EPP Gruppens holdningspapir om uddannelse i digitaliseringens tidsalder

1. Indledning

For EPP-gruppen er uddannelse en investering i vores fælles fremtid og et vigtigt instrument for den enkeltes udvikling og selvrealisering, et redskab til at frigøre alles potentiale: Kvalitetsuddannelse fremmer kreativitet og innovation og fremmer fremadrettede evner. Det har en positiv indvirkning på social samhørighed som en forudsætning for økonomisk vækst, jobskabelse og beskæftigelse. Uddannede borgere er en grundlæggende søjle i vores demokratiske samfund. Uddannelse styrker vores europæiske identitet og hjælper med at bevare fælles værdier. Takket være uddannelse kan folk bedre orientere sig i verden. Uddannelse giver borgerne mulighed for at udvikle meninger, rationalisere, udøve fri og kritisk tænkning og udnytte deres evner og kompetencer; det giver de europæiske borgere mulighed for at forme vores fælles fremtid.

EPP-gruppen står for subsidiaritet inden for uddannelse. Indholdet af undervisningen og organiseringen af ^{uddannelsessystemerne1} er en national kompetence, og det skal det blive ved med at være. Men nye udfordringer kræver mobilisering af europæiske værktøjer og understøttende politikker inden for det europæiske uddannelsesområde. Derfor skal EU opfylde sine prioriteter, overvåge resultaterne (det europæiske semester) og hjælpe medlemslandene. Desuden bør EU værne om og udvikle sin evalueringsmetode, der består i at overvåge fremskridt og udveksle bedste praksis og bruge programmer, der skal forblive vigtige redskaber til at fremme EU's mål. Investeringer på både nationalt og EU-plan skal skabe et inkluderende uddannelsesmiljø, hvor alle børn kan opnå deres maksimale potentiale og blive inkluderet i samfundet.

2. Udfordringer

Den digitale transformation af vores samfund, den hurtige udvikling af nye teknologier og videnskabelige fremskridt inden for kunstig intelligens (AI) og robotteknologi giver alle utallige muligheder inden for næsten alle aspekter af vores liv. Den digitale transformation påvirker uddannelsesområdet, som er ved at gennemgå den mest omfattende forandring siden indførelsen af obligatorisk uddannelse. Ifølge nogle estimater vil 65% af de børn, der begynder i grundskolen i dag, i sidste ende ende arbejde i nye jobtyper, der endnu ikke ^eksisterer2. De digitale teknologiers potentiale inden for uddannelse er endnu ikke blevet udnyttet fuldt ud til at levere kvalitetsuddannelse, der er tilgængelig for alle. Den etiske dimension af digitalisering og kunstig intelligens skal være i forreste række i vores bestræbelser. Derfor bør EU's programmer og ordninger sikre en etisk og menneskecentreret tilgang til kunstig intelligens. Digitale teknologier bør opfattes som et redskab til at levere uddannelse af høj kvalitet. I fremtiden vil der være et øget behov for digitale færdigheder (kodning, logistik og robotteknologi), som ikke kun vil vedrøre IT-uddannelseskurser, men vil berøre læseplanen som helhed. Der bør gøres en større indsats for at undgå enhver form for bias eller diskrimination i digitale algoritmer og IT-værktøjer, der bruges til uddannelsesformål.

Selvom digitale værktøjer kan hjælpe læringsprocessen, skal de fortsat supplere undervisernes fysiske tilstedeværelse samt deres ekspertise og dømmekraft. Digital teknologi kan bestemt ikke erstatte lærerens rolle, da menneskelig interaktion og undervisernes færdigheder er afgørende for at skærpe elevernes og de studerendes kritiske tænkning samt deres analytiske og evidensbaserede ræsonnementer; disse færdigheder er af afgørende betydning for en kvalitetsuddannelse. På samme måde giver den fysiske tilstedeværelse af studerende og elever en interaktion og et samarbejde mellem dem, som er afgørende for at stimulere læringsprocessen.

Den Europæiske Union og medlemsstaterne er nødt til at følge den fremtidige udvikling på arbejdsmarkedet nøje. Indvirkningen af nye teknologier, robotteknologi og kunstig intelligens på beskæftigelsen skal undersøges grundigt. Ifølge nogle estimater er der stor risiko for, at millioner af job i EU forsvinder, samtidig med at arbejdsmarkedet i stigende grad vil prioritere fokus på STEM-fagene. Vi er nødt til at overveje, hvordan enkeltpersoner vil tilpasse sig og navigere i en verden i konstant forandring i de kommende årtier. I uddannelsessektoren er det nødvendigt at udvikle praktiske løsninger inden for karrierevejledning, forebyggelse af frafald, online voksenuddannelse og omskoling. Voksenuddannelse kan ikke begrænses til kun at undervise i nye færdigheder for at tilpasse sig ændringer på arbejdsmarkedet. Voksenuddannelse giver også sociale netværk og forebygger social isolation. Digitale teknologier kan tilbyde nye metoder og muligheder for uddannelse af voksne og ældre, ikke som en erstatning, men som et supplement til fysisk uddannelse.

Man bør være mere opmærksom på erhvervsuddannelser og former for dobbeltuddannelse for at tage højde for arbejdsmarkedets krav. Vi har brug for højtuddannede specialister, der er uddannet og udstyret med digitale færdigheder og innovativ og entreprenant tænkning.

EPP-gruppen anerkender vigtigheden af livslang læring. Fremtidsorienteret uddannelse og erhvervsuddannelse vil hjælpe EU og dets medlemsstater med bedre at håndtere arbejdsløshed som følge af den praktiske brug af robotteknologi og kunstig intelligens, samt hjælpe med karriereskift.

Yderligere udfordringer kræver yderligere tilpasninger af uddannelsesindhold og -systemer. Sikkerhed og migration, miljøspørgsmål (klimaforandringer), radikalisering, fremkomsten af ekstreme politiske bevægelser og desinformationskampagner er blandt de vigtigste områder, som uddannelse skal reagere på som en nøglekomponent i langsigtede løsninger. En særlig rolle i denne henseende tilhører undervisning inden for samfundsvidenskab og humaniora, som bør være baseret på beviser og data og akademisk uafhængighed. EU bør hjælpe medlemslandene med at udvikle miljøuddannelse, medie- og finanskendskab for at sætte alle borgere i stand til at træffe gode beslutninger.

Vi noterer os, at de demografiske udfordringer er et af de afgørende spørgsmål, som EU skal håndtere i de kommende årtier. De nationale uddannelsessystemer spiller en vigtig rolle i denne henseende. Den Europæiske Union bør hjælpe og opmuntre medlemsstaterne til at fremme familieorienterede uddannelsespolitikker, der stræber efter at opnå en balance mellem familieliv og arbejde.

3. Erfaringer fra COVID-19-krisen

Den sundhedskrise, vi har oplevet, har rystet uddannelsessektoren dramatisk. Den har skabt mange udfordringer for lærere, elever, forældre og institutionsledelser på alle uddannelsesniveauer. EU er mere end nogensinde nødt til at handle hurtigt og med overbevisning. Europa-Kommissionen har offentliggjort den opdaterede plan for digital uddannelse. Vi er nødt til at tage ved lære af krisen og bruge den opdaterede plan, og vi er også nødt til at gøre det klart for borgerne, at EU er i stand til at reagere hurtigt på nye udfordringer.

De eksisterende mangler og den utilstrækkelige transformation af digital uddannelse blev fuldt ud afsløret under Coronavirus-nedlukningen, som tvang millioner af børn, elever og studerende til at blive hjemme. Familier med skolesøgende børn i skolealderen blev tvunget til at tilpasse sig den nye virkelighed med hjemmeundervisning. Det havde en stor indvirkning på uddannelsessystemer, elever, familier, lærere og skoleinstitutioner. Vi anerkender den enorme indsats, som familier over hele EU har gjort for at holde trit med skolens læseplaner og hjælpe deres børn med at lære hjemme. Skoler og lærere var - i mange tilfælde uden nogen ordentlig forberedelse - nødt til at tilpasse sig fjernundervisning ved at bruge e-mails, online videochats og andre midler til at komme i kontakt med børnene for at give passende undervisningsmuligheder under indespærringen. Det var også en stor udfordring for børn med handicap, som er dårligere stillet, når de interagerer via digitale medier. Regeringer, offentlige tv-stationer, arbejdsmarkedets parter, uddannelsesudbydere, NGO'er og enkeltpersoner var i stand til at oprette virtuelle klasseværelser og samarbejdsplatforme utroligt hurtigt. Coronavirus-nedlukningen førte således til en fremskyndelse af etableringen af fjernundervisning og en ad hoc-digitalisering af uddannelse I denne proces viste der sig mange mangler. Ad hoc-digitalisering bør betragtes som en midlertidig foranstaltning for fjernundervisning. For at være forberedt på fremtiden er vi nødt til at tage ved lære af den og udvikle en solid metodologi og støtte til systematisk fjernundervisning, samtidig med at vi starter med at forberede lærerne og udforme foranstaltninger, der garanterer tilgængelighed for alle børn, herunder dem med handicap. Coronavirus-nedlukningen fremhævede yderligere problemerne med den endnu ikke opnåede digitalisering af uddannelse og adgang til digitale teknologier og ressourcer både for skoler og familier. Det viste forskelle mellem og inden for medlemslandene og fremhævede de lande, der allerede har investeret i digitalt tilgængelige undervisningsmaterialer, læreruddannelse og digitale færdigheder. Desuden har Coronavirus-erfaringen også genoplivet problemet med uligheder i samfundet og vist, at børn, der kommer fra dårligt stillede baggrunde eller socialt ekskluderede samfund, såsom marginaliserede romasamfund fra landdistrikter, fjerntliggende såvel som stærkt urbaniserede områder, havde reduceret eller ingen adgang til onlineundervisning under krisen. Derfor skal vi sikre, at konnektiviteten når ud i alle hjørner af EU, især i fjerntliggende områder og landdistrikter.

Vi er nødt til at give skolerne (lærere og elever) ikke kun teknisk support og en internetforbindelse, men også den nødvendige støtte til sikker og pålidelig software, e-læringsmateriale og platforme til deling af bedste praksis for at kunne fortsætte med fjernundervisning. Når pandemien er overstået, skal vi lære af denne erfaring og tilpasse skolegangen til det 21. århundrede overalt i EU og bruge de værktøjer, vi har udviklet til fjernundervisning, også i den almindelige skolegang.

For EPP-gruppen er det et vigtigt mål at tilbyde inkluderende uddannelse af høj kvalitet til alle børn i Europa. Digitale færdigheder er blevet en væsentlig faktor i den forbindelse. Dette omfatter at sikre lige adgang til digital uddannelse, dvs. at alle børn skal kunne opnå digital viden, færdigheder og kompetencer, der vil være afgørende for deres velfærd og selvrealisering i det fremtidige liv. Intet barn må lades i stikken. Alle skal have mulighed for personlig udvikling og kvalitetsuddannelse, så de kan forfølge deres mål i livet og professionelt. Det er uacceptabelt, at nogle børn ikke er i stand til at deltage i digital uddannelse i samme omfang som andre, simpelthen fordi deres forældre ikke har råd til de nødvendige værktøjer. Forebyggelse af social eksklusion, der bidrager til digital eksklusion, starter med fuld anerkendelse af det faktum, at mange socialt udsatte børn, herunder børn med handicap, ikke har de samme læringsmuligheder i hjemmet som deres jævnaldrende. Digital uddannelse bør dog ikke være begrænset til at sikre adgang til internettet og digitale enheder. Yderligere aktive foranstaltninger og støttende og tilgængelig undervisning bør være tilgængelige for disse børn for at bryde ud af denne selvforstærkende cyklus. Der er behov for større involvering af børnene selv og deres forældre i denne proces, også i forhold til digital beskyttelse, især i tilfælde, hvor forældrene har ringe eller ingen viden om internettet. Man bør også være særlig opmærksom på børn med særlige undervisningsbehov, som har indlæringsproblemer eller handicap, der gør det sværere for dem at lære end de fleste børn på deres alder. Dette inklusionsprincip bør altid være til stede, især i krisesituationer som COVID-19.

Lærerne er afgørende for enhver uddannelsesreforms succes. De skal støttes og uddannes i at udvikle deres digitale færdigheder og kompetencer. I denne sammenhæng kan programmet for det digitale Europa være et instrument. Til det formål er vi nødt til at hente inspiration fra gode eksempler i nogle ^lande3. Europa-Kommissionen bør sammen med medlemsstaterne yde økonomisk støtte til sådanne uddannelseskurser for lærere for at forberede dem på at gennemføre undervisningsaktiviteter ved hjælp af de nye platforme. Den næste generation af lærere skal udstyres med digitale færdigheder og kompetencer for at forberede børn på fremtiden, samtidig med at de udnytter potentialet i digitale undervisningsmetoder. Fokus på uddannelse af de næste generationer bør starte med lærerne.

At give adgang til digital uddannelse fra en tidlig alder og gøre børn fortrolige med teknologi vil øge deres evner og øge deres viden om sikker brug af internettet. Børn skal lære at undgå indhold, der ikke er egnet til deres alder, og at reagere korrekt, hvis de støder på det. Forældre, undervisere og vejledere spiller en vigtig rolle i denne mission. Det er også vigtigt at bemærke, at enhver udvikling inden for digital uddannelse skal gå hånd i hånd med en robust ramme for databeskyttelse. Vi er klar over, at skolemiljøet er særligt følsomt over for beskyttelse af persondata. Vi er nødt til at være særligt opmærksomme på følsomme og fortrolige data. Medlemsstaterne og skolerne bør garantere, at alle, herunder børn og deres forældre, forstår, hvorfor og hvordan de indsamles, og hvilke risici der kan opstå ved brugen af dem. Derfor skal skolerne ikke kun have teknisk support og en højhastighedsinternetforbindelse, men også sikker og pålidelig software, e-læringsmateriale af høj kvalitet og platforme til deling af bedste praksis.

4. Europæiske værktøjer

Den Europæiske Union har en række instrumenter, der støtter udviklingen af formel og ikke-formel uddannelse samt investeringer i uddannelsesinfrastruktur. Der er brug for synergi mellem de forskellige værktøjer for at kunne levere med effekt. De europæiske struktur- og investeringsfonde (ESIF) og andre instrumenter kan give ressourcer til investeringer i uddannelsesinfrastruktur og bidrage til opkvalificering og omskoling (ESF).

Horizon Europe er en afgørende komponent til at styrke universiteternes forskningskapacitet med det formål at omdanne den til videregående uddannelse af høj kvalitet. Horizon Europe skal bygge på at udbrede ekspertise, men også på at udvide deltagelsen, hvilket igen vil styrke hele det europæiske forskningsområde. Dette kan opnås, især ved at fremme synergier mellem Horizon Europe og ESIF.

Connecting Europe-faciliteten kan bruges til at finansiere digitalt udstyr i EU's skoler, der er nødvendigt for online læring (bærbare computere, tablets) og til at sikre høj konnektivitet for skoler, især i udstødte, fjerntliggende eller landlige områder. Digitalt udstyr til skoler og lærere er et afgørende element i forhold til at give elever og studerende undervisning i en digital form. Den Europæiske Union bør yde økonomisk støtte - også gennem sine samhørighedsfonde - til udviklingen af onlinebiblioteker, der kan lagre filmede lektioner og andre materialer, der yderligere kan forbedre digital undervisning og fjernundervisning.

Desuden foreslår EPP-gruppen at mobilisere genopretningsfonde, der er skræddersyet til konvergens og samhørighed, for at styrke skolernes digitale infrastruktur i EU og i overensstemmelse med skolernes og elevernes behov. På den måde ville EU hjælpe medlemsstaterne og regionerne effektivt og på en synlig måde baseret på deres krav. Hvis lærerne får moderne udstyr, vil det til gengæld reducere deres administrative arbejdsbyrde og frigøre plads til at engagere sig i eleverne.

Erasmus+ er et af de mest populære EU-programmer, da det styrker følelsen af europæisk identitet, øger beskæftigelsesegnetheden og støtter den personlige og faglige udvikling hos unge og ældre europæere. Unge mennesker, der er vokset op i et forenet Europa, bør være så begejstrede for Europa som muligt. Næsten alle Erasmus-deltagere er enige om, at deres erfaring har opmuntret dem til at være mere åbne og sikre på deres nyerhvervede færdigheder.

EPP-gruppen står bag Erasmus+-programmet som et velkendt flagskibsprogram og et vigtigt EU-værktøj til at påvirke uddannelsespolitikker og vores investering i fremtidige generationer. Digitalisering skal være en væsentlig del af det, især i en tid med reduceret mobilitet, for eksempel som følge af de nødvendige foranstaltninger til bekæmpelse af Coronavirus-epidemien. EPP-gruppen støtter den videre udvikling af et blended learning-koncept , hvor fysisk mobilitet suppleres med virtuelle møder og læring. EPP-gruppen gentager sin opfordring til at øge budgettet for Erasmus+ for at udvide målgruppen af modtagere og deltagere, især dem med en ugunstigt stillet baggrund. EPP-gruppen ønsker, at Erasmus+ skal være så effektivt og inkluderende som muligt. I lyset af de komplicerede budgetbeslutninger prioriterer EPP-gruppen kerneaktiviteterne i Erasmus+.

Det Europæiske Solidaritetskorps (ESC) er et nyt program og en succesfuld efterfølger til Den Europæiske Volontørtjeneste. EPP-gruppen støtter værdien af frivilligt arbejde og dets betydning for samfundet og den enkeltes udvikling. Frivilligt arbejde er en vigtig kilde til ikke-formel læring og bør anerkendes som sådan. EPP-gruppen støtter den frivillige del af ESC som den mest værdifulde. Det skal prioriteres i tilfælde af vanskelige budgetmæssige valg.

I lighed med rammen for digitale kompetencer bør EU udvikle en fælles ramme for undervisning og læring om EU på (lavere og højere) sekundært uddannelsesniveau. Den nyligt lancerede Jan Amos Comenius-pris for undervisning af høj kvalitet om EU (et initiativ fra EPP-gruppen) er et pilotprojekt, der baner vejen for de ovennævnte mål. I forhandlingerne om det næste 7-årige Erasmus+-program stræber EPP-gruppen efter at udvide Jean Monnet-aktionerne fra området for videregående uddannelse til alle uddannelsesniveauer.

Den Europæiske Union som helhed og medlemsstaterne er nødt til at øge deres ambitioner om at opfylde uddannelsesprioriteterne. Med den nye Digital Education Action Plan (DEAP) arbejder Europa-Kommissionen på at forbedre digitale uddannelsessystemer og -strukturer i Europa. Den nye handlingsplan, som er en del af det fremtidige europæiske uddannelsesområde, udvider nu indsatsområdet og sætter specifikke mål for at afhjælpe vedvarende mangler, f.eks. inden for digitale færdigheder, fremme af kvalitetsuddannelse i computer- og informationsteknologi, støtte til bedre konnektivitet i skolerne, online læringsindhold og -værktøjer samt digitale færdigheder på skoler og videregående uddannelsesinstitutioner. Den nye DEAP beskæftiger sig ikke kun med formelle læringsstrukturer, men uformel uddannelse er også omfattet af planen. Det er netop inden for digital uddannelse, at videreuddannelsesaspektet i forbindelse med livslang læring er så vigtigt.

Processen med at nå frem til digital uddannelse bør fremskyndes ved yderligere at forbedre de eksisterende ^{onlineuddannelsesplatforme4}. De bør fokusere på onlineuddannelse og give lærerne bedste praksis. Sådanne platforme skal blive et nyttigt værktøj for undervisere i de formelle uddannelsessystemer og bringe både lærere og elever tættere på en mere digitaliseret uddannelse, der kan holde trit med de stadigt skiftende krav fra arbejdsmarkedet, den sociale markedsøkonomi, livslang læring og de nye generationers behov.

EPP-gruppen støtter Electronic Platform for Adult Learning in Europe (EPALE), et flersproget og åbent medlemsfællesskab for fagfolk inden for voksenuddannelse, herunder voksenundervisere, vejledere og støttepersonale, som er finansieret af Erasmus+-programmet. Dets rolle er at holde voksenuddannelsesfællesskabet forbundet. Dets strategi er at hjælpe professionelle voksenundervisere med at dele erfaringer og ekspertise. Programmer som EPALE bør dog promoveres bedre for at nå deres målgruppe, som i mange tilfælde har begrænset digital viden og værktøjer.

5. Sammenfatning - EPP-gruppen foreslår at:

1. Fortsætte med at støtte uddannelse som en investering i vores fremtid. Stræbe efter kvalitet og lighed i uddannelse og betragte det som en betingelse for social inklusion, høj beskæftigelse og økonomisk vækst;

2. Respektere subsidiaritetsprincippet inden for uddannelse, men se efter nye værktøjer på EU-plan, der kan støtte medlemslandene i at styrke deres uddannelsessystemer;

3. Brug genopretningspakken til at investere i digitalt udstyr til skoler og elever i EU, især i udsatte områder - intet barn må lades i stikken!

4. Støt ERASMUS+-programmet og dets budget for at gøre det mere effektivt og inkluderende - muligheder for alle elever og lærere!

5. Støt frivilligt arbejde som ESC's nøgleaktivitet;

6. Opfordre Europa-Kommissionen til at udforme handlingsplanen for digital uddannelse som et systemværktøj på både EU-plan og nationalt plan til videreudvikling og uddannelse;

7. Fremme udviklingen af fælles standarder for digital uddannelse i hele EU;

8. Støtte udviklingen af EPALE og School Education Gateway;

9. Støtte dobbeltuddannelse inden for erhvervsuddannelse, livslang læring og voksenuddannelse med henblik på en bedre tilpasning til arbejdsmarkedets udvikling og forebyggelse af social isolation;

10. Skabe en referenceramme for læring om EU (sekundært niveau) på EU-niveau;

11. Lære af COVID-19-krisen ved at anvende god praksis fra nogle lande med hensyn til at bruge digitale værktøjer til uddannelse.

¹ Art . 165 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

2https://reports.weforum.org/future-of-jobs-2016/chapter-1-the-future-of-jobs-and-skills/

³ I Danmark og Frankrig er brugen af informationsteknologi i undervisningen en obligatorisk del af læreruddannelsen. Og også lande som Danmark, Estland og Finland kan nu bygge videre på deres eksisterende udvikling af digital uddannelse.

⁴ For eksempel den eksisterende School Education Gateway, en online platform for lærere, skoleledere, forskere, læreruddannere, politiske beslutningstagere og andre fagfolk, der arbejder med skoleuddannelsehttps://www.schooleducationgateway.eu/en/pub/index.htm