EPP-gruppens holdningspapir om udnyttelse af migration: Fast, fair og fremtidsorienteret tilgang

EPP-gruppen står for et Europa, der beskytter sine grænser og bekæmper ulovlig migration. Vi søger at standse ukontrolleret migration, så Europas kapacitet til at integrere dem, der har ret til at blive, ikke bliver overvældet.

Vedtagelsen af migrations- og asylpagten var et afgørende skridt i retning af en mere kontrolleret europæisk migrationspolitik. Men der er stadig udfordringer, som kræver yderligere handling på EU-niveau. EPP-gruppen vil fortsat være den drivende kraft, der styrer Europa mod en fast, retfærdig og fremtidsorienteret tilgang til migration.

Vi ser behovet for dristige nye tiltag for hurtigt at sende dem, der ikke har ret til at blive i EU, tilbage, styrke vores ydre grænser og beskytte Schengen-området, besejre menneskesmuglerne og modvirke, at tredjelande eller fjendtlige ikke-statslige aktører bruger migranter som våben.

Vores prioriteter er klare. Vi vil levere på en 9-punktsplan for at overvinde de største migrationsudfordringer, som vores kontinent står over for. Vi tager de næste skridt mod en migrationspolitik, der fungerer for vores Union og dens borgere.

Migration er en stor udfordring for Europa og giver fortsat anledning til bekymring. Mens vi i 2024 er begyndt at se et fald i antallet af irregulære indrejser, hvilket bekræfter effektiviteten af de politikker, der forfølges og gennemføres af PPE-gruppen, står mange medlemsstater fortsat over for et betydeligt migrationspres, især dem i frontlinjen og langs EU's østlige grænser.

I lyset af dette ser vi, samtidig med at vi er fuldt engagerede i et fast, men retfærdigt migrations- og asylsystem, der er i overensstemmelse med international lovgivning og EU-lovgivning, et presserende behov for at håndhæve strengere foranstaltninger over for dem, der skal forlade EU, samt at forhindre indrejse af dem, der ikke opfylder de nødvendige betingelser. Reglerne er der for at beskytte vores borgere, og ved at overholde dem kan vi også hjælpe dem, der har et reelt behov for beskyttelse. Til det formål skal de nationale myndigheder, især de retshåndhævende myndigheder, have de nødvendige midler, værktøjer og retssikkerhed. Vi ønsker at være faste i vores afvejning af forpligtelser og rettigheder for dem, der opholder sig lovligt i EU. Vi vil sikre, at alle medlemsstater har kapaciteten og værktøjerne til at håndtere migration effektivt og undgå overfortolkning i forbindelse med anvendelsen af EU-lovgivningen.

Indtil videre bliver kun 20 % af afgørelserne om tilbagesendelse effektivt håndhævet, selv om velfungerende tilbagesendelsespolitikker er afgørende for at styre migrationen. Medlemsstaterne skal have en effektiv juridisk og operationel værktøjskasse til rådighed for at håndhæve afgørelser om tilbagesendelse og modvirke irregulære ankomster og ophold, understøttet af foranstaltninger som f.eks. finansielle garantier eller tilbageholdelse ved manglende overholdelse. Vi vil sigte mod at lette gennemførelsen af afgørelser om tilbagesendelse og undgå unødvendige administrative byrder for håndhævelsesmyndighederne. Vi opfordrer til en styrkelse af Frontex' rolle, så det også kan deltage i tilbagesendelsesoperationer mellem tredjelande. Kommissionen har fremlagt et forslag til en ny forordning om tilbagesendelse med fokus på: gensidig anerkendelse af afgørelser om tilbagesendelse, kortere klagefrister, strengere forpligtelser for de personer, der skal sendes tilbage, og konsekvenser af manglende overholdelse, fremskyndede procedurer for mistænkte kriminelle, herunder forbedrede grunde til tilbageholdelse og begrænsning af bevægelsesfriheden, bedre foranstaltninger til bekæmpelse af flugt samt begrænsede, ikke-suspensive virkninger af klagesager. Tvangsudsendelser skal forblive en troværdig mulighed, og frivillige udrejser skal undertrykkes, når de udgør en alvorlig hindring for en effektiv gennemførelse af tilbagesendelser.

Konsekvenserne af manglende overholdelse skal være strenge. Det skal også omfatte en forpligtelse for medlemsstaterne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at myndighederne er klar over, hvor den person, der skal sendes tilbage, befinder sig, og at personen forbliver tilgængelig for myndighederne, indtil vedkommende reelt har forladt medlemsstatens område. Personer, der sendes tilbage med tvang, skal pålægges et langvarigt indrejseforbud i EU, herunder et permanent og tidsubegrænset forbud for personer, der udgør en sikkerhedstrussel. Vi glæder os over Kommissionens forslag til en juridisk ramme, der etablerer tilbagesendelsescentre uden for EU i overensstemmelse med internationale standarder, og vi opfordrer den til at fortsætte med at udforske innovative løsninger til bekæmpelse af ulovlig migration i samarbejde med tredjelande.

Beskyttelse af EU's ydre grænser er afgørende for en effektiv håndtering af migration. Inden for EU og Schengenområdet er medlemsstaterne fortsat ansvarlige for at beslutte, hvem der kommer ind på deres område. Effektiv grænseforvaltning involverer også vores evne til at reagere på et utal af hybride trusler, herunder, men ikke kun, bevæbning af migranter. Vi skal sikre stærkere ydre grænser med forbedret og mere stringent screening af irregulære ankomster. Omfattende elektronisk overvågning skal implementeres ved alle EU's ydre grænser og understøttes af strukturel og teknisk grænsebeskyttelse. Det er afgørende at intensivere samarbejdet med agenturer som Frontex, Europol og Eurojust og støtte medlemsstaterne. Frontex skal omdannes til et fuldt operationelt europæisk grænseagentur, der er udstyret med de nyeste, avancerede overvågningsteknologier såsom droner, kunstig intelligens og biometriske systemer. Frontex' indsættelse bør udvides til regioner i den yderste periferi for at sikre omfattende grænsebeskyttelse. Der skal straks indgås samarbejdsaftaler med afrikanske lande og andre partnerlande. Vi forpligter os til at tredoble antallet af ansatte til 30.000 og til at vedtage den nødvendige lovgivning så hurtigt som muligt, herunder budgetændringer. På en koordineret måde og med støtte fra EU bør medlemsstaterne etablere regionale grænsesikkerhedsknudepunkter i områder, der er under migrationspres. Vi er også nødt til at give europæisk finansiering til fysisk infrastruktur, forbedringer af den elektroniske grænsesikkerhed og andre innovative værktøjer til grænseovervågning. I betragtning af den geopolitiske kontekst er vi nødt til at skifte paradigme fra grænsesikkerhed til grænseforsvar. Nye finansielle ressourcer til at opfylde alle behov på dette område bør sikres i EU's næste flerårige finansielle ramme.

Ukontrolleret migration belaster de offentlige tjenester, forstyrrer de lokale økonomier og fremmer sociale spændinger, især i frontlinjemedlemsstater som Spanien, Italien eller Grækenland og mindre og geografisk sårbare medlemsstater som Cypern og Malta, hvilket også påvirker lande med sekundære bevægelser som Tyskland eller Frankrig. Strategiske partnerskaber med tredjelande er afgørende for at håndtere migration. Samarbejdet skal fokusere på at tackle de grundlæggende årsager, forbedre kapacitetsopbygning og grænseforvaltning, bekæmpe irregulære afgange, smugling og menneskehandel og lette tilbagesendelser. De aftaler, der er indgået med Tunesien, Egypten og Libanon, viser os, hvilken vej vi skal gå. Alene aftalen mellem EU og Tunesien har leveret håndgribelige resultater og reduceret antallet af irregulære ankomster til Italien med 60 % alene i år. Vi opfordrer Kommissionen til at afslutte forhandlingerne med Marokko og til at indlede nye forhandlinger, hvor det er muligt. Strukturerede dialoger, operationelle Frontex-indsatser og målrettet EU-finansiering vil styrke denne indsats. Der skal også indgås aftaler med ikke-nabolande som Senegal og Mauretanien om indsættelse af Frontex, hvilket er afgørende for at kontrollere afgangen af irregulære migranter mod De Kanariske Øer, den nye indgangsdør for illegal migration til Europa. Deling af ansvaret for redning til søs og håndhævelse af havretten skal også være en del af de strategiske partnerskaber, herunder sikre havne til landsætning af reddede migranter. Alle involverede stater, også dem i Afrika, skal gøre deres del. EU's støtte til tredjelande bør omfatte digitalisering af deres administrationer, etablering af pålidelig civilstatus og udstedelse af biometriske og sikre certifikater, så vi kan udveksle biometriske data under sikre forhold. EU skal bruge alle tilgængelige instrumenter - diplomatisk, økonomisk og udviklingssamarbejde - til at opbygge stærkere, mere effektive og gensidigt fordelagtige partnerskaber. Udviklingsbistand bør prioritere lande, der viser engagement i migrationsstyring. Reviderede visummekanismer skal afskrække fra misbrug og forhindre trusler. Og der skal også være konsekvenser, hvis der ikke er noget samarbejde. Tredjelande, der ikke samarbejder om at forhindre irregulær afrejse eller om at implementere tilbagetagelsesaftaler eller -ordninger, uanset om det er på nationalt eller EU-niveau, bør ikke modtage EU-midler eller visa. Sådanne beslutninger bør godkendes på EU-niveau og anvendes ensartet i alle medlemsstater.

Schengen-området er et af de mest håndgribelige resultater af den europæiske integration og en af de vigtigste søjler i det europæiske projekt. I de senere år har Schengen-området været udsat for et ekstraordinært pres på grund af trusler fra terrorisme, radikalisering, organiseret kriminalitet og tredjelandsstatsborgeres uautoriserede sekundære bevægelser. EPP-gruppen står for et sikkert og grænseløst Schengen-område, der samtidig anerkender medlemsstaternes ret til at genindføre midlertidig kontrol ved de indre grænser som en sidste udvej, der anvendes undtagelsesvis, proportionalt, i en begrænset periode og trækkes tilbage, så snart truslerne ophører med at eksistere. Det er ikke medlemsstaterne, men de vedvarende og udviklende trusler i sig selv, der udgør en fare for Schengens integritet. Schengen-områdets modstandsdygtighed afhænger af effektiv forvaltning af de ydre grænser og robuste IT-systemer og databaser som SIS og VIS. Vi opfordrer til, at ind- og udrejsesystemet og ETIAS hurtigt kommer i drift. Strømlining af visumansøgningsprocesser, digitalisering og øget personalekapacitet i regioner med stor efterspørgsel og bedre samarbejde på tværs af grænserne er vigtige skridt i retning af et mere sikkert Schengenområde.

Selv om den europæiske pagt om asyl og migration er historisk, er den kun det udgangspunkt, som vi skal bygge en fuldt ud omfattende tilgang til håndtering af migration i alle dens dimensioner på. Det er en god begyndelse, men det er ikke nok. Det kræver en koordineret og rettidig implementering, der afspejler de forskellige omstændigheder i medlemsstaterne og effektivt involverer og støtter både regionale og lokale myndigheder. Harmoniserede asylsystemer skal klart skelne mellem personer med behov for beskyttelse og økonomiske migranter. Sikrede ydre grænser og effektive procedurer er afgørende for at sikre en retfærdig ansvarsfordeling og solidaritet mellem medlemsstaterne. Medlemsstaterne skal med støtte fra Kommissionen fuldt ud operationalisere den vedtagne EU-lovgivning og anvendelsen af den eksisterende lovgivning. Vi er nødt til i tide at foretage en omfattende gennemgang og gøre fuld brug af konceptet med sikre tredjelande for at reducere antallet af ankomster. Tilknytningskriterierne, som de er etableret, er ikke egnede til formålet og skal afskaffes.

Europa er ikke og kan ikke ses som den eneste destination for al illegal migration og alle asylansøgere. Der skal tages hensyn til begrænsede ressourcer og begrænset modtagelseskapacitet. Ligeledes skal forordningen om kvalifikation til flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus opdateres for at imødegå en anden virkelighed i asylansøgningerne. Inden for rammerne af Dublin-mekanismen bør alle bestræbelser være rettet mod at gennemføre overførsler inden for effektive og pålidelige tidsfrister og dermed modvirke uautoriserede sekundære bevægelser.

Som supplement til gennemførelsen af pagten kan EU indføre foranstaltninger, der giver incitamenter og støtte til medlemsstaternes indsats på området for integration af personer, der opholder sig lovligt i landet. Integration er en tovejsproces, der kræver, at migranter lærer lokale sprog, respekterer skikke og love og bidrager til samfundet. Familiesammenføring bør kræve dokumenteret integration og finansiel stabilitet, før den kan godkendes. Integrationsforanstaltninger bør bekæmpe radikalisering og parallelsamfund.

Over 90 % af de irregulære migranter er afhængige af menneskesmuglere^[1]. Det er blevet observeret, at migrantsmuglere og menneskehandlere er blevet mere og mere voldelige og udgør en fare for vores grænsevagter på alle niveauer og en risiko for vores interne sikkerhed. For at optrævle smuglernetværk er det vigtigt med øget grænseoverskridende samarbejde, efterretnings- og datadeling, brug af avancerede teknologier og bedre koordinering mellem medlemsstaterne og andre RIA-agenturer. Frontex, Europol og Eurojust skal styrkes for bedre at kunne støtte medlemsstaterne i at identificere, efterforske og retsforfølge organiseret kriminalitet i alle dens former, især migrantsmugling og menneskehandel, herunder med ikke-tvangsmæssige efterforskningsbeføjelser. Ligeledes er vi nødt til at styrke de juridiske rammer for at forhindre facilitering af uautoriseret indrejse, transit og ophold med højere tærskler for minimumsstraffe, herunder transportvirksomheder. Smuglere og menneskehandlere har i SAR-operationer fundet en metode til at udnytte sårbare personer og medlemsstaternes jurisdiktion og ansvar og til at fortsætte deres ulovlige aktiviteter ved at bruge redningsindsatsen som et redskab til at opretholde deres kriminelle netværk og bringe flere liv i fare. Alle aktører, herunder civilsamfundet, skal respektere loven. En adfærdskodeks for civilsamfundsorganisationer, der udfører eftersøgnings- og redningsaktioner, skal sikre overholdelse af international lov og samtidig modvirke udnyttelse af menneskehandlere. En "follow the money"-tilgang er afgørende for at afvikle smuglernetværk, gøre fuld brug af AMLA og implementere effektive regler om konfiskation og omvendt bevisbyrde. Vi opfordrer til en revision af EPPO's mandat, så det også omfatter smugling af migranter som en del af den organiserede kriminalitet.

EU skal imødegå fjendtlige aktørers instrumentalisering og brug af migranter som våben. Det skal forhindres, at sårbare mennesker bruges som våben mod os, enten for at opnå økonomiske eller politiske gevinster. At beskytte vores grænser mod sådanne fjendtlige handlinger er også at beskytte menneskerettighederne for de instrumentaliserede migranter. Vi skal bruge hele vores værktøjskasse, herunder de muligheder, som Schengen-grænsekodeksen og kriseforordningen giver. De nuværende asylregler skal tilpasses de nye udfordringer for at undgå, at autoritære regimer udnytter juridiske smuthuller. Der er brug for en mere omfattende definition af instrumentalisering og våbenbrug for at kunne bekæmpe disse hybride trusler effektivt både ved EU's ydre grænser og inden for de enkelte stater. Der skal indføres bedre regler om forpligtelser for transportudbydere sammen med klare sanktioner for manglende overholdelse, herunder forbud mod at operere i EU. Desuden understreger vi, at det er medlemsstaternes prærogativ og forpligtelse at sikre deres sikkerhed og territoriale integritet med alle midler. Derfor skal ekstraordinære foranstaltninger, der allerede er nedfældet i traktaterne, overvejes, herunder den midlertidige undtagelse fra sekundær lovgivning, såsom retten til asyl, når migranter instrumentaliseres som våben mod EU, medlemsstaterne og vores samfund. Der bør oprettes EU-udrykningshold til at håndtere forsøg på instrumentalisering ved grænserne som følge af statssponsorerede destabiliseringsbestræbelser.

Velforvaltet lovlig migration kan hjælpe med at reagere på skiftende behov på arbejdsmarkedet, opfylde nuværende og fremtidige behov for færdigheder og sikre en dynamisk økonomi. Den kan dog kun kompensere for nedgangen i den indfødte arbejdsstyrke, hvis de nyankomnes talenter og færdigheder er forenelige med medlemsstaternes behov, hjulpet på vej af EU-ordninger som det blå kort. Forskelle i uddannelsesmæssig, kulturel og sproglig baggrund kan udgøre sociale udfordringer. For at maksimere fordelene ved lovlig migration skal vi parre talenttiltrækningspolitikker og migrationsveje med robuste kort- og langsigtede foranstaltninger til støtte for inklusion og integration. Denne indsats gør det muligt for lovlige migranter at bidrage fuldt ud til EU's udvikling og fælles velstand. Lovlig migration bør spille en central rolle i den bredere diskussion, herunder samarbejde med oprindelses- og transitlande for effektivt at styre migrationsstrømmene. I den forbindelse vil vi overvåge de initiativer, som Europa-Kommissionen har foreslået, såsom EU Talent Pool og EU Talent Partnerships, samtidig med at vi respekterer medlemsstaternes suverænitet og hjælper med at bremse irregulær migration.

EU skal tilpasse migrationspolitikkerne baseret på global bedste praksis og tendenser og ikke kun tage fat på umiddelbare udfordringer, men også på fremtidige migrationsdynamikker. Vores to hovedprioriteter skal være at stoppe ulovlig migration og at håndhæve beslutninger om tilbagesendelse. Protokollen mellem Italien og Albanien er et første, men afgørende innovativt skridt til at afskrække fra ulovlig migration og til at bryde smuglernes forretningsmodel, da den viser, at ansøgning om og behandling af asyl i sikre tredjelande som hovedregel er mulig. Vi opfordrer indtrængende Kommissionen til at fortsætte diskussionerne om regionale landgangsplatforme på begge sider af Middelhavet og andre innovative løsninger, hvor asylansøgere kan modtages sikkert, og deres krav kan vurderes på en effektiv, værdig og human måde. På samme måde skal Kommissionen arbejde for at etablere EU-administrerede centre uden for EU, hvor visse kategorier af tredjelandsstatsborgere, der er genstand for afgørelser om tilbagesendelse, kan overføres, mens de venter på den endelige udsendelse (tilbagesendelsescentre). Flygtningekonventionen fra 1951 har været medvirkende til at beskytte dem, der flygter fra forfølgelse. Men det globale landskab har udviklet sig betydeligt siden dens begyndelse med scenarier, som konventionen ikke forudså. Desuden har begrebet subsidiær beskyttelse ført til oprettelsen af et dobbelt system, der underminerer effektiviteten af det fælles europæiske asylsystem og udfordrer solidariteten inden for EU. EU skal indlede en dialog om at tilpasse Genève-konventionen til den nuværende verden og arbejde hen imod en mere sammenhængende og omfattende ramme, der sikrer robust beskyttelse af flygtninge og samtidig tager højde for medlemsstaternes legitime bekymringer med hensyn til sikkerhed og migrationsstyring. Et sådant proaktivt engagement vil bekræfte EU's engagement i menneskerettigheder og dets lederskab i udformningen af et responsivt internationalt flygtningebeskyttelsessystem.