Forholdet mellem EU og Kina – mod et retfærdigt og gensidigt partnerskab

"For at have principper må du først have mod" – kinesisk ordsprog

De gamle kinesiske kejsere hævdede at have et overnaturligt mandat til deres magt. De mente, at himlen velsignede Kina til at være "riget i midten", verdens centrum, det stærkeste, mest harmoniske, rigeste og viseste imperium, der nogensinde havde eksisteret. De narrativer, der i dag udbredes af det kinesiske kommunistparti, bygger i høj grad på denne fortid. De understreger, at Kina i 5 000 år var verdens centrum, men at der derefter skete en unaturlig forstyrrelse af den "hellige orden", som forårsagedes af vestlige magter. I dag lover de kinesiske ledere at genvinde den status, som Kina angiveligt fortjener, og dermed genetablere verdens "naturlige" tilstand.

Som alle historiske narrativer er den kinesiske en samling af dokumenterede kendsgerninger og ideologiske påstande. Den idé, at Kina har "mere historie" end andre lande, understøttes ikke af arkæologisk forskning. Endvidere har Kina historisk set gennemgået perioder med magt, tilbagegang, stridende stater, fremmedherredømme og fundamentale ændringer som følge af udenlandske idéer og påvirkninger. Når et parti, der henter sin ideologi fra Marx, Lenin, Mao, Deng og nu Xi, hævder at have fået mandat fra himlen, er det mere end tvivlsomt.

Historiske narrativer omdannet til nationalkommunistisk ideologi må ikke få lov til at definere relationerne i det 21. århundredes regelbaserede multilaterale orden. Dette kan være et tveægget sværd, da alle lande kan grave historisk "dokumenterede" klagepunkter frem over for deres naboer. Århundredgamle kort må ikke få forrang for folkeretten med hensyn til fastlæggelse af grænser og territoriale tilhørsforhold, hvis vi vil sikre freden og et respektfuldt samarbejde mellem vores naboer i Europa og Asien.

Kina har med sin begivenhedsrige historie, kulturrigdom, filosofi og innovative dygtighed været genstand for fascination, for inspiration og for europæeres oprigtige og uoprigtige interesser i mange århundreder.

***

I marts 2019 karakteriserede Kommissionen Folkerepublikken Kina som en samarbejdspartner, en forhandlingspartner med modstridende interesser, en økonomisk konkurrent og en systemisk rival.

Med tanke på de politiske konsekvenser af covid-19-pandemien og vedtagelsen af den såkaldte sikkerhedslov for Hongkong, en mere aggressiv forfølgelse af langsigtede mål over for Xinjiang, Tibet og Taiwan, manglende hensyn til det multilaterale system og internationale aftaler, spredning af kinesisk skadelig påvirkning samt manglende opfyldelse af grundlæggende menneskerettighedsforpligtelser mener vi, at denne firdelte tilgang er forældet. Som EU's partner bør Kina respektere sine egne internationale forpligtelser, hvilket endnu ikke er tilfældet. Systemisk rivalisering kan i stigende grad ses som det altoverskyggende paradigme i vores forhold, men vi bør ikke se bort fra behovet for fortsat dialog med Kina.

Vi er nødt til at anerkende den i stigende grad assertive indstilling hos det nuværende kinesiske lederskab, som har løsrevet sig fra metoden med kollektiv ledelse og taget en fornyet personlighedskult til sig. Den globale kamp mellem demokrati og autoritære principper er af stor betydning for vores forhold til Kina. Som følge heraf er spillerummet for samarbejde og økonomisk udveksling blevet mindre.

I år 2020 var Kina EU's primære handelspartner. Der kan derfor ikke være tvivl om, at de økonomiske og handelsmæssige forbindelser skal være centrale i samarbejdet mellem EU og Kina, men ikke den eneste afgørende faktor. Fordelene er dog ujævnt fordelt. De to parter er uenige om det fundamentale spørgsmål om de værdier og normer, som den nuværende efterkrigstidsverdensorden bygger på. Mens Europa ledes af sin respekt for demokratiet, retsstatsprincippet og menneskerettighederne, er Kina en autoritær et-partistat. Ikke desto mindre er vi nødt til at forsøge at maksimere fordelene med hensyn til vores gensidige økonomiske afhængighed, og vi må også tackle de eksisterende ubalancer.

Europæiske virksomheder er alarmerede over et stadig dårligere erhvervsklima og den i stigende grad uretfærdige konkurrence fra kinesiske virksomheder, både i Kina og andre steder. Dette har været ledsaget af en mere konfrontatorisk tilgang i det kinesiske diplomati over for individuelle medlemsstater og EU. Europæiske universiteter, forskere, journalister og aktører i det civile samfund oplever pres, censur og trusler – ikke kun, når de arbejder i Kina, men også i Europa. Dette sker, når kinesiske myndigheder konkluderer, at deres officielle doktriner og politikker udfordres, og det har en direkte effekt på udbredelsen af de europæiske værdier samt retfærdige og lige vilkår for virksomheder og borgere.

På grund af Kinas selvhævdelse og stadig større tilstedeværelse i medlemsstaterne føler europæiske borgere, at deres europæiske levevis udfordres. Europa er bekymret for, at manglen på gennemsigtige, retfærdige og ensartede regler forringer konkurrencen og gør mere skade end gavn i deres liv.

Samarbejde om løsning af globale problemer

Uden at glemme disse udfordringer vil vi gerne samarbejde med Kina på områder af fælles interesse. Med en befolkning på 1,4 mia. mennesker, der udgør et enormt marked, som en af de tre største økonomier, et af verdens rigeste lande, den globalt set største eksportør og som atommagt og permanent medlem af FN's sikkerhedsråd er Kina uundværlig i tacklingen af de globale problemer.

Landet er i dag en af EU's strategiske partnere i bekæmpelsen af klimaændringerne og i den globale omstilling til vedvarende energikilder. Kina har været med i Parisaftalen siden 2016, selv om landet i øjeblikket er en af verdens største udledere af drivhusgasser og CO2 (næsten 30 % af de globale emissioner). Vi holder derfor den kinesiske regering fast på dens ord og forventer emissionsreduktioner inden 2030 og CO2-neutralitet senest i 2060. Vi tilbyder et industrielt samarbejde om at udvikle højteknologiske løsninger, især på området for grøn brint.
Vi foretrækker også at samarbejde med Kina om at sikre stabilitet og bæredygtig vækst i udviklingslande. Systemiske forskelle og en strengt utilitaristisk tilgang, som de kinesiske myndigheder ofte anlægger, har dog indtil videre været hindringer for disse bestræbelser. Dette er grunden til, at vi i høj grad er modstandere af Kinas uholdbare tilgang til samarbejde med Den Afrikanske Union og afrikanske lande på områderne for adgang til råmaterialer, udnyttelse af nye markeder, menneskerettigheder samt miljø- og klimaspørgsmål.

Begge parter har udpeget bekæmpelse af terrorisme som et andet potentielt samarbejdsområde. Den definition af terrorisme, som anvendes i den kinesiske retshåndhævelse og jurisdiktion, er imidlertid vag. Endvidere anvendes terrorismesigtelser ofte arbitrært og retrospektivt mod fredelige demonstranter og fortalere for minoritetsrettigheder, hvilket bliver mere og mere tydeligt i Xinjiang, Tibet og Hongkong Så længe denne praksis finder sted, kan samarbejdet om terrorismebekæmpelse kun være af begrænset karakter.

Til trods for vores uoverensstemmelser bør vi fortsætte med at føre en struktureret dialog med Kina for at tackle globale udfordringer såsom klimaændringer, irregulær migration, en tilbagevenden til et regelbaseret handels- og voldgiftssystem inden for WTO-rammerne samt effektive mekanismer til at regulere de finansielle markeder. Meget af dette afhænger dog af Kinas villighed til at overholde internationale normer og regler.

Forsvar af den regelbaserede internationale orden

Den internationale handel og adgangen til nye markeder har forbedret levestandarderne betydeligt over hele verden. Det har bidraget til jobskabelse, øget velstand og mindre global fattigdom. Vi er fortsat engagerede i at opbygge et åbent og retfærdigt globalt handelssystem. Dette må formes af en regelbaseret, multilateral orden med demokratiske værdier i centrum. For at opnå dette mål må EU arbejde konstruktivt sammen med sine partnere.

Støtte til en multipolær verden og en regelbaseret international orden proklameres stadig som en hjørnesten i Kinas udenrigspolitik. Præsident Xi Jinping har flere gange talt om vigtigheden af den multilaterale verdensorden, bl.a. i en bemærkelsesværdig tale i Davos i 2017:

"Det er sandt, at den økonomiske globalisering har skabt nye problemer. Dette retfærdiggør dog ikke, at man fuldstændigt afskriver den økonomiske globalisering. Vi bør i stedet tilpasse os til og guide globaliseringen, afbøde dens negative virkninger og levere dens fordele til alle lande og alle nationer."

Vi må ikke overse det faktum, at Kinas tilkendegivne støtte af en multipolær verden og engagement i en regelbaseret orden ikke holder til et nærmere eftersyn. I de internationale organisationer har Beijing en tendens til kun at anvende fælles regler, når de tjener egne interesser. Når de ikke gør, kalder den kinesiske regering dem for dårligt egnede til dens specifikke behov eller ignorerer dem og anvender sine egne arbitrære fortolkninger. Udviklingen vedrørende WTO, WHO og Den Internationale Havretsdomstol viser, hvordan disse internationale organisationers legitimitet undermineres. Som følge heraf reduceres deres kapacitet til at løse bilaterale konflikter i en multilateral kontekst.

Samtidig er Kinas udenrigspolitik blevet mere assertiv, og det kinesiske diplomati mere konfrontatorisk, især under Xi Jinpings ledelse. Kina vil gerne have en større rolle på den politiske scene, som afspejler landets hastige udvikling. De kinesiske diplomater har udskiftet Deng Xiaopings diktum, "skjul din styrke, vent på din chance", med et "ulvekrigerdiplomati".

Den såkaldte sikkerhedslov for Hongkong er et brud på det kinesiske tilsagn, der blev givet i den kinesisk-britiske fælleserklæring fra 1984, som omfatter princippet om "ét land, to systemer" for Hongkong. Den nye lov underminerer ikke kun eksisterende internationale aftaler, men også Hongkongs mangeårige autonomi og friheder. Efter lovens ikrafttræden er respekten for menneskerettighederne i byen hurtigt blevet ringere. Den nye lov er et værktøj til at bringe uenige stemmer til tavshed, foretage masseanholdelser af prodemokratiske aktivister, undertrykke ytrings- og forsamlingsfriheden samt gå efter journalister og akademikere.

Taiwan, der er Asiens syvendestørste økonomi, og som har et stabilt pluralistisk demokrati, er i Beijings øjne en "renegatprovins". Præsident Xi Jinping har fastsat år 2049, hundredårsjubilæet for grundlæggelsen af Folkerepublikken Kina, som deadline for "genforeningen" af Folkerepublikken Kina og Republikken Kina (Taiwan) med alle tilgængelige midler, hvilket er både destabiliserende og farligt. EPP-Gruppen udtrykker sin dybe bekymring over Kinas tiltagende militære manøvrer rettet mod Taiwan, som udgør en alvorlig trussel mod freden og stabiliteten i regionen. Gruppen gentager sin holdning om, at begge parter skal afholde sig fra unilateral handling og magtanvendelse. Vi mener, at foreningen af Taiwan og Kina – hvis den nogensinde finder sted – udelukkende bør være et resultat af folkets demokratiske vilje i Taiwan og Folkerepublikken Kina.

EPP-Gruppen er engageret i at forsvare den regelbaserede multilaterale orden og retsreglernes forrang i de internationale relationer. De internationale organisationer, der spiller en central rolle i denne orden, er også nødt til at blive tilpasset til en verden i forandring. Dette mål kan kun nås gennem multilaterale forhandlinger med alle interessenters ligelige deltagelse og repræsentation.

Systemisk rivalisering – forsvar af de europæiske interesser

I de 46 år, der er gået, siden EU og Folkerepublikken Kina i 1975 knyttede diplomatiske bånd, har de to parter udviklet et nært politisk, økonomisk og kulturelt forhold, som er forankret i et netværk for dialog på højt niveau. Siden de første dage af Kinas "reform og åbning" for omverdenen har europæiske virksomheder, ingeniører og universiteter bidraget til udviklingen af landet gennem investeringer, teknologi og forskning samt betydelig EU-udviklingsbistand. Bag dette engagement lå en formodning om, at Kina før eller siden ville liberalisere sit økonomiske system og måske endda sin politik. Vi forventede en omdannelse i retning af en markedsøkonomi og en gradvis åbning for uhindret økonomisk, videnskabelig og kulturel udveksling.

I dag må vi indrømme, at vores håb stadig ikke er gået i opfyldelse.

Kina har ret til at vælge sin egen udviklingsbane. Når Kina imidlertid undlader at opfylde sine forpligtelser for at pleje egne interesser og samtidig bringer vores i fare, er vi nødt til at forsvare vores borgeres velfærd og tilskynde Beijing til at respektere sine afgivne løfter.

Udbredelsen af EU's kerneværdier – respekt for menneskelig værdighed og menneskerettighederne, frihed, demokrati, ligestilling og retsstatsprincippet – bør ses i en bredere asiatisk, især sydøstasiatisk, kontekst. EU's position kan styrkes ved at fremme strategiske bånd og samarbejde gennem investering og handelsaftaler med Kinas nabolande, navnlig Indien og ASEAN-regionen. Denne region er EU's tredjestørste handelspartner, hvilket i høj grad skyldes de allerede etablerede partnerskaber med Japan, Singapore, Vietnam og Sydkorea. Ved at styrke båndene kan vi give incitamenter til yderligere økonomisk integration, som vil anspore ASEAN-landene til at styrke deres demokratiske institutioner og overholde de nævnte principper. Vi minder om, at Kina og 14 andre lande i Asien-Stillehavsområdet har undertegnet verdens største handelsaftale. Dette vil øge Kinas politiske og økonomiske indflydelse i hele regionen. Vi vil nøje overvåge virkningerne af denne aftale, især med hensyn til de normative elementer af standardiseringen. Vi er forsigtige med hensyn til foreneligheden af strategier som f.eks. China Standards 2035 med det europæiske værdibaserede engagement og bevidste om Kinas bestræbelser på at fremme alternative systemer til økonomisk og kommerciel styring.

Covid-19 – et casestudie af forholdet mellem EU og Kina

Covid-19-udbruddet tjener som et casestudie vedrørende mange af de udfordringer for forholdet mellem EU og Kina, der indtil videre er beskrevet.

I udbruddets tidlige fase forsøgte Kina at dække over omfanget af problemet. Man tilbageholdt vigtige oplysninger, undertrykte whistleblowere og journalister i Kina og blokerede for afgørelser i WHO's kriseudvalg. Ved at vælge hemmeligholdelse frem for åbent at konfrontere den voksende krise gav Kina virusset mulighed for hurtigt at sprede sig og blive et globalt problem. Da covid-19 blev en prioritet for landets øverste ledelse, fremstillede alle kanaler – herunder kinesiske mediebureauer i udlandet, det kinesiske diplomati og kinesiske virksomheder – Kina som et forbillede i bekæmpelsen af pandemien. Landet blev skildret som en global velgører, der sendte hjælp og medicinsk udstyr til alle dele af verden. De kinesiske statsejede medier underdrev den hjælp, som Kina modtog fra udlandet, herunder næsten 60 ton medicinsk udstyr fra EU-medlemsstaterne. Samtidig blev kinesiske handelsmæssige salg fremlagt som "kinesisk hjælp til venner i nød".

EU-diplomatiet var to gange målet for kinesisk indblanding og gav begge gange efter for det kinesiske pres. Først udvandede europæiske diplomater en rapport fra EU-Udenrigstjenestens StratCom-taskforce om kinesiske desinformationskampagner under sundhedskrisen efter indgriben fra kinesiske diplomater. Kort tid efter krævede kinesiske mediebureauer ændringer i en fælles artikel – af EU's ambassadør i Kina og 27 bilaterale ambassadører fra EU-medlemsstater – med hensyn til virussets kinesiske oprindelse. Europæiske diplomater fulgte trop med hensyn til selvcensuren.

For at bortlede den hjemlige kritik af krisehåndteringen gav kinesiske embedsmænd udtryk for, at virusset blev ført til landet af udlændinge. De undlod at nævne, at disse mennesker i de fleste tilfælde var kinesiske statsborgere, som vendte hjem fra udlandet. Den kinesiske ambassadør i London nægtede i en samtale med BBC at indrømme, at virusset havde sin oprindelse i Kina. I stedet hævdede han, at man i Beijing blot var de første til at opdage det. Endvidere brugte en talsperson for det kinesiske udenrigsministerium sin sociale mediekonto til at sprede rygter om, at virusset faktisk var et amerikansk biologisk våben. Lande, der krævede en grundig og uafhængig undersøgelse af virussets oprindelse, blev truet med økonomiske og politiske repressalier.

Vi er konfronteret med aspekter af systemisk konkurrence med Kina på forskellige områder

Med hensyn til økonomiske forbindelser er EU og Kina gensidigt afhængige og således vigtige markeder for hinanden. De europæiske virksomheder udsættes dog konstant for forskelsbehandling, markedsforvridning og forskellige restriktioner i mange økonomiske sektorer. Flere forskellige former for subsidier til kinesiske konkurrenter – især statsejede virksomheder – på det kinesiske marked gør konkurrenceforholdene endnu mere ulige. Lignende instrumenter anvendes til at skubbe kinesiske virksomheder ind på europæiske markeder for at konkurrere med vores virksomheder eller opkøbe dem for at kunne drage fordel af deres knowhow og efterfølgende blive endnu stærkere konkurrenter for de resterende virksomheder i EU.

En anden risiko, som EU-myndighederne skal være opmærksomme på, er den kinesiske lovgivning, som kræver, at virksomheder fra Kina samarbejder med landets efterretningsvæsener. Vi må holde et vågent øje med, om der er risiko for, at kinesiske virksomheder misbruger data. Indblanding fra kinesiske ambassadører i Europa, som truer medlemsstaters regeringer med repressalier mod de af deres virksomheder, der opererer i Kina, hvis Huawei ikke er en del af deres nationale 5G-netværk, illustrerer denne tilgang. Vi bemærker Kinas trusler mod lande, der kritiserer Kinas menneskerettighedssituation eller opfordrer til en international covid-19-undersøgelse, som i tilfældet med handelsrestriktionerne på forskellige australske varer.

EU er derimod det mest åbne økonomiske område i verden. Udenlandske investeringer hilses velkomne og bidrager til den økonomiske vækst. Vores system, med dets stærke regler for konkurrence, investering og offentlige udbud, er godt designet og passende for økonomiske aktører fra liberale markedsøkonomier. Det er dog dårligt rustet til at imødegå udfordringerne fra en statsdrevet økonomi, der yder sine virksomheder statsstøtte på et niveau, der ikke er tilgængeligt for EU-virksomhederne, med det formål og med ressourcer til at ekspandere ind på vores markeder. Derfor er det nødvendigt at skabe lige konkurrencevilkår gennem en aktiv og meningsfuld dialog med Kina. I forbindelse hermed hilser EPP-Gruppen den nylige principielle enighed om den omfattende investeringsaftale mellem EU og Kina velkommen. En investeringsaftale kan dog ikke i sig selv løse alle de problemer, der er i vores økonomiske og politiske forhold – den må sikre stærke bestemmelser for alle sektorerne samt håndhævelsesmekanismer til at tackle de nuværende ubalancer og til at sikre, at Kina og de kinesiske virksomheder overholder disse bestemmelser. Parallelt arbejde på ledsageforanstaltninger, både på egen hånd og på multilateralt niveau, samt sikring af gennemførelsen af centrale regler er også af afgørende vigtighed. Forbedring af vores egen værktøjskasse af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter skal være en prioritet. Kommissionens nye "hvidbog om lige konkurrencevilkår i forbindelse med udenlandske subsidier" er et skridt i den rigtige retning, selv om vi samtidig må understrege behovet for opretholde vores principper om åbenhed og fri og retfærdig konkurrence på EU's indre marked. På baggrund af hvidbogen opfordrer vi Kommissionen til at foreslå et instrument til lige konkurrencevilkår. Dette instrument bør gøre de europæiske virksomheder i stand til at lykkes i det konkurrenceprægede miljø på det indre marked med statsstøttede kinesiske virksomheder. Endvidere skal EU's unilaterale instrumenter, f.eks. det planlagte EU-system for due diligence i forsyningskæder og EU's nye globale sanktionsordning, anvendes til at lukke de huller, som en simpel investeringsaftale nødvendigvis efterlader.

EPP-Gruppens politikanbefalinger

Kina var positiv omkring den europæiske integration, da den faciliterede den kinesiske adgang til det indre marked. Landet støttede også en stærk europæisk stemme, der talte for en multipolær verden. Ikke desto mindre anvender Kina bilaterale og alternative multilaterale strategier til at omgå den generelle regelbaserede tilgang, som EU-institutionerne praktiserer. Alternative muligheder såsom "17+1"-investeringsordningen og større medlemsstaters ivrighed efter på egoistisk vis at sikre sig individuelle handels- og investeringsaftaler til deres virksomheder gavner blot Kina i landets anvendelse af "del og hersk"-princippet (som driver en kile gennem blokken). Dette svækker EU's og EU-medlemsstaternes position.
En effektiv tilgang til Kina omfatter nødvendigvis en konsekvent, værdibaseret udenrigspolitik, som EU og medlemsstaterne fører loyalt.

Uden en samlet EU-tilgang og en forhandlingsposition, der omfatter alle 27 medlemsstater, kan vi næppe forhandle på lige fod med Kina. EPP-Gruppen opfordrer medlemsstaterne og EU-institutionerne til at tale med én stemme og samtidig anlægge en sammenhængende og omfattende tilgang på alle niveauer. Den insisterer på markedsbaserede reformer og lige konkurrencevilkår for alle virksomheder i EU. Der bør oprettes en tværgående taskforce inden for EU-institutionerne, som modelleres efter den vellykkede brexit taskforce, der var vigtig for at holde medlemsstaterne samlede om en fælles position. EU skal på forskellige måder styrke sine forsyningskæder for at øge deres modstandsdygtighed, herunder ved en større egenproduktion og nearshoring for at opnå en "åben strategisk autonomi".

Nøje gensidighed som næstbedste løsning: EPP-Gruppen foretrækker samarbejde med Kina baseret på EU's åbne regelsæt og i fuld overensstemmelse med WTO-reglerne. Samtidig skal EU være i stand til på robust vis at forsvare sine kerneinteresser, baseret på forenelighed med WTO-bestemmelserne, gensidighed og effektiv anvendelse af udligningsforanstaltninger. Hvis en sådan åben tilgang i de økonomiske forbindelser mellem EU og Kina imidlertid ikke er opnåelig, bør EU gøre brug af sine handelsforsvarsforanstaltninger og andre relevante autonome foranstaltninger over for kinesiske virksomheder, hvis vi opdager handelsforvridende virkninger eller trusler mod EU's sikkerhedsmæssige eller strategiske interesser. De bør afspejle de restriktioner, som de europæiske virksomheder udsættes for i Kina.

EU's antitrust-, fusions- og statsstøtteregler for kinesiske virksomheder, der opererer i Europa: For at undgå uretfærdig konkurrence bør EU udvikle et "instrument til konkurrenceneutralitet" for at sikre konkurrenceneutraliteten af kinesiske statsejede virksomheder på det europæiske marked. Det skal gælde for alle statsstøttede virksomheder, uanset deres ejerstruktur, og uanset hvilket land de primært opererer i. Den multilaterale indsats for at styrke WTO-reglerne om industrisubsidier – baseret på det trilaterale samarbejde mellem EU, USA og Japan – skal fremmes yderligere.

Gensidighed med hensyn til offentlige udbud: Europæiske virksomheder må ofte ikke deltage i offentlige licitationer i Kina. Kommissionen må sikre, at de udbydende myndigheder og medlemsstaterne anvender EU-direktiverne fra 2014 effektivt, og muligvis revidere rammerne. Medlovgiverne bør færdiggøre det nye, balancerede instrument for internationale offentlige udbud for at styrke EU-værktøjskassen og fremme de gensidige handelsvilkår globalt. Kina bør tilslutte sig WTO-aftalen om offentlige udbud snarest muligt og åbne op for internationale udbud.

Tvungne teknologioverførsler: Tvungne teknologioverførsler og tyveri af intellektuel ejendom praktiseres fortsat af kinesiske virksomheder. Den uretmæssige praksis er også et biprodukt af Beijings "Made in China 2025"-projekt, hvormed der energisk stræbes efter teknologisk paritet med USA og EU. Disse metoder underminerer de fremtidige forretningsperspektiver samt jobskabelsen og væksten i Europa. Selv om vi positivt anerkender, at den omfattende investeringsaftale mellem EU og Kina nu indeholder regler, som direkte forbyder adskillige typer af tvungne teknologioverførsler, må vi ikke desto mindre sikre, at en passende løsning vedrørende alle former for tvungne teknologioverførsler og tyveri af intellektuel ejendom fortsat er en prioritet i de bilaterale forbindelser. Kommissionen bør oprette en taskforce til at øge bevidstheden hos medlemsstaterne og de europæiske virksomheder og til at insistere på, at kinesiske myndigheder og virksomhedsmyndigheder eliminerer tvungne teknologioverførsler og krænkelser af beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder.

En industriel EU-strategi: EU må forbedre rammebetingelserne for virksomhedernes investeringer og innovation. Den kinesiske strategi for vigtige industrier bør analyseres, og det, der læres, bør afspejle sig i forsknings-, udviklings- og innovationsudgifterne på EU- og medlemsstatsniveau. Løbende investering i EU's forskning, udvikling og innovation kan desuden skabe nye indbyrdes afhængighedsforhold, der kan balancere magten mellem EU og Kina. Der bør rettes særlig opmærksomhed mod modstandsdygtigheden af EU's forsyningskæder med et mål om "åben strategisk autonomi", bl.a. ved udvikling af nye muligheder i de sydlige og østlige naboskabsområder. EPP-Gruppen kræver også gennemsigtighed vedrørende bilaterale aftaler mellem individuelle medlemsstater og Kina. Det er foruroligende, når tvivlsomme statslige retsforskrifter anvendes til at hemmeligholde strategiske aftaler med Beijing. Dette var desværre tilfældet med et lån til en højhastighedsjernbane mellem Budapest og Beograd, som Kina for nylig ydede den ungarske regering. EPP-Gruppen kræver også, at bilaterale aftaler mellem individuelle stater og Kina baseres på en solid vurdering af risiciene for at sikre, at disse investeringer ikke underminerer sikkerheden eller den offentlige orden i EU via anvendelse, forvaltning eller kontrol over eksempelvis kritisk infrastruktur, kritiske teknologier og produkter med dobbelt anvendelse eller levering af kritiske input eller følsomme oplysninger, herunder personoplysninger. I denne henseende tilskynder EPP-Gruppen til gennemsigtighed vedrørende sådanne aftaler.

"Ét bælte, én vej"-initiativet: Kinas geopolitiske dagsorden, camoufleret som infrastruktur- og finansieringsprojekter i "ét bælte, én vej"-initiativet, må anerkendes for det, som den er, og alle projekter af denne slags skal overvåges nøje, også med hensyn til deres negative politiske virkninger. EU bør i højere grad være fortaler for sin egen konnektivitetsstrategi om at bygge infrastruktur og yde finansiering i tredjelande, da det er strategisk vigtigt og ville medføre forretningsmuligheder for vores virksomheder. Vi må dog kræve, at "ét bælte, én vej"-initiativet opfylder de internationale standarder og, med tanke på manglen på gennemsigtighed i budprocesserne, sikrer en retfærdig konkurrence på markederne i tredjelandene ved at opretholde de multilaterale praksisser for økonomisk styring.

Teknologisk 5G-platform: Udviklingen af et 5G-net i hele Europa er en hjørnesten i Europas fremtidige konkurrenceevne. Ressourcerne fra genopretningsplanen for Europa bør anvendes til at forsyne alle medlemsstaterne med de nødvendige midler til en sikker infrastruktur og til at støtte Europas industri, kapacitet og innovation. Kinesisk deltagelse på dette område bør overvåges nøje, mens de virksomheder, der vurderes at udgøre en sikkerhedstrussel, skal udelukkes fra 5G-relaterede projekter i EU-27.

Sektorerne for landbrugsfødevarer, fiskeri og akvakultur som strategiske aktiver i forholdet til Kina: Med tanke på Kinas og det kinesiske lederskabs vedvarende afhængighed på området for fødevaresikring bør EU mobilisere ressourcer til udvikling af en intelligent ramme til at beskytte de europæiske landbrugeres, fiskeres, akvakulturproducenters og forbrugeres interesser og til at undgå uretfærdig konkurrence i sektorerne for landbrug, fiskeri og akvakulturproduktion. Vi anerkender aftalen mellem Den Europæiske Union og Folkerepublikken Kinas regering om beskyttelse af geografiske betegnelser. Vi vil nøje kontrollere gennemførelsen af denne aftale og overvåge Kinas bestræbelser på at sikre beskyttelsen af europæiske intellektuelle ejendomsrettigheder.

Med hensyn til handel er vi fortsat fortalere for åbne forbindelser med Kina. Desværre er vores handelsmæssige forhold stadig ubalanceret på grund af vedvarende, uberettigede ikketoldmæssige foranstaltninger, tekniske hindringer og mangel på gensidighed. Statsstøtten i Kina fører til overkapacitet og dumping på de europæiske og globale markeder. Selv om en fuldt ud nøgtern tilgang ikke garanterer, at de strategiske mål nås, er den europæiske tilgang med at finde løsninger gennem forhandlinger – i stedet for, som USA, ved at indføre told – ikke altid vellykket.

Et eksempel på dette er det globale forum om overkapacitet på stålområdet, som i 2016 blev oprettet under OECD efter en global stålkrise forårsaget af enorm kinesisk overkapacitet. Tre år med forhandlinger førte ikke til konkrete resultater, og det endte med, at Kina besluttede sig for at forlade forummet i oktober 2019. Problemet med ståloverkapacitet eksisterer stadig, og 2,6 mio. arbejdspladser i EU er på spil, direkte eller indirekte.

EPP-Gruppens politikanbefalinger

Gennemførelse af moderniseringen af WTO: Efter Kina blev medlem af WTO i 2001, har landet ikke opfyldt sine forpligtelser. EU bør sammen med andre WTO-medlemmer aktivt fortsætte sit igangværende arbejde på at opdatere WTO-regelsættet. Kina skal leve op til sit ansvar og sine forpligtelser som medlem i denne henseende og anerkende sin reelle økonomiske status, herunder at landet ikke længere er et "udviklingsland".

Fuld anvendelse af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter: Så længe de uretfærdige handelspraksisser fortsætter, opfordrer vi til fortsat og strikt anvendelse – og overvejer en styrkelse – af EU's handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter og den nye anti-dumpingmetode. Dette vil betyde en bedre tackling af forvridninger af priser og udgifter, der ikke er et resultat af frie markedskræfter.

Flere "initiativundersøgelser" fra Kommissionen: EPP-Gruppen støtter en forøgelse af Kommissionens mulighed for "ex officio" at undersøge antidumping-/anti-subsidiesager, uden formelle klager fra berørte europæiske virksomheder. Kommissionen bør gøre fuld brug af disse udvidede kompetencer.

Udforskning af nye fleksible former for alliancesamarbejde: Vi opfordrer medlemsstaterne til at oprette et nyt forum for multilateralt samarbejde, hvor der trækkes på arven fra Koordinationskomitéen for Multilateral Eksportkontrol. Det primære mål med dette nye forum ville være at overvåge og kontrollere eksporten af teknologier, handelsstrømme og følsomme investeringer i lande, som vækker bekymring, samt etiske standarder inden for forskning, produktion og indsamling af data.

Effektiv screening af udenlandske direkte investeringer: Vi tilskynder medlemsstaterne til hurtigt at gennemføre og effektivt anvende den nye forordning for at oprette mekanismer til at screene udenlandske investeringer i kritiske sektorer og for at lukke eksisterende smuthuller. En mulig revision bør også overvejes for at tackle de markedsforvridninger, der forårsages af udenlandske subsidier på det indre marked. Vi er på vagt over for bestræbelser på at skabe skadelige økonomiske afhængigheder gennem strategiske investeringer og er engagerede i at styrke den europæiske åbne strategiske autonomi i denne henseende.

En omfattende investeringsaftale mellem EU og Kina: Vi anerkender med positivitet den opnåede politiske principielle enighed om en omfattende investeringsaftale mellem EU og Kina, hvis formål er mere sikre juridiske rammer for en langsigtet markedsadgang og investeringsmuligheder. Den omfattende investeringsaftale afspejler vores prioriteter og kan bidrage til mere gensidighed med hensyn til markedsadgang, til lige konkurrencevilkår og til at fremme ikkeforskelsbehandling af virksomheder og investorer. Vi anerkender, at dette ikke vil afhjælpe alle manglerne på disse områder. EPP-Gruppen vil nøje granske aftalen, som omfatter ambitiøse bestemmelser om handel og bæredygtig udvikling, f.eks. arbejdstagerrettigheder, hvilket Kina er gået med til for første gang. Vi vil også tage menneskerettighedssituationen i Kina i betragtning, når vi bliver bedt om at støtte investeringsaftalen. Overvågningen af gennemførelsen er meget vigtig, da aftalens værdi afhænger af, hvordan Kina gennemfører disse forpligtelser.

Håndtering af overkapacitet: EU bør fortsætte dialogen med andre internationale interessenter inden for rammerne af OECD, WTO og G20 og presse Kina til igen at deltage i forhandlingerne.

Investeringsaftale med Taiwan: Vi støtter indledningen af forhandlinger om en bilateral investeringsaftale med Taiwan. Endvidere opfordrer vi Kommissionen til at færdiggøre det forberedende arbejde, specifikt en screeningsundersøgelse og en konsekvensanalyse, med henblik på formelt at indlede forhandlinger inden for rammerne af EU's ét-Kina-politik. Vi mener også, at Taiwan bør hilses velkommen som deltager i WHO-møder, -mekanismer og -aktiviteter, navnlig under pandemien. Taipeis velafbalancerede håndtering af krisen har vist den værdi, landets deltagelse kunne have for organisationen.

Indsats for effektiv gennemførelse: EPP-Gruppen vil sikre, at Europa-Parlamentet aktivt overvåger den effektive gennemførelse af enhver fremtidig aftale med Kina, og opfordrer til, at parlamentarisk diplomati og dialog kommer til at spille en rolle i forbindelse med denne indsats.

I den europæiske offentlige og akademiske debat forsøger Beijing at påvirke den offentlige diskurs i det europæiske samfund. Formålet er at gøre Beijings egne politiske narrativer gældende og at censurere kritiske stemmer i Europa.

Menings-, ytrings-, religions- og foreningsfrihed er de principper, vores liberale demokratier bygger på. Kritisk tænkning ses i Europa som et uundværligt element i vores deltagelsesdemokrati. For det kinesiske kommunistparti hører disse grundlæggende principper i vores europæiske model til de "syv undergravende strømme" og de "vestlige onder", der skal undertrykkes i Kina.

Samtidig bruger Kina i stigende grad disse friheder i Europa til at forme sin dagsorden. Mens en gennemsigtig debat om Kina i vores medier, på vores universiteter, i vores tænketanke og i vores sociale mediekanaler er velkommen og berigende, skal hemmelige forsøg på at manipulere den offentlige diskurs udfordres.

Visse europæiske medier har været genstand for kinesiske virksomheders fusioner og overtagelser. De har på denne baggrund indført pro-Kina-retningslinjer for arbejdet. Reklameindtægter og kinesiske medieindstik fra kinesiske institutioner og virksomheder bruges som middel til at fremme pro kinesiske budskaber og censurere kritiske rapporter. Europæiske journalister og universiteter presses af kinesiske ambassader i Europa til at afstå fra udtalelser, der opfattes som kritiske over for Kina. Europæiske tænketanke og universiteter, der finansieres af eller samarbejder med kinesiske institutioner og virksomheder, promoverer den kinesiske regerings holdninger. Det enorme netværk af mere end 500 Confucius-institutter rundt omkring i hele verden anvendes også til dette formål. Endvidere forsøger de at blande sig i pensaene på vestlige universiteter for at censurere kritisk diskurs og forskning om Kina. Europæiske forskere og journalister nægtes kinesiske visa og adgang til kinesiske kilder, når deres arbejde opfattes som kritisk over for kommunistpartiets politikker.

Disse indgreb bemærkes ofte ikke, men de er rettet mod vores kerneværdier og -principper. Som en modsætning til offentlighedsdiplomatiets sædvanlige bløde magt er udtrykket "skarp magt" blevet opfundet som henvisning til disse nye taktikker til at føre manipulerende diplomatisk politik.

EPP-Gruppens politikanbefalinger

Screening af udenlandske investeringer i medier: Kina har investeret næsten 3 mia. EUR i europæiske medievirksomheder i de sidste 10 år. Kun nogle EU-medlemsstater har screeningsmekanismer til udenlandske medieinvesteringer. Vi opfordrer derfor Kommissionen til at udvikle en regelramme for hele EU til at forhindre medievirksomheder, der enten finansieres eller kontrolleres af regeringer, i at overtage europæiske medievirksomheder. Denne bør primært finde anvendelse på ikkedemokratiske lande, hvor europæiske medieorganisationer ikke har lov til at operere frit eller presses til at dreje deres nyhedsdækning til fordel for de lokale regeringer. Dette arbejde bør baseres på en fælles database for at facilitere en harmoniseret forebyggelse og/eller retsforfølgelse i hele Den Europæiske Union. Ellers vil Kinas eksempel blive fulgt af andre stater med lignende autoritære politiske ideologier, således at Den Europæiske Union risikerer, at andre lande griber ind i dens indre anliggender.

Støtte til uafhængig forskning og journalistik om Kina: Øget støtte til uafhængig og kritisk ekspertise vedrørende Kina ville gøre tænketankene og universiteterne mindre afhængige af de kinesiske virksomheder og institutioner, der i øjeblikket finansierer deres aktiviteter. Oprettelsen af et EU-finansieret program for forskning vedrørende Kina – som er tilgængeligt for europæiske universiteter – og af en europæisk stiftelse for viden om Kina anbefales i høj grad. EU og medlemsstaterne skal også fortsætte med at forsvare ytringsfriheden på universiteterne for at sikre, at talefriheden på de europæiske universiteter ikke undergraves af tvang fra kinesiske myndigheder, uanset om denne tvang er rettet mod europæiske eller kinesiske studerende og akademikere.

Fremme, støtte og finansiering af uafhængig journalistik og liberale medier: EU og medlemsstaterne bør støtte journalister, der undersøger Kinas censur, propaganda, pressechikane og menneskerettighedskrænkelser. Journalism Trust Initiative, Det Internationale Konsortium af Undersøgende Journalister og Forum on Information and Democracy er gode eksempler herpå. EU kan bidrage til dette arbejde ved at oprette en europæisk fond for demokratiske medier.

Modvirkning af kinesiske desinformationskampagner og påtvungne narrativer: En europæisk bilfabrikant blev tvunget til offentligt at undskylde for at have lagt en reklame med et citat af Dalai Lama op på en social medieplatform. Hvis man nævner forfølgelse af religiøse og etniske minoriteter, f.eks. tibetanere og uighurer, eller tildeler en europæisk litteraturpris til en forfatter, der tilbageholdes i Kina, kan det føre til trusler fra kinesiske diplomater mod akademiske institutioner og endda regeringer. De kinesiske forsøg på at påtvinge egne narrativer og censurere meninger i EU må ikke tolereres. Alle EU-institutionerne må være strikte med hensyn til at klarlægge og kalde kinesiske desinformationskampagner og -narrativer ved deres rette navn, f.eks. den relateret til covid-19-krisen. Vi foreslår EU-dækkende dokumentation for desinformation og menneskerettighedskrænkelser for at øge bevidstheden og dermed støtte ofrene i EU, uanset om de er enkeltpersoner, selskaber eller regeringer. Dette arbejde kunne danne grundlag for uddannelse såsom værktøjskasser eller specifikke websteder med henblik på at udruste de europæiske borgere med de nødvendige færdigheder og/eller den nødvendige viden til at forhindre dem i at blive misinformeret.

Disse data kan indsamles og offentliggøres regelmæssigt af EU-Udenrigstjenesten.

Forsvar af menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder: Menneskerettighedskrænkelserne i Fastlands Kina og Hongkong må ikke ignoreres og kræver en stærk reaktion fra EU og EU-medlemsstaterne. EPP-Gruppen glæder sig over den vedtagne globale EU-ordning for menneskerettighedssanktioner (EU's Magnitskij-lov), som vil sikre, at de, der er skyldige i at krænke menneskerettigheder, drages til ansvar. EPP-Gruppen bør gå forrest i det politiske diplomati for at medtage korruption i den globale EU-ordning for menneskerettighedssanktioner.

Løsladelse af menneskerettighedsaktivister: Vi tilskynder til løsladelse af arbitrært tilbageholdte og fængslede menneskerettighedsforkæmpere, dissidenter og andre, herunder den svenske statsborger Gui Minhai. Vi bemærker med stor bekymring rapportering om systematiske menneskerettighedskrænkelser – herunder internering, steriliseringer og tvangsaborter – som begås i Xinjiang mod uighurer og andre primært muslimske minoriteter, og vi kræver en uafhængig og presserende undersøgelse af disse påstande. Vi understreger behovet for fri adgang til Tibet, herunder for diplomater, journalister, turister og tibetanerne selv.

Fortsat gåen i brechen for Hongkong: EPP-Gruppen skal fortsætte med at støtte Hongkongs autonomi, frihed og retsstatslighed. Den bør fortsætte med kraftigt at opfordre medlemsstaterne til at gennemføre den pakke af foranstaltninger, som Rådet for Udenrigsanliggender nåede til enighed om den 28. juli 2020, samt Parlamentets fælles beslutning af 15. juni 2020.

Europæisk importforbud mod produkter fremstillet med tvangsarbejde: De kinesiske myndigheder har angiveligt tilbageholdt 1 mio. uighurer i lejre og brugt dem til tvangsarbejde i Xinjiang-provinsen. Repræsentanternes Hus i USA har næsten enstemmigt vedtaget en lov, som forbyder import af produkter, der er fremstillet ved hjælp af tvangsarbejde. EU bør også forbyde import af produkter fra virksomheder, der gør brug af tvangsarbejde, i overensstemmelse med WTO-lovgivningen. Produkter fremstillet i genopdragelseslejre bør også forbydes på EU-markederne.

Støtte af religionsfrihed i Kina: Kina nægter fortsat sine borgere religionsfrihed. Religiøse foreninger og fællesskaber, især kristne, muslimer, buddhister og andre, som ikke er en del af regimekontrollerede organisationer, udsættes for chikane, tilbageholdelse, nedrivning af hellige symboler og steder, hvor gudsdyrkelse foregår, indgreb og andre former for vedholdende forfølgelse. EU bør ikke kun forsyne den særlige udsending for fremme af religions- og trosfrihed uden for Den Europæiske Union med tilstrækkelige midler, men også løbende tage spørgsmålet om religionsfrihed op i sine forbindelser med Folkerepublikken Kina.

Kina er blevet en af de største bidragydere til FN-budgettet og deltager i stigende grad med styrker i FN's fredsbevarende operationer. Som permanent medlem af FN's Sikkerhedsråd og medlem af Menneskerettighedsrådet har Kina et særligt ansvar for at støtte de tre grundpiller i FN: menneskerettigheder, fred og sikkerhed samt udvikling.

EU's position på området for spænding mellem USA og Kina

Tilstanden af forholdet mellem USA og Kina har globale implikationer, især fordi den globale pandemi har forværret de eksisterende spændinger. Stormagtskonkurrencen er unægteligt ved at ændre sig til stormagtsrivalisering. Under disse omstændigheder må EU indtage en position, der gør det muligt for Unionen at forsvare sine interesser og samtidig opretholde et samarbejdsforhold til begge parter.

På den ene side er EU og USA forbundet af det transatlantiske bånd – institutionaliseret i NATO – som er baseret på principperne om demokrati, frihed, menneskerettigheder og retsstatslighed. EPP-Gruppen er engageret i at forny og styrke dette bånd. EU støtter loyalt USA ved at opretholde sin våbenembargo mod Kina og har nu gjort det i mere end 30 år. På den anden side er det kinesiske marked, med alle de dertil knyttede forbehold, en kraftig magnet, som tiltrækker europæiske virksomheder af alle størrelser.

Kun EU i sin helhed giver medlemsstaterne chancen for at bevare autonomien i en situation, hvor USA og Kina konkurrerer om overlegenhed. For ikke at blive "klemt" mellem de to geopolitiske giganter må EU føre en principfast, men pragmatisk, udenrigspolitik. Forsvaret af multilateralismen og dens institutioner – samt respekt for den regelbaserede orden – er af fundamental betydning for at kunne forsvare EU's position. Dette indebærer indførelse af sanktioner med henblik på at forsvare europæiske interesser.

Dette kan muligvis føre til midlertidige tilbageslag eller skuffelser såsom en potentiel gengældelse fra Beijing mod vores handelsinteresser. I det lange løb vil det dog styrke det internationale system, der er baseret på gennemsigtige regler. For at nå dette mål må EU påtage sig et lederskab for at genskabe sin alliance med USA. Dette bør også ske med andre demokratiske, ligesindede stater, som er på vagt over for, hvor selektiv Kina kan være i sin overholdelse af de internationale regler.

EPP-Gruppen glæder sig over etableringen af dialogen mellem EU og USA om Kina og opfordrer til en robust diskussion om områder – f.eks. tvungne teknologioverførsler og styrkelsen af multilaterale institutioner – hvor en fælles tilgang ikke kun er ønskværdig, men også nødvendig. EPP-Gruppen opfordrer endvidere EU, USA og andre demokratiske lande til at arbejde for en ambitiøs, global dagsorden for støtte til demokrati, til at modarbejde snigende autoritære tendenser, støtte folks ønske om frihed og styrke den demokratiske modstandsdygtighed.

Afhængigt af resultatet af denne indsats kan forholdet mellem EU og Kina udvikle sig i overensstemmelse med tre forskellige scenarier:

a) Positivt scenario – dialog og samarbejde

I et positivt scenario fortsætter begge parter med at samarbejde. Dette giver EU mulighed for at føre dialog med både USA og Kina, indgå aftaler samt øge samhandelen og investeringsniveauet. Alle tre partnere arbejder sammen om at håndtere globale udfordringer såsom klimaændringer, terrorisme og den nuværende pandemi. En regelmæssig dialog ledsages af et højt tillidsniveau.

b) Neutralt scenario – sameksistens og et forhold på bedste beskub

EU accepterer sine partneres styrker og arbejder på at fremme sin egen. EU's bevidsthed om tiltagende konkurrence og EU-indsatsen for at tackle uretfærdige handelspraksisser skader ikke forholdet fuldstændigt, da alle parter anerkender, at de har mere at vinde end at tabe.

c) Negativt scenario – rivalisering og konflikt

Det tredje scenario indebærer de alvorligste følger. I et fjendtligt miljø, hvor tilliden er ødelagt, handelen er hæmmet, og forskellige gengældelsesforanstaltninger anvendes i rigt mål, må EU navigere og manøvrere på vellykket vis.

Den europæiske offentlighed ville ikke acceptere en militær konfrontation. Muligheden for ikke at blive tyranniseret til potentiel deltagelse vil kun være til stede, hvis EU er stærk og forenet. Styrke defineres som en effektiv og assertiv udenrigspolitik i artikel 24, stk. 3, TEU's ånd. EU må være villig til uden undskyldninger at udnytte sin indflydelse (stærk økonomisk aktør, dominerende bistandsyder, betroet politisk partner og eksportør af en særlig slags integrationsmodel). Med "forenet" menes der en samlet position over for Kina og USA, hvor kortsigtede og snæversynede interesser ikke prioriteres højere end den overordnede interesse. I forhold til Kina skal Europa som standard udnytte sin langt stærkere kollektive forhandlingsposition.

EU må forberede sig på et muligt sammenbrud af forbindelserne mellem USA og Kina. For at gøre dette må EU blive uafhængig i kernesektorer i økonomien ved at ændre beskaffenheden af forsyningskæderne (få dem tættere på) og øge investeringen i FoU betydeligt. EU vil måske ikke være i stand til at forhindre kinesiske foranstaltninger, men bør sikre, at de får omkostninger for Kina. Beslutsom håndhævelse af gensidighed, mekanismer til screening af investeringer samt begrænsninger med hensyn til overtagelse af vigtige europæiske virksomheder og strategisk infrastruktur, herunder landbrug, fast ejendom og teknologi, bør tages i betragtning i forbindelse med forsøgene på at retablere balance i forbindelserne med Kina. Endvidere bør restriktive foranstaltninger (dvs. den globale sanktionsordning) altid være en valgmulighed. Et beslutsomt forsvar af frihed og demokrati øger Unionens evne til bedre at kunne imødegå Kinas systematiske bestræbelser på at påvirke dens politikere og civilsamfund. Bestræbelserne har til formål at forme den offentlige mening, så den passer til Kinas strategiske interesser. Desuden bør EU afsløre Kinas røveriske taktikker og handlinger i sårbare tredjelande. Disse lande lokkes med løftet om, eksempelvis, "ét bælte, én vej"-initiativet og ender i gældsfælden (gæld for aktiver).

En fornyet dialog mellem EU og USA om Kina – med fokus på politiske, sikkerhedsmæssige, strategiske og økonomiske aspekter – kunne tjene som en platform for, at EU og USA bedre kan forstå og moderere hinandens tilgange til Beijing og undgå unødvendige eskaleringer i forholdet mellem USA og Kina. De europæiske ledere må bemærke, at USA's Kinapolitik er et af de få emner i amerikansk politik, hvor det er muligt for de to partier at blive enige.

Uanset hvor tæt et forhold vi får til Kina, er og vil det transatlantiske bånd altid være stærkere og vigtigere for EU. En tro på frihed og demokrati binder os sammen med USA, som er en yderst vigtig allieret med hensyn til håndteringen af Kina.

Konklusioner

EU's politik for Kina bør baseres på følgende principper: samarbejde, når det er muligt, konkurrere, når der er behov for det, og konfrontere, når det er nødvendigt. Denne tilgang gør det muligt for EU at reagere på udviklingen af det bilaterale forhold med fleksibilitet.

Dialog kræver dog en interesse fra begge parter og overholdelse af de eksisterende regler. Vi forventer derfor, at Kina opfylder sine egne tilsagn. En selektiv anvendelse af den internationale regelbaserede orden er uacceptabel. Vi forventer ikkeforskelsbehandling og åbenhed af Beijing samt en parathed til at acceptere ansvar og ansvarliggørelse, hvilket følger med landets større rolle på den globale scene.

EPP-Gruppen støtter et samarbejde med Kina, som er principbaseret, praktisk og pragmatisk. EU bør ikke gå på kompromis med sine værdier og principper. EPP-Gruppen opfordrer EU-institutionerne og -medlemsstaterne til at gøre brug af alle midler for at overbevise de kinesiske ledere om at gøre deres inspirerende land til et ansvarligt medlem af det internationale samfund.