EPP-GRUPPENS HOLDNING TIL BEKÆMPELSE AF ORGANISERET KRIMINALITET I DEN EUROPÆISKE UNION

Indledning

Organiseret kriminalitet udgør en stor trussel mod Den Europæiske Unions indre sikkerhed og mod borgernes sikkerhed. Udbredt kriminalitet undergraver tilliden til samfundet og myndighederne og skaber hindringer for ærlige mennesker i deres dagligdag. Den er en trussel mod vores indre marked, frie markedsøkonomi og økonomiske vækst. Desuden forvolder den Unionen og medlemsstaterne økonomisk skade og truer derved med at forstyrre retsstatsprincippet i alvorlig grad og følgelig vores demokratiers funktion. 

Ifølge Europols seneste trusselsvurdering af grov og organiseret kriminalitet (Serious and Organised Crime Threat Assessment – SOCTA) er mere end 70 % af de kriminelle netværk aktive i mere end tre lande. Derudover er den vold, som de kriminelle netværk benytter sig af, steget i hyppighed og alvorsgrad, med en ligegyldighed over for den skade, som uskyldige udenforstående påføres. Europol understreger, at organiseret kriminalitet i EU aldrig har udgjort en så alvorlig trussel mod borgerne og vores samfund, som den gør i dag. Organiseret kriminalitet er bestemt et grænseoverskridende spørgsmål og et fælles europæisk anliggende.

Hvis vi skal lykkes med at bekæmpe organiseret kriminalitet og optrævle kriminelle netværk (herunder bander, mafiaer, familieklaner, tyvebander og indbrudstyve), er vi nødt til at samarbejde mere effektivt, både inden for EU og med internationale partnere og, hvor det er relevant, med den offentlige og private sektor ved hjælp af en klar og modig tilgang. En fælles forståelse af truslen fra organiseret kriminalitet og dermed forbundne fænomener samt bekæmpelsesstrategier er afgørende for en vellykket bekæmpelse af organiseret kriminalitet. I den forbindelse bør Rådets rammeafgørelse 2008/841/RIA om bekæmpelse af organiseret kriminalitet revideres med henblik på at fastlægge en fælles definition af organiseret kriminalitet.

Seks ud af ti kriminelle netværk anvender vold som en del af deres kriminelle virksomhed. Volden tilskrives hovedsagelig narkotikahandelen, idet 40 % af de kriminelle netværk er involveret i smugling, fremstilling og salg af ulovlige stoffer. 60 % af verdens heroin ender på det europæiske marked. Narkotikamarkedet understøtter en undergrundsøkonomi på flere milliarder euro. Nogle medlemsstater, f.eks. Nederlandene, er både blandt de lande, der producerer mest narkotika, og store import- og distributionssteder for narkotika på EU-markedet som helhed, eftersom der findes stofmisbrugere i hele EU. Bekæmpelse af narkotikahandel er derfor et grænseoverskridende spørgsmål, som medlemsstaterne har et fælles ansvar for, og som de har brug for koordinering på EU‑plan til.
Menneskehandel, uanset om det er med henblik på seksuel udnyttelse, udnyttelse af arbejdskraft eller organdonation, udgør kernen i forretningsaktiviteterne inden for organiseret kriminalitet, og der er enorme fortjenester at opnå for foretagsomme kriminelle. En flerstrenget tilgang med at følge pengene, anvende intelligent dataindsamling og -deling og sikre en nultolerancestraffelov skal stå i centrum for vores bestræbelser på at sætte en stopper for denne form for moderne slaveri.

Dette kaster også lys over det alvorlige problem med korruption på alle niveauer i samfundet i vores Union. En nylig undersøgelse anslår, at 60 % af de kriminelle netværk er involveret i korruption. Korruption gør det muligt for kriminelle netværk at indhente oplysninger om eller få adgang til eller infiltrere havne og lufthavne og krydse grænseovergangssteder med henblik på at smugle narkotika, våben eller mennesker ind i Den Europæiske Union. Der er ikke blot tale om en trussel mod Unionens indre sikkerhed, men også en trussel mod retsstatsprincippet.

Selv om den frie bevægelighed er et af de største resultater af det europæiske samarbejde, bliver de åbne grænser også udnyttet af kriminelle netværk til grænseoverskridende kriminelle aktiviteter. For at sikre den frie bevægelighed i hele Unionen er det derfor afgørende at håndtere problemet med grænseoverskridende organiseret kriminalitet mere effektivt.

Over 50 % af de mistænkte medlemmer af kriminelle netværk i EU er tredjelandsborgere, hvoraf størstedelen stammer fra Vestbalkan, østeuropæiske lande og Nordafrika. Dette bekræfter, at samarbejdet med tredjelande skal forbedres for at bekæmpe organiseret kriminalitet ved roden og sikre effektiv udsendelse af tredjelandsstatsborgere, der udgør en trussel mod Unionens indre sikkerhed. 

EPP‑Gruppen er den eneste politiske kraft i Europa‑Parlamentet, der kan levere en horisontal og tværfaglig tilgang til bekæmpelse af organiseret kriminalitet og skabe sikkerhed for vores borgere.

En klar og modig tilgang til bekæmpelse af organiseret kriminalitet

"Følg pengene"

Den primære motivation bag næsten alle former for organiseret kriminalitet er økonomisk gevinst. Derfor må et centralt element i politikken til bekæmpelse af organiseret kriminalitet være at sikre, at kriminalitet ikke betaler sig. På nuværende tidspunkt er det imidlertid kun ca. to procent af udbyttet fra organiseret kriminalitet, der indefryses, og én procent konfiskeres, hvilket betyder, at 99 % af udbyttet er til rådighed for kriminelle bosser i Europa. Dette skyldes dels den begrænsede adgang til oplysninger om finansielle interesser og økonomiske ejere og dels den begrænsede grænseoverskridende udveksling af oplysninger. Kriminelle har også været i stand til at udnytte medlemsstaternes fragmenterede anvendelse af EU‑reglerne om bekæmpelse af hvidvask. Derfor skal de retshåndhævende myndigheder og skattemyndighederne udstyres med bedre operationelle og efterforskningsmæssige værktøjer til at "følge pengene" og hurtigt konfiskere fortjenesten fra ulovlige aktiviteter. En determineret indsats for at inddrive midler, herunder gennem præventive og værdibaserede beslaglæggelser, kan afskrække kriminelle organisationer fra at begå svig mod Unionen og dens medlemsstater og dermed beskytte dens finansielle interesser. Desuden skal der udvikles en stærk koordineringsmekanisme mellem finansielle efterretningsenheder i EU med henblik på flere fælles EU‑regler og fuld gennemførelse af EU‑reglerne om gensidig anerkendelse af konfiskation og beslaglæggelse af kriminelle aktiver.

Visse typer familiebaseret organiseret kriminalitet ledsages af socialt bedrageri i stort omfang. Stor rigdom og besiddelse af fast ejendom, luksusbiler og andre aktiver kan eksistere inden for samme klanstruktur eller familie, hvor medlemmerne også ansøger om sociale velfærdsydelser. I forbindelse med efterforskning og afsløring af uforklarlig stor rigdom inden for en familie eller klanstruktur bør bevisbyrden generelt ligge hos de mistænkte.

"Følg pengene" skal også indebære, at man går målrettet efter lederne af de kriminelle netværk og dem, som drager økonomisk fordel af korruption, og som gør det muligt for kriminelle netværk at bruge smuglerruter til og inden for EU. Det bør være en prioritet at sætte en stopper for de økonomiske gevinster ved kriminalitet.

Det er klart, at kriminelle netværk anvender forskellige metoder til at hvidvaske penge eller skjule deres ulovlige aktiviteter bag driften af lovlige selskaber. Pakken om bekæmpelse af hvidvask af penge, der blev foreslået i juli 2021, omfatter forslaget til en ny forordning om bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme (AML/CFT) og et sjette AML‑/CFT‑direktiv samt oprettelsen af den nye Myndighed for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge (AMLA). Europas omdømme har i de senere år lidt under en række højtprofilerede hvidvaskskandaler. Det er blevet klart, at opsporing af aktiver med henblik på at opdage tilfælde, hvor aktiver er blevet købt med sorte penge, fortsat er "udfordrende" på trods af flere revisioner af AML‑lovgivningen. Det er stadig uklart, hvordan midler af uklar oprindelse kan anvendes til at købe betydelige aktiver i hele EU. Der er behov for betydelige forbedringer med hensyn til sporing af den eller de endelige reelle ejere af virksomheder, aktiver af høj værdi og fast ejendom samt bedre håndhævelse af kontrollen med lovligheden af de anvendte midler og kundekendskabsprocedurer. EPP‑Gruppen opfordrer derfor til en hurtig og fuldstændig gennemførelse af AML‑pakken, herunder hurtig vedtagelse af lovgivningsforslagene, med henblik på at afhjælpe manglerne i den nuværende lovgivning og styrke den fungerende AML‑ramme i praksis.

Organiserede kriminelle netværk misbruger bevidst lovlig administrativ infrastruktur såsom licens- eller udbudsprocedurer til at fremme deres ulovlige aktiviteter. Som følge af manglen på grænseoverskridende informationsudveksling mellem de relevante administrative myndigheder og den inkonsekvente anvendelse af AML‑reglerne i hele Unionen kan kriminelle grupper relativt let flytte deres aktiviteter mellem medlemsstaterne og undgå retsforfølgelse. Derfor opfordrer EPP‑Gruppen til øget grænseoverskridende samarbejde mellem administrative myndigheder for at forebygge og bekæmpe at organiseret kriminalitet infiltrerer den lovlige økonomi, i tillæg det allerede eksisterende samarbejde mellem medlemsstaterne om retshåndhævelse og retlige anliggender.

Et fuldstændigt og offentligt register over reelt ejerskab vil forhindre ulovlig brug af lovlige enheder. EPP‑Gruppen støtter Kommissionens forslag fra juli 2021 om at oprette en AML‑/CFT‑myndighed i EU. EPP-Gruppen kræver, at den fremtidige AMLA hjælper de nationale tilsynsmyndigheder med at forbedre det grænseoverskridende samarbejde og dataudvekslingen, så de bliver mere effektive, og fører tilsyn med nogle af de mest risikofyldte grænseoverskridende forpligtede enheder i den finansielle sektor. Desuden skal Unionen sikre, at EU's AML‑/CFT‑regler anvendes fuldt ud på kryptovalutaer for at forhindre, at de eventuelt bruges til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme. Organiserede kriminelle netværks anvendelse af kryptovalutaer er blevet et område, der giver anledning til stigende bekymring på grund af manglen på en fælles lovramme og den grad af anonymitet, som disse produkter tilbyder. Selv om blockchain allerede giver mulighed for god sporbarhed af transaktioner, er vi nødt til at være særligt opmærksomme på teknologier, der har til formål at sløre finansieringskilderne, samt de mellemmænd, der befinder sig i skæringspunktet mellem kryptovalutasystemet og det almindelige finansielle system.

Brugen af kryptovalutaer er ikke et isoleret problem for Europa. Derfor mener EPP‑Gruppen, at EU bør indlede og lede drøftelser hen imod oprettelsen af en fælles international ramme med ligesindede lande såsom USA, Australien og Det Forenede Kongerige for at bekæmpe brugen af kryptovalutaer til ulovlige formål.

Skattesvig er et område, hvor den skade, som den organiserede kriminalitet forvolder, er særlig stor. Revisionsretten har fremhævet mangler i toldkontrollovgivningen og dens anvendelse, som resulterer i utilstrækkelig harmonisering, risikovurdering og informationsudveksling på tværs af Unionen. Dette skaber mulighed for, at organiserede kriminelle kan bedrage Unionen og dens medlemsstater for indkomst.

Et andet vigtigt element i forbindelse med indtægtssvig er momssvig. I 2019 blev momsgabet anslået til 134 mia. EUR. Momssvig såsom "karruselsvig" har en direkte indvirkning på medlemsstaternes budget og på de momsbaserede egne indtægter og dermed sammensætningen af EU's indtægter. EPP‑Gruppen gentager betydningen af digitalisering og et styrket samarbejde med henblik på hurtigt at mindske momssvig og navnlig karruselsvig. Mere samarbejde mellem skattemyndighederne, bedre tilgængelighed af data, digitalisering baseret på fælles standarder eller lovgivning er de eneste muligheder for at reducere de økonomiske omkostninger i forbindelse med skattetab, som også delvist skyldes organiseret kriminalitet. EPP‑Gruppen ser frem til Kommissionens lovgivningsforslag om modernisering af momssystemet, herunder en styrkelse af Eurofisc.

For at effektivisere bekæmpelsen af svig, der skader Unionens finansielle interesser, opfordrer EPP‑Gruppen til, at der oprettes en central og interoperabel database på EU‑plan med en liste over alle modtagere af EU-støtte, da dette i væsentlig grad vil forbedre identifikationen af svindlere og de retshåndhævende myndigheders inddrivelse af midler.

Sanktionerne for deltagelse i korruption skal stå i et rimeligt forhold til den skade, der er forvoldt på retsstatsprincippet i Den Europæiske Union, og samtidig have en afskrækkende virkning på fremtidig korruption. Medlemsstaterne bør tilskyndes til at skærpe sanktionerne for korruption i deres nationale lovgivning.

Ifølge Global Corruption Barometer 2021 mener 32 % af EU‑borgerne, at korruptionsniveauet er steget i deres land. 44 % mener, at niveauet er uforandret. I 2017 meddelte Europa‑Kommissionen, at den ville indstille EU's rapport om bekæmpelse af korruption og gav som forklaring, at den første (og eneste) rapport i 2014 havde skabt det nødvendige grundlag for det fremtidige arbejde. Da korruptionsniveauet imidlertid synes at være blevet forværret i Den Europæiske Union siden 2014, og der stadig mangler harmoniserede retlige rammer på EU‑plan for bekæmpelse af korruption, går EPP‑Gruppen ind for at genindføre EU's rapport om bekæmpelse af korruption. Det er afgørende, at EU's retlige ramme harmoniseres bedre for at bekæmpe korruption på alle niveauer i samfundet i Unionen. I den forbindelse opfordrer EPP‑Gruppen indtrængende Kommissionen til at evaluere de nuværende foranstaltninger og om nødvendigt foreslå ny lovgivning.

EU‑AGENTURERNES OG ‑ORGANERNES FREMTIDIGE ROLLE

Europol er et af Den Europæiske Unions vigtigste agenturer med hensyn til forebyggelse af, reaktion på og bekæmpelse af organiseret kriminalitet. Den igangværende reform af agenturets mandat vil yderligere styrke dets kapacitet til at støtte medlemsstaterne i kampen mod organiseret grænseoverskridende kriminalitet, navnlig ved at give Europol mulighed for at hjælpe medlemsstaterne med at identificere personer med tilknytning til organiserede kriminelle grupper, der udgør en høj risiko, og ved at fastsætte klare regler for behandling af store datasæt. EPP‑Gruppen mener også, at agenturet bør tildeles en udvidet operationel rolle og blive en operationel politistyrke. Dette vil kræve en ændring af traktaterne, men det vil være afgørende at have et operationelt agentur, der kan indlede efterforskning af grænseoverskridende organiseret kriminalitet, der udgør en alvorlig trussel mod Unionens indre sikkerhed, og effektivt bistå medlemsstaterne i deres efterforskning af organiseret kriminalitet. Det er essentielt, at Europol har tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer til at udføre sine nuværende og fremtidige opgaver.

Det er lige så vigtigt, at Eurojust styrkes for at lette efterforskningen og retsforfølgningen af organiserede kriminelle netværk. Det vil kræve øgede ressourcer og et tættere grænseoverskridende samarbejde at gå målrettet efter lederne af sådanne kriminelle netværk med henblik på at opløse disse netværk.

EU's Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol) spiller en vigtig rolle med hensyn til at give politifolk den nødvendige ekspertise og de nødvendige færdigheder til at imødegå de nye udfordringer, som organiseret kriminalitet udgør. EPP‑Gruppen opfordrer derfor de retshåndhævende myndigheder i hele Unionen til at gøre brug af de uddannelser, som agenturet tilbyder.

Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) spiller begge en afgørende rolle med hensyn til at efterforske og retsforfølge forbrydelser, der skader EU's finansielle interesser, herunder svig, korruption og misbrug af EU‑midler. I den forbindelse opfordrer EPP‑Gruppen alle medlemsstater til at deltage i EPPO. 

EPP‑Gruppen påskønner Kommissionens hensigt om at styrke mandatet for Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA) for at sikre, at agenturet kan spille en vigtigere rolle med hensyn til at udpege og tackle nuværende og fremtidige udfordringer i forbindelse med ulovlig narkotika i EU.

En styrkelse af disse eksisterende agenturer og sikring af deres operationelle støtte til medlemsstaterne vil være afgørende for den fælles bekæmpelse af organiseret kriminalitet i Unionen. I den forbindelse opfordrer EPP‑Gruppen Kommissionen til at sikre, at de relevante forordninger gennemføres fuldt ud, og til regelmæssigt at gennemgå agenturernes funktion og medlemsstaternes samarbejde og, hvor det er relevant, fremsætte forslag til at sikre et velfungerende samarbejde mellem retlige og retshåndhævende agenturer. Det er desuden afgørende, at agenturerne har tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer til at udføre deres opgaver.

Operation Sentinel er en operation, der ledes af Europol, til bekæmpelse af svig mod EU's covid‑19‑genopretningsfond, og som involverer EPPO, Eurojust og OLAF. EPP‑Gruppen støtter fuldt ud operationen, der skal sikre, at midlerne fra NextGenerationEU‑initiativet fortsat bistår medlemsstaterne med at afhjælpe pandemiens negative økonomiske og sociale virkninger og ikke ender i hænderne på kriminelle. Der bør oprettes lignende foranstaltninger for at beskytte Den Europæiske Unions finansielle interesser.

Ændringen i 2017 af direktivet om skydevåben omfattede bl.a. bestemmelser med henblik på at imødegå den store risiko for, at akustiske våben og andre former for gas- og signalvåben og lignende ombygges til rigtige skydevåben. Medlemsstaterne har imidlertid ikke omsat og gennemført direktivet om skydevåben fuldt ud. EPP‑Gruppen forventer, at Kommissionen sikrer, at direktivet om skydevåben gennemføres fuldt ud, navnlig de bestemmelser, der omhandler gas- og signalvåben og lignende. 

ANVENDELSE AF DATA

Databehandling er en integreret del af det daglige arbejde, der udføres af de retshåndhævende myndigheder og retsvæsenet. Prümrammen har vist sig at være et vigtigt redskab i det grænseoverskridende retshåndhævelsessamarbejde, eftersom automatisk udveksling af fingeraftryk, oplysninger fra køretøjsregistre og DNA‑oplysninger har bidraget til at bekæmpe organiseret kriminalitet. I betragtning af den stigende relevans af ansigtsbilleder inden for kriminalteknisk arbejde støtter EPP‑Gruppen en udvidelse af Prümrammen til at omfatte ansigtsbilleder og andre kategorier af data og bifalder det lovgivningsforslag, som Kommissionen har fremsat i den henseende. Der bør tilskyndes til yderligere udveksling om de nødvendige kategorier og til en bredere dialog om fælles definitioner.

Kriminelle netværk har vist sig fleksible til at tilpasse deres modus operandi til skiftende situationer, navnlig i forbindelse med covid‑pandemien. De retshåndhævende myndigheder har ikke samme fleksibilitet, eftersom de foranstaltninger, de træffer, skal være i overensstemmelse med de retlige krav. De retlige krav, som de retshåndhævende myndigheder er afhængige af — og som de er forpligtet til at overholde — bør give mulighed for fleksibilitet med hensyn til at håndtere disse nye udfordringer, så man kan være et skridt foran de kriminelle netværk. Af samme grund støtter EPP-Gruppen Kommissionens forslag om en kodeks for politisamarbejde, da en sådan vil strømline de eksisterende EU‑instrumenter og mindske fragmenteringen af den grænseoverskridende retlige ramme for politisamarbejde. Det er afgørende, at de retshåndhævende myndigheder udstyres med de nødvendige efterforskningsredskaber til bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet.  I den forbindelse støtter EPP‑Gruppen fastsættelsen af et retsgrundlag for omfattende eftersøgninger i den nye kodeks for politisamarbejde.

Teknologi til ansigtsgenkendelse og kunstig intelligens har udviklet sig hurtigt i de seneste år og kan give de retshåndhævende myndigheder yderligere værktøjer til at opdage og overvåge kriminelle og kriminelle aktiviteter. I den forbindelse glæder EPP‑Gruppen sig meget over Europols styrkede mandat, som vil sætte EU-agenturet i stand til at gennemføre forsknings- og innovationsprojekter, der skal bidrage til udviklingen af algoritmer og specifikke værktøjer til retshåndhævelse. Det er vigtigt at styrke Unionens egen innovationskapacitet på alle niveauer, da dette vil mindske vores afhængighed af software, der er udviklet i tredjelande, og sikre, at vores høje retlige standarder overholdes. Brugen af digitale teknologier har udvidet kriminelles mulighed for at udføre deres aktiviteter ved at øge anonymiteten og skabe vanskeligheder for de retshåndhævende myndigheder med hensyn til at afsløre dem.  EPP‑Gruppen mener, at det bør være muligt at anvende avancerede teknologiske instrumenter, herunder forudsigende politiarbejde, i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af organiseret kriminalitet, og at disse instrumenter skal være underlagt passende sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder overholdes.

I en tid, hvor al efterforskning af organiseret kriminalitet omfatter data, er det afgørende at sikre, at de kompetente myndigheder har direkte adgang til disse data. På grund af internettets grænseoverskridende karakter bliver relevante data ofte lagret i en anden jurisdiktion end den, hvor forbrydelsen er blevet begået, eller hvor gerningsmanden befinder sig. Aftalerne om gensidig retshjælp og den europæiske efterforskningskendelse opfylder ikke længere behovene inden for retshåndhævelse, når det drejer sig om adgang til data, da procedurerne er langvarige, og de relevante data ofte slettes, inden en anmodning om dataopbevaring eller -produktion når frem til udbyderen. EPP‑Gruppen opfordrer derfor til en hurtig afslutning af de langvarige forhandlinger om pakken om elektronisk bevismateriale, som vil give de retshåndhævende myndigheder og retsvæsenet værktøjer til at indhente relevante data i forbindelse med en forbrydelse på en meget hurtigere måde. Vi noterer os drøftelserne i Rådet om vejen frem for datalagring og opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremsætte forslag til mulige løsninger, der opfylder de retshåndhævende myndigheders og retsvæsenets behov, samtidig med at EU-Domstolens retspraksis på dette område respekteres.

En anden udfordring, der skal tages op, er den øgede udnyttelse af teknologier til beskyttelse af privatlivet såsom end-to-end-kryptering og "onion routing", som organiserede kriminelle grupper anvender til at skjule deres forbrydelser og holde deres identitet hemmelig på nettet. EPP‑Gruppen støtter foranstaltninger til at forbedre cybersikkerheden og sikre privatlivets fred og databeskyttelse på nettet. Samtidig mener vi også, at princippet om ligestilling af parterne skal fastholdes, og vi opfordrer derfor Kommissionen til at vurdere, om der kan findes en lovgivningsmæssig løsning, der giver de retshåndhævende myndigheder lovlig og målrettet adgang til de nødvendige data, samtidig med at de grundlæggende rettigheder overholdes. EPP‑Gruppen opfordrer endvidere indtrængende medlemsstaterne til at forsyne deres kompetente myndigheder med tilstrækkeligt udstyr, herunder teknologiske instrumenter, ekspertise og uddannelse, så de kan udføre deres opgaver og opnå legitim adgang til krypterede oplysninger i forbindelse med organiseret kriminalitet. Når det gælder uddannelse, bør de retshåndhævende myndigheder også trække på Cepols ekspertise.  

KRIMINIELLE HØJRISIKONETVÆRK

Et stadig mere almindeligt problem, som mange medlemsstater står over for, er kriminelle højrisikonetværk, navnlig mafialignende, etniske og familiebaserede organisationer og andre strukturerede netværk, der er involveret i korruption, voldshandlinger, handel med narkotika, mennesker og våben og hvidvask af penge. Mange af disse netværk skaber også parallelle retssystemer og æreskodekser, som begrænser andres rettigheder og frihedsrettigheder, navnlig for piger og kvinder.

Europol har også rapporteret om kriminelle højrisikonetværks aktiviteter inden for menneskehandel og udnyttelse af børn. De fleste indberettede tilfælde stammer fra Bosnien-Hercegovina, Bulgarien, Rumænien og Slovakiet. EPP‑Gruppen beklager dybt brugen af børn til grænseoverskridende kriminelle aktiviteter og opfordrer medlemsstaterne til at styrke deres børnebeskyttelsestjenester for at finde frem til og forhindre mindreårige i at blive rekrutteret og udnyttet af kriminelle netværk, herunder familieklaner, til tiggeri, kriminalitet, seksuelt misbrug eller proformaægteskaber. Det er fortsat afgørende at identificere de rekrutterede ofre for kriminelle netværk så tidligt som muligt. Europols fremtidige mulighed for at udveksle oplysninger direkte med private parter for at bekæmpe udbredelsen af materiale, der viser seksuelt misbrug af børn, er et vigtigt skridt i den henseende. Desuden er de relevante myndigheder i medlemsstaterne nødt til at arbejde tæt sammen for at modvirke familieklanernes modus operandi, hvormed de udnytter deres netværks geografisk spændvidde, som kan strække sig over flere medlemsstater eller endda til uden for EU, til at rotere de mindreårige med henblik på at lette de kriminelle aktiviteter og skjule deres identitet.

I den forbindelse mener EPP‑Gruppen også, at manglen på en beslutsom indsats mod tvangstiggeri bidrager til at opretholde indtjeningsstrømmene til kriminelle netværk og forstærker et fænomen med udnyttelse af sårbare personer og børn. EPP‑Gruppen opfordrer derfor Kommissionen til at foreslå fælles foranstaltninger til at sætte en stopper for tvangstiggeri i Unionen.

EPP‑Gruppen bifalder Rådets beslutning om at gøre kriminelle højrisikonetværk til en prioritet i EU-politikcyklussen for organiseret og grov international kriminalitet/EMPACT for 2022-2025, eftersom dette vil forbedre og styrke samarbejdet om bekæmpelse af højrisikokriminelle mellem de kompetente myndigheder i medlemsstaterne, Unionens institutioner og agenturer og tredjelande. Ud over den støtte, som Europol allerede yder til medlemsstaternes efterforskninger, bør der oprettes en særlig enhed i Europol med særligt fokus på kriminelle højrisikonetværk, der skal indsamle viden og erfaringer om, hvordan disse typer netværk kan afdækkes og bekæmpes.

EPP‑Gruppen påskønner desuden, at miljøkriminalitet også er en prioritet i EU-politikcyklussen/EMPACT 2022-2025, eftersom mange kriminelle netværk også er involveret i dumpning af kemisk affald fra syntetisk narkotikaproduktion og ulovlig handel med affald og truede arter og planter. I den forbindelse opfordrer EPP‑Gruppen til større årvågenhed og en øget indsats mod miljøkriminalitet. 

Organiseret formuekriminalitet bidrager til en følelse af usikkerhed blandt almindelige EU‑borgere. En undersøgelse, som Europa-Parlamentet har anmodet om, fremhæver behovet for en holistisk tilgang blandt medlemsstaterne, der "kan mindske mulighederne for kriminalitet og forebygge og kontrollere lovovertrædelser". I den forbindelse opfordrer EPP‑Gruppen til, at der træffes flere foranstaltninger på EU‑plan, f.eks. oprettelse af fælles databaser over ejendom af stor værdi såsom køretøjer eller bådmotorer, der gør det muligt for de retshåndhævende myndigheder og toldmyndighederne i medlemsstaterne at identificere stjålne varer. Dette vil igen øge antallet af sager, der indbringes for domstolene, og øge følelsen af sikkerhed blandt borgerne. 

Europa-Kommissionen har påpeget, at skydevåben er selve "livsnerven i organiseret kriminalitet i Europa". Ændringen i 2017 af direktivet om skydevåben omfattede bl.a. bestemmelser med henblik på at imødegå den store risiko for, at akustiske våben og andre former for gas- og signalvåben og lignende ombygges til rigtige skydevåben. Medlemsstaterne har imidlertid ikke omsat og gennemført direktivet om skydevåben fuldt ud. EPP‑Gruppen forventer, at Kommissionen sikrer, at direktivet om skydevåben gennemføres fuldt ud, især bestemmelserne om gas- og signalvåben og lignende. EPP-Gruppen påskønner og støtter endvidere de foranstaltninger, der er foreslået i Kommissionens handlingsplan for 2020‑2025 om ulovlig handel med skydevåben.

EFFEKTIV GRÆNSEKONTROL

Våben, narkotika, andre ulovlige varer og mennesker, herunder børn, smugles rutinemæssigt ind i EU og tjener som den vigtigste indtægt for kriminelle netværk. En mere effektiv kontrol ved EU's ydre grænser, herunder systematisk kontrol ved hjælp af de relevante informationssystemer, navnlig ind- og udrejsesystemet og Eurodac, er afgørende for at afsløre og forebygge smugling og dermed i væsentlig grad svække de kriminelle netværk. I den forbindelse er det nødvendigt med et bedre efterretningssamarbejde mellem medlemsstaterne, tredjelande og EU's agenturer for effektivt at forebygge og bekæmpe smugling og menneskehandel, herunder i uformelle fora til udveksling af efterretninger.

EPP‑Gruppen bifalder omarbejdningen af Schengengrænsekodeksen, som Kommissionen forelagde den 14. december 2021. EPP‑Gruppen vil arbejde for en konsolideret Schengengrænsekodeks, der effektivt forhindrer indrejse for tredjelandsstatsborgere, der udgør en alvorlig trussel mod den indre sikkerhed eller offentlige orden i Den Europæiske Union. 

EPP‑Gruppen glæder sig over Kommissionens hensigt om at ajourføre direktiv 2004/82/EF om forhåndsinformation om passagerer, da det er et vigtigt redskab i bekæmpelsen af menneskesmugling og menneskehandel, og opfordrer til, at der lægges særlig vægt på smugling af og handel med uledsagede mindreårige.  Revisionsretten har for nylig konstateret mangler i medlemsstaternes bidrag, navnlig med hensyn til data- og informationsudveksling, som påvirker det arbejde, som Den Europæiske Unions Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) udfører for at beskytte EU's ydre grænser. Disse mangler skal afhjælpes, så agenturet kan udføre sine opgaver mere effektivt. Frontex er et centralt EU‑agentur og skal styrkes yderligere, navnlig hvad angår personale, for at imødegå det voksende pres langs de ydre grænser. I den forbindelse støtter EPP‑Gruppen fuldt ud oprettelsen af det stående korps, der skal bestå af 10 000 personer inden 2027. I betragtning af agenturets stigende ansvar og de stigende krav til det i en stadig mere kompleks geopolitisk situation bør Kommissionen udstikke retningslinjer for håndteringen af disse nye udfordringer og derved støtte de medarbejdere, der er udsendt på vores vegne.

Det vil være afgørende at forbedre det grænseoverskridende samarbejde om grænsekontrol og bekæmpe menneskehandler- og smuglernetværk. Samarbejdet om efterforskning, identifikation og retsforfølgning skal forbedres både inden for EU og med tredjelande med henblik på at gå målrettet efter lederne og pålægge sanktioner, hvilket igen virker som et afskrækkende middel på nyrekrutterede til kriminelle netværk. I den forbindelse glæder EPP‑Gruppen sig over Kommissionens EU-strategi for bekæmpelse af menneskehandel (2021-2025) og opfordrer medlemsstaterne til at øge deres bestræbelser på at bekæmpe forbrydelser relateret til menneskehandel og smugling. 

Den frie bevægelighed er en af EU‑borgernes grundlæggende rettigheder og en af Den Europæiske Unions største bedrifter. Beskyttelse af den frie bevægelighed indebærer at begrænse den for de personer, der misbruger den. Det bør gøres lettere for en medlemsstat at udvise og forbyde genindrejse for en EU‑borger, der er fundet skyldig i at have begået forbrydelser på den pågældende medlemsstats område. Dette kræver en ændring af traktaten, men det er nødvendigt for at forhindre kriminelles misbrug af den frie bevægelighed. Desuden bør EU‑borgere, der er dømt for en forbrydelse i en medlemsstat, som hovedregel afsone fængselsstraffen i det land, hvor de er statsborgere. Dette kræver en ajourføring af Rådets rammeafgørelse 2008/909/RIA.

Organiserede kriminelle netværk anvender ofte forfalskede eller ændrede rejsedokumenter, herunder pas, nationale ID‑kort, Schengenvisa og opholdstilladelser til at smugle mennesker ind i Den Europæiske Union. De EU-regler, der blev vedtaget i 2019 med henblik på yderligere at harmonisere identitetskort og opholdsdokumenter udstedt af medlemsstaterne og styrke deres sikkerhed, vil bidrage til bekæmpelsen af dokumentfalsk. Desuden vil oprettelsen af det fælles identitetsregister og multiidentitetsdetektoren i høj grad styrke politiets og grænsevagternes kapacitet til at identificere tredjelandsstatsborgere og afsløre identitetssvig. Imidlertid er der behov for en yderligere indsats for effektivt at afværge dokumentfalsk. Medlemsstaterne skal give deres kompetente myndigheder tilstrækkelige ressourcer til at afdække, forebygge og retsforfølge identitetssvig og dokumentfalsk. Desuden bør medlemsstaterne sikre, at deres nationale lovgivning indeholder passende sanktioner for både forfalskning og efterligning af identitetsdokumenter og for anvendelse af sådanne. Oprettelsen af de nye europæiske informationssystemer og deres interoperabilitet og revisionen af de eksisterende EU-databaser bør være en realitet senest i 2023. EPP‑Gruppen fremhæver navnlig betydningen af at afslutte revisionen af Eurodac‑databasen så hurtigt som muligt.

Ud over indsatsen mod forfalskede dokumenter og ulovlig indrejse på Unionens område gentager EPP‑Gruppen sin opfordring til at sætte en stopper for de såkaldte "gyldne visa" og "ordninger for opnåelse af statsborgerskab gennem investeringer", som mange medlemsstater stadig opererer med, eftersom disse ofte anvendes af organiserede kriminelle grupper uden for EU til at fremme hvidvask af penge, korruption og skatteunddragelse.

STYRKET SAMARBEJDE MELLEM MEDLEMSSTATERNE OG TREDJELANDE

Det grænseoverskridende samarbejde mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder har vist sig at være uvurderligt under covid‑19‑pandemien. For at fremme et tættere samarbejde og støtte de deltagende betjente i deres engagement bør det Erasmus‑inspirerede udvekslingsprogram for politibetjente, der forvaltes af Cepol, fremmes og udvides yderligere. Det allerede eksisterende samarbejde mellem visse medlemsstater kan bidrage med erfaringer til nye samarbejder. For at vise den europæiske merværdi bør der udvikles et fælles operationelt politiskilt.

De positive resultater af Operation Trojan Shield og det nederlandske og franske politis vellykkede fælles efterforskning, der blev støttet af Europol og Eurojust, og som indebar at bryde ind i et krypteret telefonnetværk, der i vid udstrækning anvendes af kriminelle netværk ("Encrochat"), understreger, hvor vigtigt det er med et fortsat tæt politimæssigt og retligt samarbejde mellem medlemsstaterne og internationale partnere – også med Det Forenede Kongerige efter dets udtræden af EU.
Udveksling af data og relevante oplysninger mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder og relevante tredjelande er en forudsætning for et effektivt samarbejde om forebyggelse, afsløring, efterforskning og retsforfølgning af sager om grænseoverskridende organiseret kriminalitet.  I forbindelse hermed beklager EPP‑Gruppen, at det operationelle samarbejde mellem relevante EU agenturer og nationale kompetente myndigheder og tredjelande er blevet hæmmet i de seneste år. Dette skyldes, at de regler og principper, der er defineret i gældende EU‑lovgivning om databeskyttelse og EU‑Domstolens retspraksis, har gjort det vanskeligt for Unionen at indgå internationale aftaler med tredjelande på dette område.

 EU er nødt til at have databeskyttelseslovgivning, der også tager hensyn til det akutte behov for et tættere samarbejde mellem medlemsstaterne med henblik på at beskytte borgerne og den indre sikkerhed. Det er afgørende, at Europol fortsat udveksler personoplysninger med tredjelande i forbindelse med organiseret kriminalitet.

EPP‑Gruppen glæder sig derfor over, at Kommissionens første afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet i henhold til retshåndhævelsesdirektivet for så vidt angår Det Forenede Kongerige blev vedtaget i juni 2021, da den giver mulighed for fortsat overførsel af personoplysninger for at bekæmpe organiseret kriminalitet. Vi noterer os de fremskredne forhandlinger om en international aftale, som vil gøre det muligt for Europol at udveksle personoplysninger med New Zealand. Samtidig beklager vi, at der i løbet af de seneste tre år er gjort meget få eller ingen fremskridt i forhandlingerne om lignende aftaler med otte MENA-lande, navnlig Israel.

I nogle medlemsstater, f.eks. Nederlandene og Sverige, har der været en stigning i antallet af drab, navnlig på grund af en stigning i antallet af drab begået med skydevåben. Ulovlige skydevåben smugles hovedsagelig til Den Europæiske Union fra Vestbalkan, Ukraine og Moldova. For at bryde denne onde cirkel er det afgørende at styrke de relevante agenturers operationelle kapacitet i disse tredjelande og forbedre samarbejdet og informationsudvekslingen.

Som nævnt stammer størstedelen af medlemmerne af kriminelle netværk, der er aktive i Unionen, fra Vestbalkan, Østeuropa og Nordafrika. Tredjelande, der indgår i Det Østlige Partnerskab, eller som har kandidatstatus til at blive medlem af EU, skal intensivere deres indsats for at bekæmpe de kriminelle netværk og rekrutteringen dertil. Til gengæld bør EU bistå tredjelandene med deres indsats for at bekæmpe organiserede kriminelle netværk på grundlag af "mere for mere"‑princippet.

Menneskehandel er i høj grad en international og grænseoverskridende forbrydelse, som giver anledning til udfordringer med hensyn til opdagelse, efterforskning, indsamling af beviser, jurisdiktion, udlevering og gensidig retshjælp. EPP‑Gruppen opfordrer derfor medlemsstaterne til at øge det indbyrdes samarbejde og samarbejdet med EU‑ agenturerne, navnlig Europol og Eurojust. EPP‑Gruppen forventer i den forbindelse en fælles retlig ramme for effektiv overførsel af straffesager mellem medlemsstaterne, som er planlagt til anden halvdel af 2022. Endvidere understreger EPP‑Gruppen, at et tæt samarbejde med og engagement i tredjelande er afgørende for at forebygge menneskehandel, optrævle menneskehandler- og smuglernetværk og retsforfølge de ansvarlige. EPP‑Gruppen vil nøje følge den fulde gennemførelse af instrumentet NDICI — et globalt Europa.

KONKLUSIONER

Den nationale sikkerhed er primært medlemsstaternes ansvar, men de trusler, som organiseret kriminalitet udgør mod EU, kræver en fælles europæisk indsats. Grænseoverskridende kriminelle netværks aktiviteter udgør en alvorlig trussel mod Den Europæiske Unions indre sikkerhed.

En afgørende foranstaltning til bekæmpelse af organiseret kriminalitet er at opløse de kriminelle netværks forretningsmodeller og sikre, at kriminalitet aldrig betaler sig. Det vil kræve en samlet tilgang at "følge pengene" for at indefryse og konfiskere aktiver og gå målrettet efter lederne af sådanne netværk. Desuden er Unionen nødt til at intensivere sin bekæmpelse af korruption, da korruption udgør en reel trussel mod retsstatsprincippet og demokratiet i Den Europæiske Union.

Eksisterende agenturer og organer såsom Europol, Eurojust, EPPO og OLAF spiller en central rolle i efterforskningen og retsforfølgningen af forbrydelser, der skader Den Europæiske Unions finansielle interesser, og med hensyn til at støtte medlemsstaterne i deres efterforskning og retsforfølgning. Det er vigtigt at sikre, at agenturerne og organerne har tilstrækkelige midler, menneskelige ressourcer og lovgivningsmæssige rammer til effektivt at udføre deres opgaver.

Ud over de operationelle værktøjer og det grænseoverskridende samarbejde for medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder har Den Europæiske Union brug for en reel, operationel og velfungerende politistyrke, der kan supplere medlemsstaternes arbejde. Der skal være de nødvendige love og bestemmelser til bekæmpelse af organiseret kriminalitet.

En af EU's vigtigste opgaver er at beskytte borgernes sikkerhed. EPP‑Gruppen er den eneste politiske kraft, der kan levere en omfattende politik til bekæmpelse af organiseret kriminalitet. Vores mål er at sikre, at borgerne i Den Europæiske Union er beskyttet mod truslen fra organiseret kriminalitet og kriminelle netværk.