Stop undersøisk sabotage

I løbet af 15 måneder og ved fire forskellige lejligheder forårsagede skibe på vej til eller fra Rusland betydelig skade på flere undersøiske energi- og dataforbindelser i Østersøen ved at slæbe deres tunge ankre hen over kablerne og rørledningerne.

Kun de mest godtroende kan kalde dette for "ulykker", uanset hvad de hævder. Skibenes ankre og kæder vejer over ti tons og synker ikke uden varsel. De kinesisk ejede skibe New New Polar Bear, Yi Peng 3, Eagle S og Vezhen udviste alle mistænkelige bevægelser, da de nåede frem til områderne omkring kablerne.

Infrastrukturen af søkabler i Østersøen spiller en afgørende rolle for både energi- og datatransmission, men det er kun en del af et stort netværk. Tætte undersøiske energi- og telekommunikationsnetværk strækker sig også over Middelhavet, Nordsøen, Spaniens og Portugals kyster, Den Engelske Kanal og De Kanariske Øer.

De finske myndigheder har ikke fundet afgørende beviser for bevidst sabotage, men de erkender, at russisk indblanding ikke helt kan udelukkes. Om skaden var bevidst eller ej, er underordnet - enhver skade på kritisk undervandsinfrastruktur (CUI) skal behandles som et alvorligt angreb på vores kollektive sikkerhed.

Den russiske efterretningstjeneste var omhyggelig med ikke at efterlade belastende beviser, der kunne bruges i retten. Men fraværet af juridiske beviser betyder ikke automatisk, at skaden var utilsigtet. I hybride operationer er benægtelse altid en vigtig strategi.

Problemet er ikke begrænset til Østersøen; det er et globalt problem. Rusland - og muligvis andre fjendtlige aktører - har kortlagt kritisk infrastruktur over hele verden, med lignende hændelser i Den Engelske Kanal, Atlanterhavet langs transatlantiske kommunikationskabler og mange andre områder.

Den undersøiske kabelinfrastruktur i Østersøen spiller en afgørende rolle for både energi- og datatransmission, men det er kun en del af et stort netværk. Tætte undersøiske energi- og telekommunikationsnetværk strækker sig også over Middelhavet, Nordsøen, Spaniens og Portugals kyster, Den Engelske Kanal og De Kanariske Øer. Disse forbindelser er afgørende for energisikkerheden og den globale telekommunikation.

Undersøiske kabler transporterer størstedelen af den internationale datatrafik til en værdi af billioner af euro. Men stigende geopolitiske spændinger og flere cybertrusler har givet anledning til bekymring for sikkerheden i denne vigtige infrastruktur. Forebyggelse af sabotage af ubådskabler i Østersøen kræver en mangesidet tilgang, der kombinerer teknologiske, strategiske og samarbejdsmæssige foranstaltninger.

Ud over NATO's igangværende overvågningsoperationer må EU tage afgørende skridt. Den første prioritet er at tackle en af de grundlæggende årsager: den flåde, der unddrager sig sanktioner. Uanset hvilket flag de sejler under, er disse fartøjer ikke uafhængige operatører - de er russiske stedfortrædere.

EU skal bruge sin økonomiske og diplomatiske magt til at stoppe denne de facto russiske flåde fra at operere og omgå sanktionerne. Ejerne og operatørerne af disse skibe skal straffes. Desuden skal konsekvenserne af at beskadige kritisk undervandsinfrastruktur (CUI) øges betydeligt for at fungere som en effektiv afskrækkelse. Disse skibe skal også holdes ansvarlige for overtrædelser af søfartssikkerheden, da deres dårlige tilstand og forældede udstyr udgør en alvorlig miljørisiko.

Undersøiske kabler transporterer størstedelen af den internationale datatrafik til en værdi af billioner af euro. Men stigende geopolitiske spændinger og flere cybertrusler har givet anledning til bekymring for sikkerheden i denne vigtige infrastruktur. Forebyggelse af sabotage af søkabler i Østersøen kræver en mangesidet tilgang, der kombinerer teknologiske, strategiske og samarbejdsmæssige foranstaltninger.

For det andet er overvågning af skibene afgørende. Hvis vi kan kræve obligatoriske kameraer om bord (CCTV) på fiskefartøjer, så bør den samme standard gælde for kaptajnens dæk på kommercielle fragtskibe. Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) kræver allerede automatiske identifikationssystemer (AIS); den bør nu håndhæve obligatorisk CCTV for skibe, der sejler i nærheden af kritisk infrastruktur. Derudover skal det medføre langt hårdere straffe at slukke for AIS - en stadig mere almindelig praksis blandt mistænkelige fartøjer.

Hurtig og beslutsom handling fra medlemsstaterne, NATO og EU er nøglen til at forhindre yderligere sabotage eller disse såkaldte "ulykker". De finske myndigheders beslaglæggelse af Eagle S er et fremragende eksempel, som bør følges. Tærsklen for indgriben for at beskytte vores CUI skal være så lav som muligt.

Endelig spiller offentlighedens bevidsthed en afgørende rolle. Vi må erkende, at vi er mål for og bliver angrebet af fjendtlige kræfter. Rusland, dets allierede og dets stedfortrædere skal stå over for reelle konsekvenser, ikke bare fordømmelse.