EPP-Gruppens holdningspapir om en europæisk union for sundhed

Når folk ønsker nogen alt godt til deres fødselsdag eller til nytår, selv før COVID-19-krisen, var den sidste sætning for det meste: "Frem for alt et godt helbred".

"Sundhed er rigdom" er et gammelt, men sandt ordsprog. Dette år, 2020, har været præget af en global pandemi, som har resulteret i hundredtusindvis af dødsfald på verdensplan. Pandemien har ramt alle medlemsstater, og selvom mange har formået at flade pandemikurven ud, er COVID-19 stadig et stort problem, og det vil det sandsynligvis blive ved med at være, indtil der findes en effektiv vaccine.

COVID-19 har vist, at vi skal sætte sundhed meget mere i centrum for europæisk politik. EPP-gruppen opfordrer til en hurtig implementering af en Europæisk Union for Sundhed.

1. Det kristen-demokratiske verdenssyn

Takket være sine kristendemokratiske og humanistiske rødder sætter EPP-gruppen altid den enkeltes velbefindende - borgernes fysiske, mentale og sociale velbefindende - i centrum for vores handlinger. Derfor satte de kristendemokratiske grundlæggere alle europæeres velbefindende i centrum for europæisk politik. Siden da har det været et af EU's tre hovedmål, som er nedfældet i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union sammen med fremme af fred og vores grundlæggende værdier.

Frem for alt tror vi som kristendemokrater stærkt på, at mennesker kan forme en bedre fremtid. På samme måde som læger, sygeplejersker og farmaceuter forbedrer dagligdagen for millioner af europæere, tror vi, at god politik og gode retningslinjer kan gøre det samme. Vi ønsker at forme medicinske og videnskabelige fremskridt. Vi tror på en bedre fremtid. Vi står ved videnskabelige resultater og fremskridt, og vi ønsker, at Europa skal bruge videnskaben målrettet til at fremme alle menneskers velbefindende.

Kristendemokraterne tror på et samfund, der hjælper dem, der har brug for det. For os er medicinske fremskridt ikke bare endnu en forretningsmodel. For os er medicinske fremskridt udelukkende en nødvendighed for at forbedre alles daglige liv, alt efter deres indkomst eller uddannelsesstatus eller deres regionale oprindelse i Europa. Vi tror også på individets evne til at vokse, skabe og bidrage til alle andres velbefindende uden at blive holdt tilbage eller nedladende behandlet. Et samfund, der tillader individet at være inkluderet, men alligevel frit. Vi støtter fordelene ved innovation og baserer vores beslutninger på videnskab. Vi ved, at teknologien skal tjene folket og ikke omvendt, men vi må heller ikke lukke døren for nye teknologiske muligheder som apps, Big Data, kunstig intelligens (AI) og personlig medicin. Tværtimod ønsker vi, at Europa skal lede og forme disse nye tendenser selv. Vi sætter mennesket i centrum for innovationer. Medicinske fremskridt skal være solidt forankret i et klart værdisystem, der sætter mennesket i centrum.

Som kristendemokrater har vi allerede taget et klart standpunkt, når det handler om at udnytte det europæiske potentiale i sundhedssektoren: Vi står ved vores borgeres side, for eksempel i kampen mod kræft. Vi mener, at vores værdier, vores størrelse, vores vilje til at stræbe efter større innovation og dele denne viden på tværs af hele det videnskabelige samfund er nøgleprincipper, der vil gøre det muligt for os at gøre europæernes liv bedre ved at forsøge at bekæmpe kræfttruslen. De samme værdier skal guide os i vores bestræbelser på at sikre, at alle europæere er garanteret adgang til sundhedsydelser af høj standard.

Da medicin i sidste ende er baseret på tidligere viden, giver den bedste brug af Big Data og AI forskere og læger mulighed for direkte at spørge ind til fortiden for at komme med hurtigere og mere præcise forudsigelser om fremtiden. Vi er godt klar over, at når det gælder sundhed, kan teknologi gøre en forskel mellem et liv, der går tabt, og et liv, der reddes.

Desuden ved vi, at store medicinske udfordringer som sygdomme eller pandemier, kan vi kun løse sammen. Derfor ønsker vi at arbejde sammen i Europa og også uden for vores kontinent. Gennem fair handelsaftaler ønsker vi at bringe sundhedspersonale sammen, så vi bedre kan dele vores viden og skabe netværk, der kan forbedre sundhedsvæsenet i Europa og i udlandet.

Og derudover ønsker vi, at Europa kraftigt hæver stemmen mod alle, der forsøger at bruge pandemier, sygdomme eller andre sundhedsrisici til at spille magtspil. Vi kæmper mod misinformation eller mod lande, der skjuler vigtige oplysninger om, hvordan man bekæmper sygdomme eller pandemier. Vi vil gøre brug af vores økonomiske magt og altid indføre sanktioner, hvis et land forsøger at sætte europæernes liv på spil ved enten at misinformere/ikke informere os eller ved at lege med pandemier. Sundhedsrisikostyring vil være en hjørnesten i en ægte kristen-demokratisk sikkerhed for fremtiden.

Vi tror på en Europæisk Union, der respekterer, beskytter og støtter alle europæere. Vi tror på en Europæisk Union, der muliggør og driver innovation fremad og bidrager til alle vores liv.

Vores Union er også en sundhedsunion med personcentrerede politikker i centrum. Mænds og kvinders individuelle behov skal tages i betragtning i alle sundhedspolitiske beslutninger.

Det er også en Union, der er åben over for verden uden for sine grænser. Vi står for internationalt samarbejde, så Europa kan drage fordel af og bidrage til medicinske fremskridt. Videnskabeligt og medicinsk samarbejde vil skabe en win-win-situation, som både vores samfund og vores økonomi kan drage fordel af. Og vi gør det i bevidstheden om, at Europa også har et globalt ansvar for at bidrage til at fremme folkesundheden i andre dele af verden som en del af vores udviklingsbistand. Opbygning af modstandsdygtighed og øget beredskab i partnerlandenes sundhedssektorer skal støttes. Uddannelse og træning af sundhedspersonale er nøglen til dette. Vi skal sikre, at EU's humanitære og sundhedsmæssige respons på COVID-19-krisen ikke misbruges til at fremme ideologier og politiske dagsordener.

COVID-19-krisen har vist, at EU skal have en stærk sundhedspolitisk komponent for at høste de fulde fordele for vores borgere i en globaliseret og sammenkoblet verden.

Det er denne sundhedspolitiske kerne, som vi ønsker at se styrket på EU-niveau. Hvor det er nødvendigt, skal EU have de rigtige værktøjer til at blive en effektiv sundhedsunion, baseret på følgende principper:

Et Europa, der respekterer;
Et Europa, der beskytter og støtter, og;
Et Europa, der innoverer og går nye veje for at gøre alle vores liv bedre.

2. Kompetencer og ansvar

COVID-19-krisen har vist, at sundhedstrusler ikke respekterer grænser, og hvorfor det er nødvendigt med en mere koordineret europæisk reaktion.

Medlemsstaterne er fortsat ansvarlige for mange dele af sundhedspolitikken. Men EU har langt flere muligheder, end der bruges i øjeblikket.

TEUF (artikel 168) og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (artikel 35) anerkender, at "der skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter", og med henblik herpå "tager Kommissionen (...) i sine forslag, jf. stk. 1, vedrørende sundhed, sikkerhed, miljøbeskyttelse og forbrugerbeskyttelse udgangspunkt i et højt beskyttelsesniveau, idet den navnlig tager hensyn til enhver ny udvikling baseret på videnskabelige kendsgerninger". Inden for rammerne af deres respektive beføjelser skal Europa-Parlamentet og Rådet også søge at nå dette mål" for det indre markeds oprettelse og funktion. (Artikel 114).

TEUF anerkender udtrykkeligt en vigtig rolle for Unionen, som "skal tage sigte på at forbedre folkesundheden, forebygge fysiske og psykiske sygdomme og imødegå forhold, der kan indebære risiko for den fysiske og mentale sundhed. Denne indsats skal omfatte bekæmpelse af de store folkesygdomme ved at fremme forskning i deres årsager, overførsel og forebyggelse samt sundhedsoplysning og -undervisning og overvågning af, tidlig varsling om og bekæmpelse af alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler". (artikel 168).

Det er inden for dette kompetenceområde, at EU har arbejdet på at forbedre folkesundheden (f.eks. offentlige kampagner mod tobak, alkohol, fedme og narkotika), tackle alvorlige grænseoverskridende trusler (f.eks. antimikrobiel resistens), forebygge og håndtere menneske- og dyresygdomme (f.eks. kogalskab), mindske risici for menneskers sundhed (f.eks. fødevarelovgivning og REACH-lovgivning) og harmonisere sundhedsstrategier mellem medlemsstaterne (f.eks. mobilitet for sundhedspersonale og patienter). Oprettelsen af specialiserede agenturer som Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og -kontrol (ECDC) og De Europæiske Fødevaresikkerhedsautoriteter (EFSA) er eksempler på EU's stigende engagement i sundhedspolitik. EU's sundhedsprogram "EU4Health" med et foreslået budget på 9,4 mia. euro er en stærk indikation af EU's stigende rolle i forhold til folkesundhedspolitik.

På trods af alt det arbejde, der allerede er gjort på EU-plan, er der stadig en vigtig manøvremargen for EU til at levere meget mere sundhedspolitik inden for de eksisterende traktater. Traktaternes sundhedsbestemmelser er stadig stort set underudnyttede i forhold til de formål, de kunne bruges til at opnå. EU har beføjelser, der tillader flere handlinger, end det hidtil har gjort. For eksempel bør brugen af direktivet om grænseoverskridende sundhedsydelser, der falder inden for rammerne af fri udveksling af tjenesteydelser, og som sigter mod en tilnærmelse af de bestemmelser, der er fastsat ved lov, være mere effektiv med henblik på at fjerne eksisterende hindringer for levering af grænseoverskridende sundhedsydelser.

Det er f.eks. velkendt, at adgang til grænseoverskridende sundhedsydelser og bedre koordinering og fremme af bedste praksis mellem medlemsstaterne kan give betydelige fordele.

På den anden side ved vi, at størstedelen af de finansielle ressourcer til sundhedssystemerne forbliver på medlemsstatsniveau, og at mange kompetencer udøves af disse medlemsstater. En ambitiøs europæisk sundhedspolitik bør respektere disse kendsgerninger og ikke skabe forventninger, der aldrig kan indfries. Ikke alle sundhedsprojekter kan finansieres af et større EU-sundhedsprogram, og ikke alle gode ideer kan realiseres på europæisk plan i henhold til subsidiaritetsprincippet. Men vi er fast besluttet på at arbejde på en meget stærkere EU-sundhedspolitik og fremme alle de nødvendige tiltag, der har en klar EU-merværdi, og som bl.a. sigter mod at reducere fragmenteringen af det indre marked for sundhedstjenester.

Vores Europa er bygget på subsidiaritet og solidaritet. For eksempel ved hver region meget bedre end Bruxelles, hvor og hvordan de skal drive hospitalet eller lægecentret i deres nabolag. National politik ved, hvordan man bedst organiserer lægehjælp og sundhedssystemet. Men når det drejer sig om grænseoverskridende trusler, som kun kan håndteres i fællesskab, regulering af produkter i vores fælles indre marked, som fremmer innovation og begrænser sundhedstrusler, grænseoverskridende sundhedsydelser og mange andre områder, er Europa den bedste måde at gøre det på. Vi har ikke ret til kun ét niveau, vi tænker og handler på tværs af forskellige niveauer. Vi sætter kun borgernes behov i centrum, og vi tror fuldt og fast på et bedre, mere modstandsdygtigt og et Europa med subsidiaritet og solidaritet.

Da pandemien ramte, resulterede manglen på koordineret handling på EU-plan i reelle problemer i de tidlige stadier af pandemien, såsom lukning af indre grænser og lammelse af det indre marked med ekstremt vanskelig cirkulation af vigtige varer, herunder medicinske. Derfor opfordrer vi til at tage ved lære og til en mere koordineret tilgang, der styrker EU med reelle og effektive kompetencer, der giver merværdi til medlemsstaternes nuværende og fremtidige kriser.

Europa-Parlamentet har understreget, at pandemien ikke kender nogen grænser eller ideologier, og at den kræver samarbejde og solidaritet fra hele det internationale samfund og en styrkelse af FN-systemet, og især Verdenssundhedsorganisationen (WHO). EPP-gruppen mener, at alle berørte parter, herunder Taiwan, bør inddrages i WHO's møder, mekanismer og aktiviteter, især under en global folkesundhedskrise.

3. Nye realiteter

Demografiske tendenser, klimaudfordringer, adgang til innovation, bedre adgang til behandling for alle, høj forekomst af kroniske sygdomme, digitalisering (e-sundhed) og bæredygtighed i sundhedssystemerne har allerede øget fokus på sundhedspolitik på EU-plan. Disse udfordringer kræver et koordineret svar på EU-niveau, da de er fælles for alle medlemsstater og ikke kender nogen grænser.

Disse tendenser er kommet for at blive og vil blot fremskynde de ændringer, som sundhedspolitikken gennemgår. Vi skal tage højde for den sociale og geografiske sundhedskløft og sikre lige adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet i hele Europa.

I sine seneste anbefalinger til medlemsstaterne i forbindelse med det europæiske semester udtrykte Europa-Kommissionen for nylig bekymring for de nationale sundhedssystemers umiddelbare og langsigtede modstandsdygtighed over for fremtidige nødsituationer og erkendte, at COVID-19-pandemien har afsløret allerede eksisterende strukturelle problemer i forbindelse med de nationale sundhedssystemers tilgængelighed, effektivitet og modstandsdygtighed. Utilstrækkelig finansiering af sundhedspleje anerkendes såvel som svag primærpleje og dårlig koordinering.

Denne krise har også vist, hvor vigtigt det er at have evidensbaserede sundhedspolitikker. Det omfatter både initiativer til behandling og forebyggelse. Forebyggende foranstaltninger skal være proportionelle og sikre det maksimale sundhedsresultat.

4. COVID-19, den sidste opfordring til forandring

COVID-19 pålagde os hidtil usete indskrænkende foranstaltninger for at beskytte vores samfund og satte vores sundhedssystemer under et enormt pres.

EPP-gruppen er taknemmelig over for alle frontlinjearbejdere: læger og sygeplejersker, plejepersonale og rengøringspersonale og deres respektive familier.

På trods af omfanget af de tabte liv og den manglende koordinering er der opnået meget: EMA har fremskyndet processen for godkendelse af en vaccine eller et lægemiddel, Europa-Kommissionen finansierer mere end 100 forskerhold over hele Europa, herunder de første kliniske forsøg med vaccination mod COVID-19 i EU. Vi har reageret fleksibelt og mobiliseret alle resterende budgetressourcer for at bekæmpe krisen. Europa-Parlamentet vedtog en midlertidig ændring af forordningen om medicinsk udstyr mindre end to uger efter Europa-Kommissionens forslag for at minimere eventuelle forstyrrelser i forsyningen af vigtigt udstyr på det indre marked under den nuværende pandemi. Europa-Kommissionen har implementeret retningslinjer og økonomisk støtte til behandling af COVID-19-patienter i andre medlemsstater, når den nationale kapacitet var opbrugt, og Europa-Kommissionen har mobiliseret to mekanismer (rescEU og fælles indkøb) for at få mere udstyr til de medlemsstater, der har mest brug for det. Sidst, men ikke mindst, gik EU sammen med globale partnere om at kickstarte en indsats for at give tilsagn - Coronavirus Global Response. Endelig hilser vi EU's vaccinestrategi, som er vedtaget af Europa-Kommissionen, meget velkommen og vil engagere os i dens hurtige implementering.

Men vi er alle enige om, at det ikke er nok. Der skal gøres meget mere i denne akutte krise og for at være bedre forberedt på fremtidige kriser.

EPP-gruppen er overbevist om, at Europa kun kan klare sig igennem denne krise, hvis den europæiske familie står sammen i solidaritet og ansvarlighed. Vi har alle en rolle at spille. Ved at passe på hinanden. Ved at stole på hinanden. Ved at holde afstand for at beskytte sårbare mennesker.

Det er berettiget at lempe nogle af COVID-19-restriktionerne for at gøre det muligt at genoptage den økonomiske aktivitet og det sociale liv, herunder børnenes behov for at genoptage deres uddannelse, hvor det er muligt. Vi er dog meget bekymrede for, at en for hurtig ophævelse af foranstaltningerne kan resultere i en ny bølge af virussen, som vil sætte vores sundhedssystemers kapacitet på prøve og føre til et øget antal COVID-19-patienter med behov for hospitalsindlæggelse og lidelser for sundhedspersonalet og deres familier. Mange mennesker dør meget tidligere, end de normalt ville, og sundhedspersonalet presses til det yderste både fysisk og mentalt. Ophævelsen af inddæmningsforanstaltningerne bør kun ske trin for trin, på en koordineret måde på EU-plan og med en stærk implementering af social distancering, personlige værnemidler, generel testning og kontaktopsporing. EU og medlemslandene skal være klar til at genindføre restriktioner på regional basis, hvor det skønnes nødvendigt af sundhedspersonalet.

Virkeligheden har vist, at vi ikke kan overvinde denne krise ved at handle på egen hånd. Heller ikke ved at sætte nationale kompetencer op mod europæiske kompetencer. Den kan kun overvindes, hvis vi arbejder sammen.

5. EPP-gruppens opfordring til handling

Da vi bevæger os i retning af COVID-19 exit-strategier sammen med økonomisk og social genopretning, indledte EPP-gruppen en bred refleksion over de første erfaringer, vi kan drage af pandemien, og placerede sundhedspolitik i centrum for vores prioriteter ved at maksimere, hvad der kan gøres inden for de eksisterende institutionelle rammer:

1. EPP-gruppen støtter kraftigt tilgangen "Sundhed i alle politikker" (HIAP) og dens fulde implementering som en reaktion på folkesundhedens tværsektorielle karakter og sigter mod horisontal integration af sundhedsaspekter i alle relevante politikker såsom landbrug, transport, international handel, forskning, miljø og klima;
2. Den nye MFF bør fokusere mere på sundhed som en absolut prioritet i alle relaterede budgetposter, fra strukturfonde til ESF og forskning. EPP-gruppen bifalder forslaget om at oprette EU4Health og støtter et bedre finansieret, selvstændigt, robust og ambitiøst sundhedsprogram med kapacitet til at imødegå eventuelle fremtidige pandemier og sundhedstrusler. Dette program vil også adressere udfordringerne med en aldrende befolkning, sygdomsforebyggelse, fremme en sund livsstil i et sundt og giftfrit miljø eller forberede vores sundhedssystemer på nye teknologier og sikre sundhedskompetence. EPP-gruppen bemærker, at EU's samhørighedspolitik også vil være et af instrumenterne til at tackle konsekvenserne af krisen. EPP-gruppen opfordrer Kommissionen til at give sundhedspleje en højere prioritet inden for samhørighedspolitikken, da der er behov for investeringer for at sikre lige adgang til sundhedsfaciliteter i hele Europa. EPP-gruppen forpligter sig til at arbejde for en hurtig vedtagelse af Kommissionens forslag og en hurtig implementering;
3. EPP-gruppen opfordrer til, at der oprettes en dedikeret EU-fond, der skal hjælpe medlemsstaterne med at styrke deres hospitalsinfrastruktur og sundhedstjenester og sikre de højeste standarder for sundhedspleje, behandling, forskning i sundhedsvidenskab og innovation. EPP-gruppen opfordrer til et europæisk netværk af hospitaler, der er specialiseret i pandemier, i hver EU-region for at undgå overbelægning på hospitalerne. Denne specialiserede struktur bør omfatte sundhedspleje, forskning og fremme af udveksling af bedste praksis;
4. Sundhedsforskning (fra grundforskning til translationel forskning) er afgørende for forebyggelse, diagnosticering og behandling af sygdomme. Men sundhedsforskningen i Europa er meget fragmenteret. Det er ønskeligt med flere synergier med forskning udført i medlemslandene. Der er også behov for en stærk indsats inden for sundhedsforskningsdata. Understreger, at klinisk forskning også skal omfatte en kønsbalanceret tilgang for at vurdere, hvordan potentielle vacciner eller behandlinger kan påvirke mænd og kvinder på forskellig vis. EPP-gruppen støtter etableringen af et EU Health Academy-netværk som en del af en europæisk global sundhedsplan med mindst ét (universitets)hospital pr. medlemsstat, der skal fungere som et nationalt spredningscenter for europæisk banebrydende medicinsk forskning og uddannelse. Dette EU Health Academy-netværk bør have obligatorisk og regelmæssig informationsdeling, best practice-læring og personaleudveksling. Dette netværk vil være afgørende for at overvinde fragmenteringen af sundhedsforskningen i Europa og fremme mere synergi og forskningssamarbejde på medlemsstatsniveau og forbedre den fælles brug af teknologiske og infrastrukturelle ressourcer i det biomedicinske forskersamfund. Det bør også give borgerne adgang til information om de områder, hvor medlemsstaterne specialiserer sig inden for det medicinske område, omkring nye og fremspirende sygdomme;
5. Nogle medlemsstater har udvist solidaritet ved at sikre grænseoverskridende overførsel af patienter til hospitaler i andre medlemsstater med resterende behandlingskapacitet, samt grænseoverskridende mobilitet for sundhedspersonale , som via direktivet om erhvervsmæssige kvalifikationer har vist sig at være en af hjørnestenene i princippet om fri bevægelighed, også under denne krise. EPP-Gruppen støtter styrkelsen af dette værktøj gennem sine retningslinjer. EPP-gruppen støtter yderligere koordinering af sundhedsfaciliteter for midlertidigt at aflaste mere overvældede strukturer. Det haster med at udstede en ny handlingsplan for EU's sundhedspersonale, som udløber i 2020, og som vil tage højde for erfaringerne med pandemien for at give sundhedspersonalet en ny passende, strategisk og operationel ramme - også i forbindelse med deres mobilitet på tværs af grænserne, da dette kan være afgørende for de faciliteter, de arbejder i, især i nødsituationer som f.eks. en pandemi. Der er behov for en bedre gennemførelse af direktivet om grænseoverskridende sundhedsydelser, især efter at EU-domstolens retspraksis har afklaret de vigtigste begreber inden for patientmobilitet, godtgørelsesprocedurer og forhåndsgodkendelse. I den forbindelse bør potentialet i de europæiske referencenetværk udnyttes bedre gennem en mere effektiv drift, og medlemsstaterne bør overveje en forenklet og klarere ordning for forhåndstilladelse;
6. Medlemsstaterne og grænseregionerne bør uddybe samarbejdet om grænseoverskridende sundhedsydelser på en effektiv og økonomisk bæredygtig måde uden administrative hindringer, herunder ved at give adgang til kvalitetsydelser på begge sider af grænsen tæt på patientens bopæl i grænseområdet. Der bør tilskyndes til aftaler mellem hospitaler, som gør det muligt for beredskabstjenester at krydse grænsen ved akutte udrykninger for at redde liv;
7. Det nye COVID-19-udbrud har vist os, at når det kommer til vacciner og behandlinger, er vi nødt til at styrke budgetstøtten yderligere for at koordinere indsatsen for forskning og videnskab og for yderligere at strømline godkendelsessystemet for lægemidler eller vacciner uden at gå på kompromis med sundhedssikkerheden. Vi vil altid kæmpe for teknologiske fremskridt i udviklingen af vacciner og terapier. Som en del af denne tilgang er vi parate til at udvise lovgivningsmæssig fleksibilitet, når det er nødvendigt i krisetider for at lade kliniske forsøg fortsætte på en hurtig og sikker måde. Med respekt for forsigtighedsprincippet må udviklingen af vacciner og terapier ikke hæmmes af ubegrundet skepsis over for visse teknikker. Vi er nødt til at sætte alt ind på at udvikle og producere dem inden for EU og gøre dem globalt tilgængelige til en overkommelig pris ved hjælp af fælles offentlige indkøb på EU-niveau, så de kan distribueres til vores borgere. Vi regner med dialog og samarbejde, men hvis en vaccine først udvikles uden for Europa, og andre ikke er villige til at dele den med os, har vi også en plan B. For eksempel er det juridisk muligt at gå efter såkaldt tvungen eller obligatorisk licensering. Men EU's medlemsstater bør gøre det i fællesskab. Europa-Kommissionen, ikke de enkelte lande, bør være ansvarlig for processen og koordineringen på EU-plan. Handelsforanstaltninger bør også overvejes for at sikre, at medicin og vacciner bliver gjort tilgængelige for alle i og uden for EU. De fælles indkøbsprocedurer for medicinsk udstyr, som Europa-Kommissionen har gennemført, har vist sig at være en succes i krisesituationen og bør derfor udvides yderligere til medicin og medicinsk udstyr. På trods af alle bestræbelserne på forskning og kliniske forsøg med vacciner, er det vigtigt at understrege, at antivirale lægemidler også er afgørende;
8. I fremtiden bør vi se på modeller for offentlig-private partnerskaber som den amerikanske Biomedical Advanced Research and Development Authority, der skal etableres i EU for at kunne reagere hurtigere i en lignende krise;
9. Antimikrobiel resistens er en alvorlig global sundhedsrisiko og en alvorlig risiko for de europæiske borgeres velbefindende, som fundamentalt vil udfordre de europæiske sundhedssystemer og samfund. Ifølge WHO's tal dør 33.000 mennesker i Europa hvert år, fordi antibiotika ikke virker længere. EPP-gruppen vil arbejde for at gøre dette til en absolut prioritet for europæisk sundhedspolitik, herunder ved at afsætte flere midler til hårdt tiltrængt forskning på dette område. Vi støtter derfor en streng implementering af den europæiske lovgivning på veterinærområdet. Ud over overvågningen støtter vi benchmarks og en løbende reduktion af antibiotikaforbruget på veterinærområdet under One Health-tilgangen. Vi er også overbeviste om, at brugen af antibiotika til mennesker skal reduceres. Medlemsstaterne er nødt til at træffe hasteforanstaltninger for at sikre, at antibiotika til mennesker ordineres på en forsigtig måde, og at hygiejnen på hospitalerne forbedres. Vi beder Kommissionen om at undersøge de juridiske muligheder for europæisk lovgivning, hvis medlemsstaterne ikke handler hensigtsmæssigt. En topprioritet for os er at etablere en ramme, der tilskynder til innovation af nye antibiotika, fordi vi desperat har brug for nye produkter på markedet til patienterne. Selv i et scenarie med forsigtig brug bliver vi nødt til at have nye stoffer, hvis vi ikke vil ende i en situation, hvor ingen antibiotika virker, og vi ender i et post-antibiotisk område. For medicinalindustrien er det i øjeblikket ikke attraktivt at investere i det område, fordi de nye antibiotika, der kommer på markedet, af gode grunde vil blive brugt i begrænset omfang. Derfor er det nødvendigt med incitamenter, der enten kan sammenlignes med området for lægemidler til sjældne sygdomme eller pædiatri, eller nye innovative incitamenter;
10. En af de mest effektive foranstaltninger til en europæisk global sundhedsplan med effekt er at styrke forebyggelsen; i henhold til denne prioritet fremmer vi etableringen af en ensartet sammenhængende europæisk kalender for vaccinationer til børn, ældre og alle de sårbare grupper i den europæiske befolkning;
11. Europæisk industri: EPP-gruppen støtter fremme af virksomheder af EU-dimension, der tilskynder til innovation og produktion i EU, mindsker EU's afhængighed af tredjelande ved at diversificere forsyningskæderne, produktionskapacitet til produktion af disse produkter, især desinfektionsgel, ventilatorer og beskyttelsesudstyr; samt at samle og koordinere digitale produktionskapaciteter, såsom 3D-print, der kan bidrage til at fremstille nødvendigt udstyr; forfølge en EU-handelspolitik med fokus på åben strategisk autonomi, der støtter diversificering og modstandsdygtighed i forsyningskæderne, med et åbent, regelbaseret multilateralt handelssystem i centrum for at sikre den globale tilgængelighed af medicinske produkter og suppleret med en "strategisk diversificeringsfond for forsyningskæden" for aktivt at støtte vores virksomheder; tilskynde alle lande til at tilslutte sig WTO's aftale om afskaffelse af farmaceutiske toldsatser og opfordre til, at dens anvendelsesområde udvides til alle farmaceutiske og medicinske produkter. EPP-gruppen er af den opfattelse, at EU skal opretholde et robust europæisk IP-system for at tilskynde til F&U og produktion i Europa for at sikre, at Europa forbliver en innovator og en verdensleder;
12. En blomstrende og teknisk avanceret europæisk sundhedsindustri og et konkurrencedygtigt forskningssamfund er af vital interesse. Dette kræver en ambitiøs og klar lovgivningsmæssig ramme for europæiske virksomheder samt dedikerede ressourcer til videnskab og sundhedsforskning;
13. EPP-gruppen forsvarer, at EU bør have en hurtig reaktionskapacitet, der gør det muligt at reagere på større sundhedstrusler på en koordineret måde, især i tilfælde af pandemier, der spredes lettere på et kontinent baseret på fri bevægelighed og cirkulation. Situationen, som vi så under den første del af COVID-19-nedlukningen, hvor vigtige varer, herunder beskyttelsesudstyr og medicinsk udstyr, blev blokeret på nationalt plan eller ikke kunne leveres på tværs af det indre marked, bør ikke ske igen. EPP-gruppen opfordrer til, at der lanceres en "handlingsplan for sundhedsautonomi" for at producere og opbevare kritisk/essentiel medicin og farmaceutiske produkter samt vigtigt medicinsk udstyr i tilstrækkeligt antal inden for EU, så man ikke i høj grad er afhængig af leverandører udefra. For at styrke EU's og medlemsstaternes kapacitet til at reagere på sundhedsmæssige nødsituationer foreslår EPP-gruppen en gennemgang og opdatering af EU's juridiske system for sundhedsmæssige nødsituationer på grundlag af erfaringerne med denne pandemi. Gennem et informationssystem til hurtig reaktion kan hver medlemsstat direkte og uden forsinkelse informere de andre om mangel på vigtige lægemidler og dermed udløse en mekanisme til lokalisering af tilstrækkelige lagre;
14. Medicinmangel er en voksende trussel mod de europæiske borgeres sundhed og mod de europæiske sundhedssystemer. EU og medlemsstaterne skal handle beslutsomt for at forhindre disse mangler og afbøde deres virkninger. Med hensyn til forsyningsændringer har Corona-situationen understreget en vis sårbarhed i det nuværende europæiske system for indkøb af medicinske produkter og aktive farmaceutiske ingredienser (API) fra lande uden for Europa. Det er vigtigt, at der tages skridt til en bedre og mere langsigtet dialog mellem lovgivere og industrien om dette emne, der sikrer bedre deling af data og tidligere prognoser for, hvor der kan opstå mangel i fremtiden. EPP-gruppen opfordrer til større europæisk koordinering og informationsdeling for at imødegå dette problem. Vi forsvarer fremme af diversificering af forsyninger og forsyningskæder for at sikre tilgængeligheden af medicin og medicinsk udstyr. Europa skal straks etablere en handlingsplan for at afhjælpe manglen på livsvigtig/livreddende medicin og støtte et strategisk lager af medicin og medicinsk udstyr og i krisetider undgå interne og eksterne forstyrrelser af det indre marked. Vi opfordrer til større gennemsigtighed i produktions- og distributionskæden for lægemidler og til oprettelsen af en europæisk kriseforebyggelses- og styringscelle. Det er vores pligt at sikre forsyninger i patienternes interesse, og til dette formål bør priskriteriet ikke længere være hjørnestenen i udbud, men bør suppleres med kvalitative kriterier såsom antallet af anlæg, produktionssteder, overholdelse af sociale, miljømæssige, elektroniske og kvalitetsmæssige standarder;
15. EPP-gruppen forsvarer øget opmærksomhed på sundhed inden for det eksisterende europæiske program for beskyttelse af kritisk infrastruktur (EPCIP), der i øjeblikket fokuserer på transport og energi, hvilket fører til identifikation og udpegning af europæisk kritisk sundhedsinfrastruktur og til at øge Kommissionens engagement i at støtte beskyttelse af kritisk sundhedsinfrastruktur i medlemsstaterne EPP-gruppen forsvarer derfor kraftigt, at delen under EU4Health vil støtte investeringer i kritisk sundhedsinfrastruktur, værktøjer, strukturer, processer og laboratoriekapacitet, herunder værktøjer til overvågning, modellering, prognoser, forebyggelse og håndtering af udbrud. EPP-gruppen støtter lanceringen af en ny lægemiddelstrategi, der bl.a. omsætter handlingsplanen for europæisk sundhedsautonomi til en permanent tilgang, der har til formål at sikre forsyningssikkerheden for lægemidler og mindske EU's afhængighed af tredjelande med hensyn til levering af vigtige lægemidler og medicinsk materiale, bl.a. ved hjælp af forenklede procedurer uden at bringe sikkerheden og effektiviteten i fare, idet der tages hensyn til udfordringerne i forbindelse med sundhedssystemernes bæredygtighed; denne nye lægemiddelstrategi skal koordineres med den nye industristrategi, som Europa-Kommissionen har lanceret, og vi skal have et koordineret syn for at etablere en ægte europæisk sundhedsunion;
16. For at etablere en bedre europæisk reaktion på pandemier og for at gøre forvaltningen af det nye EU4Health-program mere effektiv støtter EPP-gruppen, at Det Europæiske Center for Sygdomskontrol (ECDC) skal styrkes og omdannes til et fuldgyldigt europæisk sundhedsagentur, herunder dets system for tidlig varsling og reaktion, med en unik ECDC-myndighed i hver medlemsstat og det videnskabelige samfund til at gennemføre grænseoverskridende foranstaltninger og koordinere en europæisk reaktion på pandemier og kapaciteten til at fungere som et koordineringscenter for folkesundhed. Ud over dets epidemiologiske kapacitet bør det styrkede ECDC have en mere holistisk tilgang og inkludere økonomer og samfundsforskere, når der udvikles strategier og "sekvenssundhedsanalyser" for at afbøde en epidemiologisk trussel eller krise. Vi beder om en hurtig evaluering af den europæiske beslutning om grænseoverskridende sundhedstrusler og opfordrer indtrængende Kommissionen til at foreslå de ændringer, de finder nødvendige, så hurtigt som muligt. For at støtte en mere sammenhængende tilgang til pandemisk respons beder vi Kommissionen om at overveje ideen om en forordning i stedet for en beslutning og at kontrollere, om dette er i overensstemmelse med traktaten. EPP-gruppen forsvarer også, at EMA skal have større beføjelser til at forebygge og overvåge mangel på lægemidler;
17. Digitale løsninger som e-sundhed forbedrer hele livscyklussen for sundhedsspørgsmål, fra forebyggelse til diagnose og behandling. EPP-gruppen støtter brugen af kunstig intelligens, dataanalyse og andre supercomputerværktøjer såsom oprettelsen af en EU-sundhedsdataplatform samt et EU-datacenter til koordinering af nødsituationer, der kan hjælpe EU med at indsamle data og til klinisk anvendelse, til at identificere adfærdsmønstre, strømme af mennesker og vitale produkter og køre prædiktive analyser. EPP-gruppen opfordrer også til oprettelsen af en e-journal for patienter og sammenkoblingen mellem medlemsstaterne i denne henseende samt udviklingen af fælles EU-standarder for dataindsamling og -analyse for at opnå en fælles datapulje. Vi mener, at den videre udvikling af en ramme for eHealth- og mHealth-applikationer bør baseres på deres troværdighed, beskyttelse af personlige data og yderligere digital sundhedskompetence i EU. Data er også nyttige i forbindelse med beslutningsstøtte, medicinsk billeddannelse, evidensbaseret politik, støtte til kliniske forsøg og forskning samt forebyggelse og forudsigelse af pandemier. EPP-gruppen tror dog på vigtigheden af etik og behovet for privatliv, sikkerhed og tillid i forbindelse med deling af personlige data. Folk skal føle sig godt tilpas, og merværdien i sundhedsvæsenet og innovative behandlinger vil blive personaliseret (f.eks. ved hjælp af personlige genetiske oplysninger). Brugen af apps bør fremmes på frivillig basis i et decentraliseret lagringssystem;
18. Inden for EU er der betydelige forskelle i sundhedssystemernes kapacitet, når det gælder tilgængeligheden af sundhedspersonale. Dette resulterer i reduceret adgang til sundhedspleje, lange ventelister for patienter, reduceret modstandsdygtighed i sundhedssystemerne og forringet sundhed for befolkningen i de regioner, hvor der er mangel på sundhedspersonale. EU bør vedtage foranstaltninger til at afbøde virkningen af dette for at sikre tilstrækkelige menneskelige ressourcer i sundhedssektoren i hele EU. EU er også afhængig af sundhedspersonale fra lande uden for EU, hvilket kan påvirke sundhedssystemerne i oprindelseslandene;
19. I dag lever over 30 millioner europæere med en sjælden og forsømt sygdom, med ringe information om deres sygdomme og deres rettigheder, få behandlinger og en høj grad af psykologisk, social og økonomisk sårbarhed. Sjældne og oversete sygdomme stopper ikke ved grænserne. Europæisk samarbejde og koordinering om sjældne og oversete sygdomme er afgørende for at give patienter adgang til den bedste tilgængelige ekspertise, uanset deres medlemsstat. Udvikling af lokale og grænseoverskridende løsninger for personer, der lever med en sjælden sygdom, og deres pårørende er af stor betydning for at forbedre deres livskvalitet tæt på hjemmet. Vi er derfor nødt til at støtte let adgang til den bedste tilgængelige ekspertise for patienter med sjældne og oversete sygdomme ved at etablere europæiske netværk og klare regler for refusion i en grænseoverskridende kontekst. Vi har også brug for flere investeringer i forskning i oversete sygdomme, for hvilke der ofte stadig ikke findes nogen behandling eller diagnose. Vi er nødt til at stille tilstrækkelige midler til rådighed for biomedicinsk forskning i denne slags sygdomme for at kunne levere en diagnostisk test, kliniske forsøg og effektive behandlinger;
20. De psykologiske konsekvenser af COVID-19 er fremhævet i mange rapporter og undersøgelser. Folk i alle aldre er blevet påvirket af behovet for social isolation over en lang periode for at stoppe spredningen af virussen. Sundhedspersonale håndterer den øgede stress ved at tage sig af COVID-19-patienter, samtidig med at de er bekymrede for deres eget helbred og deres familiers helbred. EPP-gruppen opfordrer til, at Europa-Kommissionen 2021-2027 udarbejder en EU-handlingsplan for mental sundhed i hele EU for at tage fat på væsentlige problemer med mental sundhed i samfundet. Handlingsplanen bør omfatte øget bevidsthed om vigtigheden af mental sundhed. Den bør også omfatte en kampagne, der rådgiver borgerne om, hvordan de kan beskytte deres mentale sundhed under disse nye omstændigheder, og informerer dem om, hvor de kan søge råd, når de har brug for det;
21. Der er behov for hurtig handling for at imødekomme ældres sundheds- og plejebehov. Det faktum, at et meget stort antal ældre mennesker døde af COVID-19 på plejehjem, kræver en hurtig gennemgang af plejetilbuddene. Vi støtter ældre menneskers ret til at træffe valg om deres pleje, herunder muligheden for at fortsætte med at bo i deres hjem med støtte fra hjemmeplejen og adgang til plejehjem af høj kvalitet, hvor det er nødvendigt. EPP-gruppen opfordrer til en handlingsplan for sund aldring for at forbedre livskvaliteten for ældre mennesker, herunder levering af sundhedsydelser af høj kvalitet. EPP-gruppen opfordrer til vedtagelse af en europæisk strategi for pårørende i erkendelse af de sociale konsekvenser, der er forbundet med ændringer i og tab af beskæftigelse, især for dem med plejeansvar, som er uforholdsmæssigt mange kvinder. Denne europæiske strategi for pårørende kunne tage højde for forskelle i plejetilbud i medlemsstaterne og yde finansiering til kritisk infrastruktur, der sikrer, at både pårørende og modtagere af pleje bliver taget behørigt hensyn til i sundhedspleje og generelle plejemiljøer;
22. I forbindelse med COVID-19 er det vigtigt, at andre sygdomme ikke glemmes. COVID-19 krævede, at medicinske ressourcer blev fokuseret på at tackle pandemien, hvilket efterlod lidt kapacitet til at håndtere andre medicinske og sundhedsmæssige problemer. I den forbindelse opfordrer vi til en større indsats og samarbejde om de to vigtigste dødsårsager i EU-landene - hjerte-kar-sygdomme og kræft. Men det er også vigtigt at adressere kroniske sygdomme og deres store indvirkning som mere stille dræbere på både patienter og offentlige sundhedskasser. Corona-situationen har også vist sig at være meget kritisk for risikopatienter, f.eks. mennesker, der lever med diabetes, fedme og multidiagnosticerede borgere, som ofte kæmper med komorbiditet. Videnskabelig forskning bør fokusere på at etablere behandlingsveje for disse og andre livsforandrende sygdomme. Kontinuerlig investering i videnskab til behandling af forskellige sygdomme er afgørende for at opretholde moderne og sikre sundhedssystemer;
23. Hvert år dræber kræft 9 millioner mennesker. Hver eneste familie i Europa er berørt af denne sygdom. Vi er meget glade for, at prioriteringen af kræftbekæmpelse, som EPP-gruppen har krævet i to år nu, er en fælles bekymring for Europa-Kommissionen og Rådet. Vi forsvarer en ægte masterplan mod kræft, der samler vores indsats inden for forskning, ressourcer og erfaring. Der er en klar europæisk merværdi fra tidlig forebyggelse til diagnose, behandling og pleje samt styrkelse af kræftoverleveres rettigheder;
24. I vores positionspapir om kræft opfordrer vi til at implementere forslaget om MTV (medicinsk teknologivurdering). Det var det eneste sundhedsrelaterede forslag under Juncker-kommissionen, og det ville være et meget dårligt signal, hvis Europa efter Corona-krisen ikke kunne blive enige om det. Det er desperat nødvendigt for at reducere bureaukratiet og hjælpe patienterne bedre. MTV-forslaget bør få ny opmærksomhed for at forbedre samarbejdet om vurderingen af nye behandlingsformer og reducere overlapningen af administrative procedurer;
25. På trods af alle bestræbelser på at styrke systemet for lægemiddelovervågning er der stadig behov for forbedringer, når det gælder patientsikkerhed, især læsbarheden af indlægssedlen, der skal være klarere, mere læselig og forståelig for patienterne. EPP-gruppen støtter, at indlægssedlen skal være mere patientvenlig med en "lægemiddelfaktaboks", der beskriver de vigtigste oplysninger og bivirkninger ved lægemidlet. Denne faktaboks bør være grafisk forbedret og bør være skrevet på en let måde;
26. Patientgrupper er afgørende for repræsentationen af patienternes interesser for at sikre, at patienternes ønsker og behov også bliver hørt på europæisk plan i forbindelse med lovgivningsprocesser og andre konsultationer. Økonomisk uafhængighed er afgørende for, at patientgrupper kan udføre deres vigtige arbejde og repræsentere deres interesser uden direkte støtte fra industrien. Vi ønsker at sikre, at patientgrupper, der deltager i lovgivningsprocessen, virkelig repræsenterer deres patienters interesser og ikke er afhængige af virksomheder for økonomisk støtte;
27. Sundhed og skat: EPP-gruppen støtter kraftigt ideen om at opmuntre til produktion og forbrug af europæiske landbrugsprodukter, der bidrager til en sund livsstil, f.eks. ved at opfordre medlemsstaterne til at gøre brug af mere målrettede momssatser for frugt og grønt, blandt andre produkter;
28. Sundhed, information, gennemsigtighed og desinformation: Vaccination er nøglen til at sikre en god folkesundhed. Indførelsen af de store beskyttende vaccinationer i Europa har bidraget væsentligt til udryddelsen eller nedgangen i mange smitsomme sygdomme, men vaccinationer er ofre for deres egen succes. Vi er dog bekymrede over tendensen til vaccineskepsis og advarer om de sundhedsmæssige konsekvenser af dette. Der er en rolle for uddannelses- og bevidstgørelsesprogrammer i medlemsstaterne og på EU-plan i kampen mod misinformation om vacciners rolle i folkesundheden. EPP-gruppen opfordrer derfor til uddannelsesprogrammer og offentlige kommunikationskampagner på EU-plan, finansieret af EU4Health-programmet, der styrker de positive virkninger af vacciner. Europa-Kommissionen er nødt til yderligere at styrke koordineringen af medlemsstaternes politikker og programmer. Den Europæiske Union bør kommunikere om sine handlinger og planer mere bredt og på en mere professionel måde for at skabe en generel forståelse af, hvad EU gør;
29. Sundhed og internationalt samarbejde: At sikre sunde liv og fremme trivsel for alle i alle aldre er et grundlæggende mål i målene for bæredygtig udvikling. I dag, mere end nogensinde, har denne pandemi vist verden, at lande ikke kan bekæmpe en global nødsituation alene, og at der er behov for dyb koordinering, sammenhæng og solidaritet med internationale, globale sundhedsorganisationer i forebyggelses-, respons- og genopretningstiden. Derfor opfordrer vi i EPP-gruppen til et stærkere, mere artikuleret og langsigtet samarbejde med WHO og alle de internationale agenturer, der arbejder for at opnå bæredygtig udvikling ved at sætte sundhedssikkerhed i første række. Pandemien har vist, hvor vigtigt det er at være solidarisk med nabolande og udviklingslande for at hjælpe dem med at styrke deres sundhedssystemer. EU skal sikre, at sponsorerede organisationer udfører aktiviteter i overensstemmelse med de humanitære principper, og at finansiering ikke bruges til at fremme koncepter og praksisser, der ikke er i overensstemmelse med internationalt anerkendte menneskerettigheder og værdighed, og som er i modstrid med lokalsamfundenes identitet, religiøse tro, kulturelle traditioner, værdier og liv. EPP-gruppen foreslår et årligt europæisk "Pandemic Science Summit" for at skabe et europæisk mødested for medicinalindustrien, beslutningstagere og andre relevante interessenter;
30. Handelsforanstaltninger bør overvejes for at sikre tilgængelighed og uhindret strøm, inden for EU og på verdensplan, af medicin, vacciner, personlige værnemidler, medicinsk udstyr og deres nødvendige komponenter. EU bør sikre den strategiske autonomi og øge modstandsdygtigheden i sine forsyningskæder ved at diversificere importen af aktive farmaceutiske ingredienser, medicinske forsyninger og råmaterialer. EU bør styrke screeningen af udenlandske direkte investeringer for at beskytte strategiske industrier i sundhedssektoren mod udenlandsk overtagelse. Det er vigtigt stadig at sikre EU's traditionelle klare forpligtelse til frihandel og ikke ty til protektionisme og tvungen repatriering af medicinalproduktion til EU. Det ville ikke være omkostningseffektivt eller bæredygtigt for EU's sundhedssystemer sammenlignet med en tilgang med incitamenter. Der bør dog indledes en ærlig dialog med lande uden for EU, som er vært for en større EU-ejet produktion af medicin og API for at sikre en pålidelig forsyning til EU-borgerne.