EPP-Gruppens holdningspapir om reformen af den fælles landbrugspolitik

EPP-gruppen er og vil fortsat være de europæiske landmænds og landsbysamfundenes stemme og forsvarer. Vi ser landbruget som en strategisk sektor. Vi tror på en multifunktionel, fælles landbrugspolitik centreret om familiebrug i hele Europa, der gør det muligt for landmændene at gøre det, de er bedst til: at producere de fødevarer af høj kvalitet, som vi er berømte for. Vores politiske gruppe står for en diversificeret, konkurrencedygtig sektor, der producerer sikre fødevarer af høj kvalitet i tilstrækkelige mængder, samtidig med at den reagerer på legitime samfundsmæssige bekymringer om miljø, klimaforandringer og dyrevelfærd. Vi skal tackle disse udfordringer sammen med vores landmænd ved at støtte bæredygtige produktionsmønstre og give incitamenter til at bidrage til klima-, biodiversitets- og miljømål.

1. Grøn arkitektur, globalt miljøbudget

Debatten om grøn arkitektur er af stor interesse for samfundet, følges tæt af medierne og er meget omstridt. Det er derfor vigtigt at finde en balance mellem samfundets krav, et højt ambitionsniveau for klimaet og miljøet samt forsvaret af landmændenes interesser. Det globale miljøbudget (GEB) ville have en sådan balancerende effekt i denne debat.

Som en innovativ tilgang indgik dette koncept ikke i afstemningerne i udvalget i 2019. En national strategisk plan vil give en sammenhængende helhed, der omfatter interventioner og finansiering under begge søjler. Det er en logisk løsning at beslutte en enkelt procentdel for den overordnede strategiske plan for den fælles landbrugspolitik, der er dedikeret til miljø- og klimamål, gennem GEB. Medlemsstaterne vil kunne bruge GEB til at bidrage til opfyldelsen af miljø- og klimamålene i artikel 6 på en fleksibel måde og skræddersyet til deres betingelser og behov.

GEB er en mulighed for at nå frem til et kompromis om den finansielle fordeling af miljø- og klimarelaterede foranstaltninger - et aspekt, der vil spille en rolle i den offentlige evaluering af landbrugsreformen. En anden fordel ved GEB er, at den måde, hvorpå den nationale konvolut er fordelt på de to søjler (= fordelingsretfærdighed), bliver irrelevant, da hver medlemsstat skal repræsentere den samme samlede procentdel på tværs af begge søjler.

Følgende interventioner skal tælles med under GEB:

• 5% obligatoriske økologiske fokusområder (søjle 1);
• øko-ordninger (søjle 1);
• proteinafgrøder (søjle 1);
• biavlssektoren og de miljømæssige komponenter i operationelle programmer i de andre sektorer (søjle 1);
• Bæredygtigt landbrug, klimabegrænsende og -tilpassende foranstaltninger og andre forvaltningsforpligtelser (søjle 2);
• Naturlige eller andre områdespecifikke begrænsninger (søjle 2);
• Områdespecifikke ulemper som følge af visse obligatoriske krav (søjle 2);
• ELFUL-interventioner af alle typer, der tager sigte på de specifikke miljø- og klimarelaterede mål, der er fastsat i artikel 6, stk. 1, litra d), e), f) og i) (søjle 2);
• udgifter til bedriftsrådgivning med henblik på at forbedre miljø- og klimapræstationerne (søjle 1 og søjle 2).

Af hensyn til forenklingen bør der ikke være nogen forskellig vægtning af de enkelte interventioner. Basisindkomststøtten for bæredygtighed (BISS) skal ikke være en del af GEB, bortset fra de 5% af agerjorden, hvor ikke-produktive funktioner eller områder, hvor der ikke bruges pesticider og gødning, er obligatoriske under konditionalitet (de tidligere økologiske fokusområder).

Vi støtter et tal på 30% for GEB.

For at undgå faren for at "tømme den anden søjle" skal mindst 30 % af udgifterne i søjle 2 være dedikeret til klima og miljø. Dette ville også fjerne behovet for en obligatorisk procentvis tildeling til interventioner i første søjle.

Den finansielle overførsel mellem de to søjler spiller også en vigtig rolle. Penge, der overføres fra søjle 1 og søjle 2, forbliver fri for medfinansieringsforpligtelser.

Spørgsmålet om, hvilke krav der er dækket af konditionalitet, vil fortsat være et meget kontroversielt politisk emne. Elementer som Farm Sustainability Tool for Nutrients (FAST) eller en minimumsprocentdel for ikke-produktiv jord, der går ud over den forpligtelse for landmænd, der allerede findes under konditionalitetsreglerne, bør dækkes af økoordninger.

Vi støtter et mål på 8 % for økologiske fokusområder (ikke-produktive områder eller områder, hvor der ikke anvendes pesticider og gødning) på medlemsstatsniveau. 5% bør være obligatorisk for landmænd generelt, samtidig med at der gives mulighed for fleksibilitet under de eksisterende Greening-regler. Resten bør være obligatorisk for medlemsstaterne og opnås ved hjælp af incitamenter.

Medlemsstaterne er forpligtet til at gøre miljøordningerne attraktive for at opmuntre landmændene til at tage dem til sig. Penge, der ikke bruges til dette formål, bør omfordeles til andre medlemsstater. Hvis det besluttes ikke at gå efter et globalt miljøbudget, kan penge, der ikke bruges til miljøordninger, stilles til rådighed for miljøforanstaltninger i den anden søjle.

Hvordan skal "menu-tilgangen" til eco-schemes se ud?
For at bevare og styrke den fælles landbrugspolitik bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage en delegeret retsakt, der etablerer et EU-katalog over praksisser, der overholder de regler, der er fastsat i basisretsakten. Medlemsstaterne skal udarbejde en national liste over praksisser, der er støtteberettigede under miljøordningerne, på grundlag af det førnævnte EU-katalog.

BILAG III, som fastsætter de tekniske krav, der skal opfyldes i forbindelse med konditionalitet (GLM og SMR), som vedtaget i Udvalget for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (AGRI), bør bevares i substansen. For at bevare den fælles europæiske landbrugspolitik bør medlemsstaterne ikke have mulighed for at inkludere yderligere krav i konditionaliteten. Der bør kompenseres for højere krav i miljøordningerne.

Kombinationen af øko-ordninger og konditionalitet inden for rammerne af "forbedrede øko-ordninger" er at foretrække af hensyn til forenklingen. Fordi eco-schemes har et højere ambitionsniveau, er der ikke behov for en "dobbeltkontrol" af disse foranstaltninger inden for rammerne af konditionalitet.

2. Den sociale dimension i den fælles landbrugspolitik

EU-midler bør kun gives til modtagere, der respekterer lovlige ansættelsesformer. Andre grupper ønsker at inkludere beskæftigelseslovgivning i konditionaliteten for at sikre, at CAP-støtte ikke udbetales til landmænd, der ansætter arbejdere ulovligt. Det er ikke den europæiske landbrugspolitiks opgave at implementere national socialpolitik; det er udelukkende medlemslandenes ansvar. Derfor kan udbetalingen af CAP-midler ikke kædes sammen med national arbejds- eller sociallovgivning. Ikke desto mindre har landbrugssektoren også et socialt ansvar for at stoppe ulovlig beskæftigelse, respektere lovlige arbejdsstandarder og beskytte sæsonarbejdere. Landmænd og landbrugsvirksomheder, der ulovligt ansætter arbejdere, må ikke modtage direkte betalinger.

3. Klima

Vi støtter, at 40% af den fælles landbrugspolitik skal bruges til klimatiltag. Definitionen skal præciseres. Vi hilser også interventioner til støtte for beskyttelse og genopretning af våd- og tørvemoser velkommen.

Vi støtter kraftigt ideen om at opmuntre til produktion og forbrug af europæiske landbrugsprodukter, som bidrager til en sund livsstil, f.eks. ved at opfordre medlemsstaterne til at gøre brug af mere målrettede momssatser for frugt og grønt, blandt andre produkter.

4. Antimikrobiel resistens

Vi er nødt til at bekæmpe antimikrobiel resistens og fremme den nødvendige reduktion i brugen af antibiotika. Den fælles landbrugspolitik skal give incitamenter til at støtte landmændene i at nå dette mål.

Tidlig handling skal belønnes.

5. Støtte til græsarealer

Medlemsstaterne bør have mulighed for at støtte græsarealer mere intensivt enten via betalinger i første søjle eller attraktive programmer i søjle 2 og bede medlemsstaterne om at se på denne mulighed i overensstemmelse med deres nationale klimamål. Under alle omstændigheder må permanente græsarealer ikke modtage færre direkte betalinger end det nationale gennemsnit af BISS-betalinger. Græsarealer er med til at beskytte biodiversiteten og afbøde klimaforandringerne.

Støtten bør være mindre bureaukratisk, f.eks. når nogle planter af hensyn til biodiversiteten lever side om side på græsarealer.

6. Link til fra jord til bord-strategien

Principperne i jord til bord-strategien og biodiversitetsstrategien skal vurderes nøje. Hvis det er muligt, bør man undgå yderligere administrative byrder for landmændene efter vedtagelsen af den nye fælles landbrugspolitik. Det er mere nyttigt at opfordre medlemsstaterne til at definere miljøordninger og søjle 2-programmer korrekt i deres nationale strategiplaner. Men hvis landmændene konfronteres med yderligere krav, skal medlemsstaterne sørge for yderligere finansiering.

7. Loft, nedtrapning, omfordeling

For at sikre en mere retfærdig fordeling af midlerne til den fælles landbrugspolitik har AGRI-udvalget begrænset sig til to instrumenter: Reduktion af betalinger (i det følgende kaldet "capping") og omfordelingsbetaling. Den af Kommissionen foreslåede degressivitet er blevet fjernet fra teksten.

Mindst 5% af medlemsstaternes rammebeløb for direkte betalinger skal afsættes til omfordelingsbetalingen. Der skal være et loft for beløb over 100.000 euro/bedrift efter fradrag af udgifter til miljøordninger, unge landmænd og 50 % af lønomkostningerne.

Hvis 10% (dvs. 5% mere end hvad der er obligatorisk) af den nationale konvolut bruges som omfordelingsbetaling, kan en medlemsstat beslutte ikke at lægge loft over. Fordelene ved den omfordelende betaling er, at den er ubureaukratisk, umulig at omgå gennem juridisk "kreativitet", forståelig og til gavn for mindre landbrug.

Vi støtter AGRI's holdning, men med en stigning i den obligatoriske omfordelingsbetaling til 7 % og til 12 % for ikke at anvende capping.

8. Aktiv landmand

Vi er nødt til at undgå at finansiere forretningsmodeller, hvor modtageren af støtten ikke har nogen særlig tilknytning til sin gård ud over indtægterne. Vi støtter den kompromistekst, der er opnået på skyggeplan, og som kræver, at der skal udføres et minimum af landbrugsaktiviteter. Vi opfordrer indtrængende medlemsstaterne til, under Kommissionens opsyn, at fremlægge en negativliste over modtagere af direkte betalinger, der er udelukket fra at modtage direkte betalinger. Hvis en bedrift, der modtager betalinger fra den fælles landbrugspolitik, er en del af en større, primært ikke-landbrugsmæssig struktur, skal dette desuden være gennemsigtigt.

9. CAP's strategiske planer, præstationsovervågning og kontrolsystemer

Vi støtter intentionen om at forenkle og modernisere den fælles landbrugspolitik til økonomisk fordel for landmændene og for at imødekomme borgernes forventninger ved at etablere et programdesign via strategiske planer for den fælles landbrugspolitik og indføre en realistisk resultatbaseret præstationsramme. Vi understreger, at sådanne forslag ikke bør føre til en delvis renationalisering af vores landbrugspolitik og bringe den finansielle troværdighed af udgifterne til den fælles landbrugspolitik i fare. Vi forsvarer derfor opretholdelsen af fælles regler, et sæt interventioner og kontrolsystemer på EU-niveau for at undgå forvridninger, divergerende national praksis og sikre ligebehandling mellem landmænd.