Samhørighedspolitikkens fremtid

07.10.2016

Samhørighedspolitikkens fremtid

Publikation picture

INDLEDNING

Hvorfor er der behov for en samhørigheds politik, nu og i fremtiden?

EPP-gruppen støtter op om samhørighedspolitikken som en strukturpolitik, der fremmer vækst og økonomisk udvikling i alle EU’s regioner i overensstemmelse med Europa 2020-strategien, og som et vigtigt EU-instrument for investering i realøkonomien. Den er et udtryk for europæisk solidaritet og mindsker de økonomiske, sociale og geografiske forskelle. Politikken er også et udtryk for reel og fælles europæisk egeninteresse i at sikre jobs og vækst i hele Europa, hvor ingen områder glemmes.

Som følge af statsgælds- og finanskrisen er de offentlige investeringer aftaget betydeligt, hvilket gør ESI-fondene og de relevante nationale medfinansieringsformer til det vigtigste redskab for offentlige investeringer i de fleste medlemsstater med direkte indvirkning på borgeres liv. Det er et redskab, der bidrager vedholdende til intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, og som vil fortsætte med at give merværdi også efter 2020. Dette understreger vigtigheden af en tæt forbindelse mellem samhørighedspolitikken og opfyldelsen af fælles europæiske mål.

DEN NUVÆRENDE SAMHØRIGHEDSPOLITIK

Styrker: resultatorienteret rammepolitik

EPP-Gruppen spillede en førende rolle i formuleringen af samhørighedspolitikken for 2014-2020 og bakker stærkt op om tematisk koncentration, hvor investeringer er rettet mod specifikke mål og prioriteringer, der svarer til de indikatorer og mål, som specifikt er fastsat for det pågældende tema, hvilket gør samhørighedspolitikken til en resultatorienteret politik.

Vi bifalder brugen af fælles outputindikatorer, der gør det muligt at tilvejebringe og aggregere oplysninger fra alle programmer på EU-plan og dermed skabe et grundlag for rapportering af investeringerne. Vi insisterer på nødvendigheden for at forbedre denne rapportering, hvad angår kvaliteten af data om disse fælles outputindikatorer.

EPP-gruppen fremhæver, at den resultatreserve, der blev indført under den nuværende ramme, kan forbedre gennemførelsen af samhørighedspolitikkens operationelle programmer, men tidspunktet for dets bevilling bør overvejes yderligere.

BETÆNKELIGHEDER

Lovrammen for 2014-2020 blev først vedtaget i slutningen af 2013 på grund af lange forhandlinger og sen enighed om den flerårige finansielle ramme. Det førte til, at visse operationelle programmer ikke kunne vedtages til tiden, og et stort antal af betalingsbevillinger måtte overføres fra 2014 til 2015, for ikke at de skulle gå tabt.

Vi er betænkelige ved den langsomme opstart af gennemførelsen af operationelle programmer under samhørighedspolitikken, hvilket har haft konsekvenser for den praktiske gennemførelse af politikkerne. Vi mener, at det er vigtigt at kende status med hensyn til gennemførelsen. Vi kræver derfor en bedre og mere fuldstændig åben dataportal, som bør ajourføres i realtid.

Den forsinkede gennemførelse øger også risikoen for at falde tilbage til en situation med et uholdbart højt efterslæb fra og med 2017. Vedtagelsen af mange operationelle programmer gennem proceduren for fremførsel og overførslen af ikke tildelte forpligtelsesbevillinger af 2014 til 2015, øger risikoen for frigørelse af midlerne 2018.

EPP-gruppen udtrykker bekymring over den langsomme udpegelse af myndigheder til de operationelle programmer, som i teorien ikke hæmmer opstarten af gennemførelsen, men forhindrer gennemførelsen af mellemliggende betalinger, som konsekvent bidrager til opstarten af investeringer.

FORSLAG OM HURTIG INDSATS

Vi opfordrer Kommissionen til at forelægge passende lovgivningsmæssige forslag for anden halvdel af programmeringsperioden, uden at det må hæmme den langsigtede planlægning af samhørighedspolitikken.

  • EPP-Gruppen er tilhænger af stabile regler, og mener, at de kun bør ændres selektivt, når der virkelig er behov for det.
  • Det er nødvendigt at undersøge nye midler til forenkling med henblik på at mindske den administrative byrde for myndigheder og støttemodtagere og øge adgangen til støtte. Det bør ske ved at
  • mindske papirarbejde, tid og omkostninger ved at reducere antallet af ansøgningsdokumenter og ved at reducere evaluerings-/godkendelses-/kontraktindgåelsesprocedurerne,
  • forbedre e-samhørighed,
  • reducere og optimere kontrol, overvågning og rapportering i medlemsstaterne, dvs. gennem øget digitalisering og standardisering af procedurer,
  • reducere de data- og oplysningskrav, som modtagerne i ansøgnings- og rapporteringsproceduren skal opfylde, og kravene om at opbevare de originale bilag, efter at et projekt er afsluttet,
  • harmonisere reglerne for krydsfinansiering i videst muligt omfang,
  • afklare bestemmelserne for finansielle instrumenter yderligere,
  • afklare, hvordan bestemmelserne for ESI-fondene og statsstøttereglerne kan kombineres,
  • forenkle EU’s finansielle bestemmelser,
  • og udarbejde en klar skelnen mellem svig og fejl.
  • Fleksibilitet i procedurerne for ændring af de finansielle programmer må overvejes med henblik på, at de i højere grad kan tilpasses den socioøkonomiske udvikling.
  • Konflikter mellem nationale finansielle regler og EU’s finansielle regler bør undgås. EU’s finansielle regler skal have forrang, når sådan en konflikt opstår.
  • Det beløb i betalingsbevillingerne, der er nået enighed om i de årlige budgetprocedurer, skal opfylde behovene fra tidligere forpligtelser, især mod slutningen af perioden, når medlemsstater fremsætter flere betalingsanmodninger. Kommissionen bør fremsætte en betalingsplan indtil 2023 for at undgå at skabe en ophobning af udestående betalingsanmodninger.
  • Frigjorte bevillinger som følge af manglende eller delvis gennemførelse af de foranstaltninger, som midlerne var øremærket til, bør stilles til rådighed igen i EU-budgettet og anvendes af budget-myndigheden i forbindelse med den årlige budgetprocedure.
  • Vi ser gerne mere fleksibilitet for så vidt angår tildelingen af resultatreserven, som bør finde sted tidligere for de programmer, hvor målene og milepælene er nået.
  • Den administrative kapacitet skal være konstant stigende.  I denne forbindelse skal funktionelle og fleksible løsninger for digital forvaltning udnyttes.
  • Med henblik på at styrke nationale og regionale myndigheder bør Kommissionen før starten på gennemførelsen af programmerne indtage en mere fremtrædende rolle med hensyn til at bistå og rådgive medlemsstaternes forvaltninger.
  • Der bør være mere fokus på videreuddannelse af forvaltningerne. Lederne af betalingsorganer/regionale betalingsmyndigheder bør få videreuddannelse af Kommissionen og blive personligt akkrediteret af den.
  • For at maksimere virkningen af investeringen bør synergieffekterne med andre politikker og instrumenter, herunder Horisont 2020, EFSI og andre finansielle instrumenter, forstærkes. En tilgang med ligebehandling i forhold til procedurer, f.eks. om statsstøtteregler bør være det ledende princip.
  • Metodologien til intelligent specialisering bør blive en model for gennemførelsen af politikken.
  • Synligheden af samhørighedspolitikken skal forbedres. Alle lovgivningsmæssige bestemmelser vedrørende information og kommunikation skal fuldt ud gennemføres for at sikre gennemsigtighed og bred formidling af de resultater, der er opnået gennem anvendelsen af fondene.
  • Overensstemmelsen og sammenhængen med det europæiske semester skal forbedres ved at styrke forbindelsen mellem samhørighedspolitikken og de landespecifikke henstillinger, så det sikres, at udgifterne i samhørighedspolitikken fortsat går til de fastlagte prioriteringer.  Samhørighedspolitikken bør endvidere opretholde støtten til strukturreformer og teknisk bistand.

SAMHØRIGHEDSPOLITIK EFTER 2020

EPP-gruppen er en stærk fortaler for at bevare en stærk, velafbalanceret samhørighedspolitik efter 2020.

Anvendelsesområde

  • EPP-gruppen understreger, at samhørighedspolitikken efter 2020 bør forblive en EU-investeringspolitik, der dækker alle medlemsstater og EU-regioner. Fremtidens samhørighedspolitik bør samtidig fortsat have som et af sine mål at formindske forskelle mellem EU-regionerne og undgå nye uligheder jf. artikel 174 i traktaten (TFEU). Vi gentager, at det er nødvendigt at finde den rette ligevægt mellem disse to komplementære målsætninger.
  • Finansielle instrumenter bør skræddersys og være et supplement til fondene for at maksimere resultaterne i praksis.
  • EPP-gruppen støtter forlængelsen af tilgangen med tematiske mål og mener, at udover at målene afspejler gældende prioriteter i EU’s politik, er et specifikt territorialt mål nødvendigt, f.eks. for at styrke integreret bæredygtig udvikling i byer og landdistrikter.
  • Inddelingen af områder i fremtidens samhørighedspolitikker bør forblive NUTS II-regioner, uden at muligheden for at anvende NUTS III klassifikationen for nogle få udvalgte prioriteter skal udelukkes.
  • Den nuværende ordning med kategorier (mindre udviklede regioner, overgangsregioner og mere udviklede regioner) bør fortsættes. Det har vist sig at være nyttigt at oprette kategorien ’overgangsregioner’. Denne kategori bør bevares. Vi opfordrer samtidig til mere faste indikatorer for målingen af resultater.
  • Samhørighedspolitikkens andel i EU’s samlede budget bør bevares i fremtiden.

Delt forvaltning

  • EPP-gruppen støtter tilgangen med at reformere den delte forvaltning for ESI-fondene i perioden efter 2020 og opfordrer til, at medlemsstaterne får mere fleksibilitet, for så vidt angår forandringer i de operationelle programmer og differentieret behandling af de operationelle programmer i henhold til risikorelevante kriterier.

Forenkling

  • Med henblik på at mindske den administrative byrde, øge retssikkerheden og fuldt ud udnytte samhørighedspolitikken potentiale som en politik, der giver konkrete resultater, opfordrer EPP-gruppen til:
  • En rettidig vedtagelse af alle regler for forvaltning og kontrol før en ny støtteperiode begynder.
  • Et klart og retligt bindende ”nej” til, at nye regler kan få tilbagevirkende kraft, herunder Kommissionens retningslinjer.
  • At bevare regler for forvaltning og kontrol på tværs af finansieringsperioder. Den konstante regelændring hvert syvende år skaber usikkerhed, efterslæb og fejl.
  • Begrænsning af EU-regler, der bør være meget klare og pålidelige, til det, der er nødvendigt for opnåelse af målene for samhørighedspolitikken. Lovgiverens rolle bør styrkes, og Kommissionen bør udstede færre forordninger og retningslinjer.

Resultatbaseret budgettering

  • EPP-gruppen opfordrer til yderligere at fremme samhørighedspolitikkens resultatorienterede natur ved fortsat at følge en arbejdsmetode, der er centreret om tematisk koncentration. Programmer og projekter skal opfylde de politiske prioriteter og målsætninger med den højeste potentielle mulighed for at sikre den højeste merværdi for vækst og beskæftigelse samt for økonomi, social og territorial samhørighed.
  • Projekter, der både har aspekter af økonomisk udvikling og sociale og territoriale elementer, bør prioriteres i vurderingen af projekters støtteberettigelse.
  • Fælles outputindikatorer for fondene skal bevares for, at resultaterne er synlige og lette at dokumentere.
  • Enhver form for overskud, som følger af underudnyttelse af EU-budgettet eller bøder, bør opføres på budgettet som en ekstra indtægt på EU-budgettet. Frigørelser, som skyldes hel eller delvis manglende gennemførelse af de foranstaltninger, som midlerne var øremærket til, bør stilles til rådighed igen på EU-budgettet. EPP-gruppen opfordrer Kommissionen til at forelægge passende lovgivningsmæssige forslag herom.
  • Samhørighedspolitik bør være mere horisontal. Intelligent specialisering bør være den ledende mekanisme i samhørighedsprocessen ved at fremme samarbejdet mellem mere og mindre udviklede regioner, by og landdistrikter og fremme EU-integration.
  • Større komplementaritet i gennemførelsen af samhørighedspolitikken og Horisont 2020-investeringer i alle regioner skal sikres, så en innovationsstyret udbredelse kan støttes med henblik på at skabe intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i EU.
  • Vi bør evaluere resultaterne, herunder stigningen i BNP baseret på EU’s penge, og de nødvendige foranstaltninger skal træffes.

Gennemførelse - fleksibilitet og disciplin

  • EPP-gruppen er fortaler for en stærk økonomisk forvaltning. Fleksibilitet i gennemførelsen af fondene under delt forvaltning skal sikres, men medlemsstaterne bør tage større ansvar for, hvordan EU’s penge bruges. Den delte forvaltnings succes afhænger ikke kun af EU, men også navnlig af medlemsstaternes indsats. Vi opfordrer derfor til anvendelse af nationale erklæringer for at sikre, at der tages politisk ansvar i forbindelse med de nationale og regionale myndigheders forvaltning af EU-midler.
  • Der bør foretages en klar sondring mellem fejl, uregelmæssigheder og bevidst svig, og Kommissionen skal altid sikre sig, at uretmæssigt udbetalte beløb inddrives under overholdelse af proportionalitetsprincippet.
  • Vi opfordrer Kommissionen til at indføre et rapporteringssystem for medlemsstaterne for status på gennemførte aktiviteter, der har fået støtte fra ESI-fondene, fem år efter færdiggørelsen af projektet.

Finansielle instrumenter

  • Finansielle instrumenter kan være løsningen på visse udfordringer, men de må ikke blive til den eneste gennemførelsesmetode i samhørighedspolitikken, idet nogle projekter har brug for tilskud stedet for. EPP-gruppen er fortaler for, at der opnås en passende balance mellem disse to. Finansielle instrumenter bør fremmes, når de kan give merværdi, men det er afgørende at de forskellige værktøjer kan anvendes i alle regioner (alle kategorier), så det er muligt at vælge den gennemførelsesmetode, der er mest effektiv, og som bedst opfylder prioriteter og behov.

Timing for Kommissionens nye forslag

  • Forberedelserne af de nye forordninger i samhørighedspolitikkens skal færdiggøres tidligt nok til at undgå forsinkelser i gennemførelsen af den nye politik. EPP-gruppen opfordrer både medlovgiverne og Kommissionen til at sikre, at de vedtages inden udgangen af 2018.
  • Med hensyn til varigheden af den flerårige finansielle ramme skal der tages hensyn til samhørighedspolitikkens flerårige karakter, idet det enten bør sikres, at syvårsperioden fortsættes, eller at der indføres en 5+5-programmeringsperiode med en tydelig midtvejsrevision af politikkerne.

Yderligere henstillinger om fremtidens samhørighedspolitik

  • I dag benyttes BNP som indikator for tildelingen af midler. I forbindelse med den kommende programmeringsperiode bør muligheden for at tage hensyn til flere indikatorer undersøges.
  • Beskæftigelse, social inklusion, håndtering af den demografiske udfordring og støtte til den cirkulære økonomi bør også prioriteres højt i samhørighedspolitikken. Tiltag og finansiering er mere nødvendige end nogensinde før for at bekæmpe arbejdsløshed i de udsatte regioner.
  • Pengene, der går til det europæiske territoriale samarbejde, er fastsat til 2,8 % for perioden 2014-2020. På baggrund af merværdien i dette bør beløbet forhøjes.
  • Specifikke foranstaltninger bør bevares for regionerne i den yderste periferi.
  • EPP-gruppen støtter samhørighedspolitikkens stærke bymæssige dimension. Mange europæiske, sociale og miljømæssige udfordringer tackles bedst direkte af Europas byer. Fremtidens samhørighedspolitik bør styrke sin direkte støtte til lokale myndigheder ved at øge finansieringen og skabe mere skræddersyede instrumenter for den territoriale udvikling.