindelige innovatører, tech-professionelle og investorer for at opmuntre til og fremme innovation og finansiering af kvindeledede virksomheder. Dette kan fremme kvindelige rollemodeller i erhvervslivet og business angels og tilskynde til iværksætteri som en karrieremulighed gennem karriererådgivning og mentorordninger. Derfor er der potentiale for at skabe den næste generation af kvindelige iværksættere inden for sektorer som den digitale økonomi, IKT og kunstig intelligens (AI) ved at arbejde med skoler og græsrodsorganisationer;
• At Europa-Kommissionen prioriterer store investeringer i digital uddannelse og digitale færdigheder på alle niveauer, herunder computational thinking i grunduddannelsen samt digital uddannelse i Erasmus+-programmet, for at foregribe den voksende efterspørgsel efter digitale færdigheder på højt niveau og for at lukke den store kløft i digitale færdigheder, der findes i EU. Dette kan være til gavn for dem, der vender tilbage til arbejdsmarkedet efter en periode uden arbejde, især som iværksættere.

STEM, digital, IKT og kunstig intelligens (AI)

Kvinder er en uudnyttet ressource, selv på nye områder som digital, kunstig intelligens og IKT, hvor kvinder tegner sig for 34 % af STEM-kandidaterne og kun 17 % af IKT-specialisterne, mens de tjener 19 % mindre end mænd i informations- og kommunikationssektoren i Europa. Desuden er andelen af mænd, der arbejder i den digitale sektor, tre gange større end andelen af kvinder. Ved at integrere flere kvinder på det digitale jobmarked er der potentiale for et BNP-løft på 16 milliarder euro til den europæiske økonomi.

Handlingspunkter for STEM, digital, IKT og kunstig intelligens:

• Fremme uddannelse, træning og vedligeholdelse af nye digitale færdigheder og kapaciteter, og især STEM-fag, med særligt fokus på piger (universel adgang til kodning, matematik og IKT-undervisning), gennem træning og livslang læring, og at prioritere mangfoldighed og inklusion i STEM for at forbedre lige muligheder i økonomien og i erhvervslivet. Piger bør opmuntres til at vælge matematik og naturvidenskabelige fag i skolen;
• At bruge EU-midler og -programmer, herunder Erasmus+, til effektivt at støtte livslang læring og uddannelse inden for disse områder.
• At skabe yderligere og større incitamenter for både virksomheder og kvinder til rollemodeller, mentorprogrammer og karriereveje for at øge synligheden af kvinder og fremme deres adgang til disse sektorer.
• Etablere kampagner eller priser til virksomheder, der tager eksemplariske forholdsregler for at forbedre kvinders tilstedeværelse i den digitale økonomi, især i beslutningstagende fora;
• At sikre køns-, handicap- og alderssensitiv udvikling af teknologier og applikationer under hensyntagen til slutbrugerens behov.

Kvinder i beslutningstagning

Kvinder er fortsat underrepræsenterede i ledende stillinger inden for mange områder, herunder erhvervsliv, videnskab, fagforeningsrepræsentation, politik og offentlige embeder, på trods af at de udgør næsten halvdelen af arbejdsstyrken og mere end halvdelen af de universitetsuddannede i EU. Andelen af kvinder i beslutningstagende stillinger er steget siden 2013, men fremskridtene har været langsomme og ujævne. I oktober 2018 var kun 6,7% af bestyrelsesformændene i EU kvinder, og kun 6,5% af CEO'erne. Men kønsbalancerede bestyrelser kan forbedre en virksomheds resultater og endda være forbundet med større finansiel stabilitet.

Hvor kvoter er nødvendige for at fremme ligestilling, mener EPP-gruppen, at de er en midlertidig, men nødvendig foranstaltning.

Handlingspunkter om kvinder i beslutningstagning:

• EPP-gruppen bør være frontløber i at demonstrere for EU's beslutningstagere, medlemsstaternes regeringer, civilsamfundsorganisationer og europæiske SMV'er, at en arbejdsplads med mangfoldighed har en tendens til at præstere bedre. Mangfoldighed bør opfattes som et redskab for EU's konkurrenceevne og forretningspotentiale i stedet for en tung byrde;
• At opfordre virksomhedsbestyrelser til at anvende gennemsigtige udvælgelseskriterier for kandidater og til at favorisere det underrepræsenterede køn, når der er et valg mellem to lige kvalificerede ansøgere, som foreslået i direktivet om kvinder i bestyrelser;
• At forbedre kvinders muligheder for at opnå topposter i beslutningsprocessen;
• At støtte det EPP-ledede initiativ, direktivet om kvinder i bestyrelser;
• EPP-gruppen vil være opmærksom på at respektere kønskvoten i sit formandskab og vil undersøge muligheden for at udvide disse kvoter til andre af EPP's organer.

3. KVINDERS RETTIGHEDER: EN TVÆRSEKTORIEL TILGANG

Kønsmainstreaming, det vil sige hensyntagen til kvinders specifikke omstændigheder og behov, skal tages i betragtning på tværs af alle politikområder. Selvom dette dokument ikke uddyber dem specifikt, skal der anvendes en kønsoptik inden for politikområder som migration, integration af romaer, klimaforandringer, udvikling, medier, sport, transport og børn, og politikkerne skal skræddersys, så de passer til en kønsfølsom reaktion.

Kvinder i landdistrikterne

Kvinder i landdistrikterne spiller en afgørende rolle i opretholdelsen af deres samfund og i at holde landbruget levedygtigt. Men på trods af deres betydelige bidrag står de fortsat over for mange udfordringer, herunder begrænsede beskæftigelsesmuligheder, dårligere adgang til serviceydelser, mindre udviklet infrastruktur og underrepræsentation i beslutningstagende fora. Meget af landbokvindernes arbejde er uformelt og ikke anerkendt. Især kvindelige landmænd står over for unikke udfordringer, der sætter dem i en ufordelagtig position, herunder kønsspecifikke forhindringer som manglende adgang til jord, finansiering af landbrugstræning og uddannelse og ligebehandling.

Handlingspunkter for kvinder i landdistrikterne:

• Støtte til iværksætterinitiativer og adgang til kredit;
• Oprettelse af et tematisk delprogram for kvinder i landdistrikter gennem den fælles landbrugspolitiks strategiske planer finansieret af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), fremme af kvinders beskæftigelse og kvindelige iværksættere ved hjælp af muligheder i forbindelse med agroturisme og udvikling af digitale landsbyer, forbedring af kvindelige landmænds adgang til jord, kredit og finansielle instrumenter, færdigheder og resultater gennem uddannelse, træning og rådgivningstjenester, øget deltagelse i lokale aktionsgrupper og udvikling af lokale partnerskaber under Leader-programmet;
• Udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne, især med hensyn til erhvervsstatus for medhjælpende ægtefæller i landbrugssektoren, og dermed kvinders sociale sikringsrettigheder, herunder barselsorlov eller pensionsrettigheder, og kvinders adgang til tilgængelig EU-finansiering;
• Undersøge udviklingen af partnerskabsmodeller i forhold til ejerskab af landbrugsbedrifter.

Kvinder i eksterne politikker og udvikling

Ligestilling mellem kønnene er afgørende for menneskerettigheder, bæredygtig udvikling og intelligente økonomier. At styrke kvinder over hele verden er afgørende for globale fremskridt. EU har en vigtig rolle at spille i den forbindelse ved at støtte partnerlande i at bekæmpe kønsdiskrimination ved at skabe et mere gunstigt miljø for opfyldelsen af pigers og kvinders rettigheder for at opnå reelle og håndgribelige forbedringer i ligestillingen mellem kønnene.

Handlingspunkter for kvinder i eksterne aktioner:

• Håndhævelse af ligestilling mellem kønnene som hovedprioritet i GAP II-programmer og -projekter, herunder håndtering af kvinders og pigers rettigheder på fire centrale områder: fysisk og psykisk integritet, herunder bekæmpelse af kvindelig omskæring; fremme af pigers og kvinders økonomiske og sociale rettigheder og selvstændiggørelse; styrkelse af kvinders og pigers deltagelse; og en horisontal søjle for at ændre den institutionelle kultur, så EU's forpligtelser kan opfyldes mere effektivt;
• GAP III skal yderligere forbedre kvinders rettigheder ved at øge bevidstheden om og adgangen til seksuel og reproduktiv sundhed for kvinder og piger, og gøre dem i stand til at opretholde og forbedre den uden tvang, vold, diskrimination og misbrug;
• At spore alle udgifter til kønsaktiviteter nøjagtigt med indikatorer for at vurdere virkningen og forbedre kvaliteten af kønsmainstreaming;
• At sikre sammenhæng mellem interne og eksterne politikker, handlinger og finansiering på ligestillingsområdet for at maksimere læring og synergier.

Kvinder i medierne

På grund af deres centrale rolle i samfundsrepræsentation og kulturel formidling, såvel som i informationsformidling, har traditionelle og sociale medier en enorm indflydelse på deres evne til at fremme kvinders rettigheder. Stereotyper og underrepræsentation af kvinder i medierne fortsætter med at eksistere, og det kan tydeligt ses i medieindholdet. Europarådet har udtalt, at "kvinder kun udgør omkring en fjerdedel af de personer, man hører om, læser om eller ser i nyhederne, og de er sjældent repræsenteret som eksperter". Kvinder er også underrepræsenterede i professionen på alle niveauer af ledelsesstrukturen: medieejerskab, informationsproduktion og beslutningsproces.

• At implementere de foranstaltninger, der er skitseret i Europa-Parlamentets beslutning fra 2018 om "Ligestilling mellem kønnene i mediesektoren i EU";
• At arbejde med medlemsstaterne for at øge bevidstheden om kvinder i medierne og udveksle bedste praksis for at fremme kvinders repræsentation og portrættering i medierne.

4. KVINDERS OG PIGERS SUNDHED

EPP-gruppen er engageret i en positiv og proaktiv tilgang til sundhedspleje gennem hele livscyklussen. Vi mener, at kvinder skal have mulighed for at styre deres egen sundhedspleje med støtte fra sundhedspersonale.

For at kunne træffe informerede valg skal kvinder have adgang til pålidelig og evidensbaseret information gennem hele livet. Alderssvarende seksualundervisning, prævention, undervisning om fertilitet og information om medicinske procedurer, undfangelse, graviditet og pleje efter fødslen er afgørende. EPP-gruppen sigter mod at fremme kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder med behørig hensyntagen til medlemsstaternes kompetence på dette område. Familieplanlægning og reproduktiv sundhedspleje bør være tilgængelig for alle kvinder, baseret på deres personlige omstændigheder og individuelle behov, med en kvindecentreret tilgang støttet af sundhedspersonale, og bør ske i fuld respekt for subsidiaritetsprincippet.

Handlingspunkter for kvinders sundhed:

• EU's strategi for folkesundhed bør kønsmainstreames for at tage højde for kønsbias;
• At medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at bekæmpe de mange uligheder og ulemper, som sårbare kvinder og piger oplever, når de har adgang til sundhedsydelser;
• At sikre, at alderssvarende seksualundervisning, undervisning i fertilitet og information om undfangelse, prævention, graviditet og pleje efter fødslen er tilgængelig for alle kvinder;
• At sikre passende sundhedspleje før og efter fødslen til alle mødre med det mål, at ingen kvinde skal dø under fødslen;
• At udvikle fælles europæiske standarder for sundhedspleje til mødre og gøre det muligt for sundhedspersonale at dele bedste praksis på dette område;
• At sikre, at sundhedspersonale udfører deres opgaver på en diskriminationsfri måde og er tilstrækkeligt sensibiliseret og udstyret med kompetencer til at opnå en bedre forståelse af sårbare piger og kvinders situation;
• At arbejde videre med medlemsstaterne for at fremme amning og etablering af et EU-system for sikker brug af medicin under graviditet og amning. At samarbejde med medlemsstaterne og Europa-Kommissionen om at fremme grænseoverskridende brug af mælkebanker for at sikre, at kvinder i grænseregioner kan benytte sig af denne støtte, når det er nødvendigt;
• Yderligere at undersøge spørgsmålet om surrogatmoderskab, dets forskellige aspekter og dets juridiske implikationer både inden for EU og i EU's eksterne aktioner med henblik på at overveje, om denne praksis er i fuld overensstemmelse med menneskerettighederne;
• At have en kønssensitiv tilgang til sygdomsbevidsthed, diagnose og behandling.

Kræft

Kræft rammer både kvinder og mænd, men de kønsspecifikke typer af kræft samt tilgange til diagnostik og forebyggelse kan være forskellige. Som følge heraf er der behov for målrettede og forskellige politiske reaktioner.

Handlingspunkter vedrørende kræft:

• Et stærkere fokus på at øge bevidstheden om kræftforebyggelse og -behandling blandt mænd, i betragtning af det nuværende lavere niveau af sundhedsbevidsthed;
• Selv om ansvaret for at organisere sundhedssystemerne og levere langsigtet sundhedspleje ligger hos de enkelte medlemsstater, er samarbejde og udveksling af bedste praksis på europæisk plan kombineret med effektiv brug af EU-midler en fordel, når man skal tackle fælles udfordringer i kampen mod kræft;
• Integration af en kønsspecifik tilgang under udviklingen og implementeringen af EU's kræfthandlingsplan;
• At opmuntre EU's medlemsstater til at samle ressourcer til at købe HPV-vaccinen i store partier og derved reducere omkostningerne og styrke kræftforebyggelsen, så alle børn kan få adgang til vaccinen.

Kvinder med handicap

46 millioner kvinder og piger i EU lever med et handicap, og kvinder med handicap oplever mange og krydsende udfordringer og diskrimination.

Handlingspunkter vedrørende handicap:

• At indarbejde kønsperspektivet yderligere i den kommende strategi for ligestilling for handicappede 2021, herunder forbedret adgang til arbejdsmarkedet og retsvæsenet.
• At fremme kønsmainstreaming i handicappolitikken og sikre fuld adgang til rettigheder for kvinder og piger med handicap, der er indlagt på institutioner.