EPP Gruppens holdning til loven om digitale tjenester (DSA)

(A) Harmoniser de eksisterende regler for fjernelse af ulovligt indhold: Bevar det generelle koncept bag artikel 13/14 i direktivet om elektronisk handel samt de nuværende procedurer for varsel og handling (varsel og varsel, varsel og fjernelse, varsel og nedlukning) som et grundlæggende krav til alle platforme, der leverer tjenester på det europæiske digitale indre marked. Harmoniser disse regler på tværs af Europa så meget som muligt og fokuser på klare definitioner og effektive procedurer. Men DSA bør også gå videre end det: Proportionelle proaktive foranstaltninger (f.eks. automatiserede værktøjer, politikker for gentagne lovovertrædere, brug af betroede flaggere, indsendelse af masseanmeldelser, identitetsstyring) for platforme er nødvendige, når ulovligt indhold bliver systemisk, hvor indholdets ulovlige karakter allerede er blevet fastslået (enten gennem en begrundet anmeldelse eller en retslig afgørelse), eller hvor typen af indhold og dets ulovlige karakter er sådan, at kontekstualisering ikke er nødvendig. Anvendelsen af sådanne foranstaltninger bør dog ledsages af passende sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at indholdsmodereringspraksis er proportionel. Især i tilfælde af tilskyndelse til terrorisme, ulovlig hadefuld tale eller materiale om seksuelt misbrug af børn samt krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder har vi brug for en stærk koordineret EU-tilgang for at sikre, at tjenesteudbydere træffer effektive foranstaltninger til at fjerne ulovligt indhold fra deres tjenester og sikre, at sådant indhold forbliver utilgængeligt efter at være blevet fjernet.

(B) Skadeligt indhold: Juridiske takedown-forpligtelser bør kun vedrøre ulovligt indhold, som er alt indhold, der ikke er i overensstemmelse med EU-lovgivningen eller lovgivningen i en medlemsstat. På trods af dette er lovligt, men skadeligt indhold såsom misinformation og desinformation om COVID-19-årsager eller -midler fortsat et alvorligt problem. Skadeligt indhold fortjener derfor en målrettet (co-)regulatorisk tilgang uden for DSA for klart at adskille procedurerne for håndtering af skadeligt eller ulovligt indhold.

(C) Horisontal lovgivning: For at opnå maksimal klarhed og sammenhæng bør DSA være en horisontal ramme, der suppleres af eksisterende og fremtidig sektorspecifik lovgivning, såsom lex specialis (som Copyright, TCO, AVMSD, GDPR, etc.). Lovgiveren skal undgå kollision af bestemmelser og strømline definitioner i DSA'en og de respektive sektorspecifikke lovgivninger, idet man ikke kun anerkender de generelle principper i de horisontale bestemmelser, men også effekten af de specifikke krav i søsterlovgivningen, hvorved man undgår utilsigtede konsekvenser.

(D) Lige konkurrencevilkår: anerkender, at der ikke er noget ulovligt eller konkurrenceforvridende i at opbygge en succesfuld virksomhed, hvilket mange store platforme er. Ser dog et behov for at differentiere yderligere mellem platforme (så meget som det er juridisk muligt), da nogle af dem har udviklet overdreven markedsstyrke i de seneste årtier og misbruger den. Derfor bør de ikke være underlagt de samme regler som små udbydere. Hvis det kan påvises, at forbrugernes velfærd forringes, og innovation kvæles af "gatekeeper-platforme", og hvis det kan påvises, at der er potentiale for øget konkurrence på digitale markeder, at disse markeder ikke er konkurrenceudsatte, og at innovation kvæles af store platforme, så vil der være behov for forholdsmæssige foranstaltninger. Ud over målet om at beskytte europæiske start-ups og SMV'er er vi nødt til at overveje - blandt andet - platformenes størrelse eller rækkevidde, da dette påvirker deres evne til at drive proaktive foranstaltninger mod ulovligt indhold online.

(E) Aktive/passive platforme: Gennemgå klassificeringen af "aktiv" eller "passiv" adfærd ved at inkorporere de seneste afgørelser fra EU-Domstolen og ved at strømline DSA med copyright-direktivet. DSA bør også overveje, om disse typer af platforme, som enten hosting eller caching, stadig er relevante, da den rolle, som platforme spiller i dag, er blevet langt mere kompleks. DSA bør se på formålet med platformstypen og give passende definitioner, roller og ansvar i den sammenhæng.

(F) Anvendelsesområde: Udvid det territoriale anvendelsesområde for DSA'en, så det også dækker aktiviteter for virksomheder og tjenesteudbydere, der er etableret i tredjelande, så længe de også tilbyder deres tjenester på det digitale indre marked. Forpligte disse tredjelandsudbydere til at udpege en juridisk repræsentant for forbrugernes interesser i EU, modelleret efter GDPR. Hvis en platform importerer produkter til EU, skal den altid respektere EU-lovgivningen om produktsikkerhed, miljø- og forbrugerbeskyttelse, mærkning eller intellektuel ejendomsret, alt sammen i overensstemmelse med vores "European Way of Life". For at give europæiske virksomheder bedre mulighed for at konkurrere, innovere og opskalere er det vigtigt, at vi ikke belaster dem med uforholdsmæssig administration og regulering. Dette er især vigtigt for SMV'er, der har små marginer og allerede blev meget påvirket af implementeringen af GDPR.

(G) Generel overvågning: Bevar forbuddet mod at pålægge en generel overvågningsforpligtelse (artikel 15 i e-handelsdirektivet). Kombineret med nye obligatoriske gennemsigtighedsforanstaltninger bør platforme dog have lov til og endda opfordres til at bruge automatiserede værktøjer til frivilligt at opdage åbenlyst ulovligt indhold (f.eks. ved juridisk præcisering af, at platforme ikke er ansvarlige, hvis de anvender automatiserede foranstaltninger). DSA kunne undersøge muligheden for en ansvarsfritagelse for platforme i forbindelse med deres aktiviteter inden for bekæmpelse af ulovligt indhold (også under hensyntagen til det amerikanske Good Samaritan-princip).

(H) Tilsyn: Målet er en fuld europæisk harmonisering af juridiske forpligtelser om procedurer, proceduremæssige garantier, moderation og gennemsigtighed, herunder klare juridiske ansvarsområder og effektiv grænseoverskridende håndhævelse af disse ansvarsområder på EU-niveau. Da ikke alle medlemsstater er tilstrækkeligt udstyret - både med hensyn til værktøjer og ekspertise - til at håndhæve alle forpligtelser, skal Europa-Kommissionen spille en stærk rolle i at føre tilsyn med, koordinere og støtte de nationale håndhævelsesorganer for at sikre, at der ikke falder en uforholdsmæssig stor byrde på reguleringsorganet i en eller et lille antal medlemsstater. EPP-gruppen går ikke ind for et nyt agentur, hvis denne harmonisering kan ske gennem et netværk af nationale håndhævelsesorganer i lighed med ECN (European Competition Network). Gennemsigtighedsforpligtelserne skal omfatte brugen og de underliggende kildekoder for algoritmiske processer, der håndterer indholdet. Overholdelsen af disse yderligere krav til gennemsigtighed og forklarlighed skal ikke revideres af private virksomheder, men skal falde ind under markedsovervågningsmyndighedernes kompetence.

(I) Målrettet annoncering: Målrettet annoncering skal reguleres under GDPR/ePrivacy/P2B. Nogle yderligere begrænsninger i DSA kan overvejes, når sammenhængen er skadelig for vores demokrati, og hvis den endnu ikke er dækket af anden lovgivning. Mener, at målrettet annoncering som et generelt princip kan have en positiv økonomisk og samfundsmæssig indvirkning, og peger på, at den eksisterende lovgivning skal håndhæves fuldt ud og korrekt for at sikre respekten for brugernes privatliv. Et forbud mod målrettede reklamer støttes ikke af EPP-gruppen.

(J) Platformes/mediers/brugeres ansvar: Brug moderne teknologi til mere effektivt at identificere, hvordan og af hvem ulovligt indhold blev offentliggjort, og derved strømline platformens ansvar. EPP-gruppen støtter fuldt ud retten til at være anonym på internettet (som det anerkendes af GDPR), men afviser samtidig ideen om at være uidentificerbar online (= hvad der er ulovligt offline, er ulovligt online). For at sikre, at alle kan identificeres digitalt, hvor det er nødvendigt, samtidig med at anonymiteten opretholdes, bør der skabes en beskyttet europæisk digital identitet, f.eks. ved hjælp af block chain-teknologien. Niveauet for platformenes ansvar bør skræddersys til brugernes identificerbarhed. Platformenes ansvar for indholdet af de medier, de hoster, skal reduceres, når medierne (og dermed også deres indhold) allerede er reguleret af medlemsstaterne. Som et kompromis kunne EPP-gruppen acceptere, at DSA eller et andet kommende stykke lovgivning, såsom eIDAS-opdateringen, som gør et europæisk digitalt identitetssystem obligatorisk for nogle platforme (f.eks. salg af fysiske varer, eGovernance-tjenester).

(K) Retsorden: Etabler en klar og effektiv procedure for samarbejde med retshåndhævende og retslige myndigheder, der sikrer, at ulovligt indhold ikke bare fjernes, men også følges op af retshåndhævende myndigheder, og at platformenes ansvar kobles sammen med effektive håndhævelsesforanstaltninger.

(L) Offentlige rapporteringsforpligtelser: Kræv, at platforme og nationale kompetente myndigheder rapporterer deres handlinger og derved tilstræber en struktureret analyse af fjernelse og blokering af ulovligt indhold på EU-plan. Disse forpligtelser bør være forholdsmæssige og moderate for SMV'er og start-ups og samtidig udelukke mikrovirksomheder.

(M) Transparensforpligtelser: kræve, at digitale mellemmænd (kun i business to business-relationer), herunder domænenavnsregistratorer, webhostingudbydere, markedspladser og onlineannoncører, indfører effektive "Know Your Business Customer Verification"-ordninger. Desuden bør platforme være gennemsigtige med hensyn til den politik, de vedtager, når det gælder gentagne krænkelser.