EPP-Gruppens holdningsdokument om socialpolitik

Måden, vi arbejder på, vil aldrig blive den samme igen. Den teknologiske revolution, vi er vidne til, fører til en hidtil uset grad af teknologiske fremskridt og nye forretningsmuligheder. Global handel, en stærk fælles valuta, europæiske industri- og miljøstandarder og et stærkt indre marked understøtter en lang række af succesrige virksomheder, hvilket giver flere skatteindtægter og flere og bedre job. Fremskridt fører til velstand. Samtidig ændrer denne teknologiske revolution  de økonomiske mønstre radikalt, de sociale systemer og arbejdsmarkedet.

Som kristelige demokrater støtter vi udnyttelsen af den teknologiske revolutions fulde potentiale, samtidig med at vi sikrer, at alle i vores samfund har mulighed for at få del i denne velstand. Ingen bør lades i stikken, og vi er nødt til at føre en politik, der tager hensyn til den demografiske udfordring og fremmer lige muligheder for alle, navnlig dem, der er hårdest ramt af krisen, f.eks.  sårbare grupper, familier, den unge generation og de ældre. Vi mener, at vores værdier er mere relevante end nogensinde og er det stærkeste udgangspunkt for udformningen af fremtiden. De kombinerer det bedste fra den konservative, liberale og kristelig-sociale tænkemåde. Begrebet social markedsøkonomi med sin balance mellem frihed og individets uhindrede udvikling på den ene side og solidaritet med alle i samfundet på den anden er vigtige svar på vor tids udfordringer.

Dette skal opnås inden for rammerne af at yde anstændigt arbejde, der er baseret på værdighed og fortjeneste og fører til et samfund, som er mere end blot summen af den enkeltes indsats. Det indebærer, at Europa sammen med medlemsstaterne skal gøre en indsats for at sikre respekten for arbejde, herunder en rimelig løn. Lønninger skal gøre det muligt for mennesker at føre en anstændig tilværelse. Det indebærer også iværksætterfrihed og lige vilkår inden for handel på det indre marked og i de internationale handelsforbindelser. Økonomi er imidlertid skabt til gavn for alle mænd og kvinder, ikke omvendt. Et stærkt indre marked går hånd i hånd med social stabilitet og retfærdighed. For at gøre det muligt for det indre marked at udnytte sit potentiale fuldt ud og muliggøre fair konkurrence har det behov for passende minimumsstandarderfor blandt andet sikkerheden på arbejdspladsen, beskyttelse af sårbare grupper, bekæmpelse af forskelsbehandling, fair udstationeringsstandarder samt en særlig støtte til ugunstigt stillede regioner gennem strukturfondene.

Denne socialpolitik var en del af Romtraktaterne, der oprettede Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF), som understreger det overordnede mål om socialt fremskridt og en afbalanceret økonomisk udvikling. Det er vores pligt at fortsætte denne arv og føre den ind i det 21. århundrede. Da EU's oprindelige seks stiftende medlemsstater mødtes i 1957/58, stod de også over for hidtil usete økonomiske, samfundsmæssige og teknologiske omvæltninger. De var klar over, at fremskridt både skal være økonomiske og sociale, hvor enhver kan spille en rolle i overensstemmelse med sine evner for at skabe et nyt fællesskab og et nyt samfund baseret på en fri, åben og retfærdig social markedsøkonomi, som gør det muligt for økonomierne at vokse og mindske fattigdom og ulighed.

Opretholdelse af muligheder i en tid med covid-19

Denne forpligtelse for en social markedsøkonomi er mere nødvendig nu end nogensinde før. De dybe økonomiske og sociale konsekvenser af covid-19 er blot det seneste eksempel på, hvorfor vi er nødt til at tage sociale spørgsmål op på europæisk plan: ikke for at regulere hver enkelt detalje, men for at støtte medlemsstaterne og sikre, at lige muligheder fortsat er kernen i det europæiske projekt – samtidig med at nærhedsprincippet respekteres.

Covid-19 har en uforholdsmæssig stor indvirkning på forskellige medlemsstater, forskellige regioner og forskellige grupper i vores samfund med de alvorligste konsekvenser for de mest sårbare grupper. Pandemien har kastet lys over mange eksisterende ubalancer og fremskyndet farlige sociale tendenser. Mange menneskers eksistensgrundlag er truet af den økonomiske afmatning. Det er med dette in mente, at vi er blevet enige om at tilføje foranstaltninger på europæisk plan såsom SURE-programmet til nationale foranstaltninger for at sørge for en engangsforanstaltning for økonomisk og social solidaritet i Europa. Dets lånebaserede system udelukker moral hazard, samtidig med at det giver alle EU-medlemsstater de nødvendige midler til at skabe et sikkerhedsnet under denne pandemi, støtte nationale ordninger for nedsat arbejdstid og undgå masseafskedigelser. Instrumentet, der finansieres gennem fælles lån udstedt af Europa-Kommissionen og garanteret af medlemsstaterne, er et klart tegn på europæisk solidaritet i krisetider.

Vi ser i SURE den europæiske arbejdsløshedsgenforsikringsordning, som Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, bebudede, nu hvor de økonomiske konsekvenser af krisen varer længere end forventet. Instrumentet bør derfor forlænges, så længe den nuværende ekstraordinære situation varer, det bør fortsat være baseret på lån og kun aktiveres i tilfælde af alvorlige, eksterne finansielle/økonomiske chok.

Udvikling af de rette færdigheder for fremtiden

Som del af vores reaktion på covid-19 ønsker vi at styrke vores økonomiers konkurrenceevne ved at sikre, at alle i vores samfund har de rette færdigheder til at finde et job og udfolde deres talenter, navnlig den unge generation, der nu lider under covid-19-krisen. Vi er nødt til at investere i menneskelig kapital og viden for at holde trit med kravene for et moderne arbejdsmarked. Især den unge generation lider under høj arbejdsløshed, mens mange arbejdsgivere ikke er i stand til at besætte ledige stillinger, fordi de ikke kan finde personer med de rette kvalifikationer.

Det er nødvendigt at styrke EU's uddannelsesprogrammer og samtidig tilpasse uddannelserne til behovene for fremtidens økonomi og samfund, støtte ansatte og lærere i at træne de rette færdigheder samt at investere i digital infrastruktur. En betydelig del af de midler, der stilles til rådighed under genopretningsplanen inden for rammerne af Next Generation EU-instrumentet, bør anvendes til opkvalificering og livslang læring.

Vi ønsker også, at EU udvikler nye digitale platforme for uddannelse og jobmuligheder på tværs af grænser.

Disse foranstaltninger bør ikke begrænses til den umiddelbare genopretningsindsats alene. Prognoser viser, at flere mennesker i EU i fremtiden vil arbejde i højt kvalificerede job, mens behovet for lavt kvalificerede job forventes at falde. Derfor skal de inkluderende uddannelsessystemer reformeres og ajourføres for at tilpasse arbejdstagernes kvalifikationer til arbejdsmarkedets krav, herunder den europæiske grønne pagt og digitaliseringen. Overordnet set bør denne politik være i overensstemmelse med den europæiske søjle for sociale rettigheder, den europæiske grønne pagt og digitaliseringen.

Uddannelse er en investering i vores fælles fremtid og et af de centrale instrumenter i det enkelte menneskes udvikling og selvrealisering. Uddannelse har en positiv indvirkning på social sammenhængskraft, som er en forudsætning for økonomisk vækst, jobskabelse og beskæftigelse.

Det digitale indre marked: Muligheder i stedet for overregulering

Vi mener, at den stigende digitalisering af arbejdsmarkedet og dens nye teknologier bør ses som en mulighed snarere end en trussel. Vi ønsker, at digitale forretningsmodeller kanl trives i Europa sammen med de respektive nye jobmuligheder. Vi ønsker, at vores kontinent bliver verdens iværksætter hot spot.

Vi ønsker, at onlinemarkedspladser, app-udbydere og gig-økonomien er underlagt beskatning og arbejdsmarkedsregler ligesom traditionelle virksomheder er, samtidig med at der sikres forbrugerbeskyttelse og tillid.

Digitaliseringen af arbejdsmarkedet, herunder platformsarbejde, bør respektere arbejdsmarkedsparternes arbejde og bør ikke føre til en ny type beskæftigelsesstatus. Vi ønsker at bekæmpe falsk selvstændig virksomhed med klare kriterier for at skelne mellem arbejdstageres og uafhængige kontrahenters beskæftigelsesstatus. Nystartede virksomheder og SMV'er kan frit anvende innovative arbejdsmodeller uden at hæmme den fair konkurrence, overtræde arbejdsmarkedsreglerne eller undgå at betale sociale ydelser.

Ansatte og arbejdstagere bør også drage fordel af digitaliseringsprocesserne såsom en retfærdig ramme for hjemmekontorarbejde og AI-forstærkede støttesystemer, samtidig med at deres ret til at være offline holdes for øje. Vi ønsker at sikre, at jobmangfoldighed og -fleksibilitet med hensyn til arbejdstid og arbejdssted er et frivilligt valg og ikke en krænkelse af arbejdstagernes rettigheder.

Vi ønsker at skabe en ramme i stedet for at regulere mindstelønningerne

Vi glæder os over, at Kommissionen har undladt at udvikle en bindende formel til fastsættelse af mindstelønninger, samtidig med at den foreslår en fælles europæisk metode til at sikre passende løn til alle og til at eliminere urimelige praksisser og en nedgradering af sociale beskyttelsesstandarder for vores arbejdstagere. Beskyttelsen af medlemsstaternes integrerede rettigheder og nærhedsprincippet, som styrer vores socialpolitiske tilgang, er kernen i forslaget.

Europas velstand er ikke baseret på centraliserede beslutninger, men respekterer medlemsstaternes og regionernes love, skikke og traditioner, navnlig på et så følsomt område som socialpolitik. Ikke desto mindre indebærer den europæiske ånd og en menneskecentreret økonomisk og social tilgang også en følelse af enhed og inklusion og skal tilbyde løsninger til at forebygge fattigdom (i arbejde), urimelige praksisser og konkurrence på grundlag af kapløb mod bunden. Forslaget om europæiske mindstelønninger bør være i overensstemmelse med princip 6 i den europæiske søjle for sociale rettigheder, som giver alle mulighed for en anstændig levestandard, uanset hvor de arbejder.

Kernen i dette forslag skal være respekten for nationale traditioner og friheden og styrkelsen af arbejdsmarkedsparternes rolle. Vores tilgang er derfor ikke at ændre, hvad der fungerer godt på nationalt plan, men i stedet at styrke eksisterende nationale systemer med stor vægt på social dialog, kollektive forhandlinger og deres bindende virkning. Nærhed og solidaritet går hånd i hånd og er to sider af samme sag. Der skal imidlertid udvikles sikkerhedsnet med minimumsstandarder for at sikre, at alle arbejdstagere i EU får en rimelig løn, og at lavtlønssektorerne, atypiske og usikre ansættelsesforhold og afviklingen af sociale sikringsordninger kan udryddes.

Når medlemsstaterne frit vælger at fastsætte en mindsteløn på et niveau, der bestemmes af medlemsstaten eller dens arbejdsmarkedsparter, ønsker vi at sikre, at den er i overensstemmelse med klart fastsatte minimumsnormer af respekt for arbejdstagerne, deres værdighed og Den Europæiske Unions mest grundlæggende principper. Af hensyn til nærhedsprincippet afviser vi juridisk bindende henstillinger og kriterier, der fastsætter mindstelønsniveauet.

Sikring af retfærdighed gennem bekæmpelse af misbrug

Åbenhed på det indre marked og muligheder for alle kan kun garanteres, hvis EU indtager en fast holdning mod enhver form for misbrug. Vi ønsker, at Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed først og fremmest skal være fuldt operationel, støtte og styrke de nationale arbejdstilsyns, myndigheders samt arbejdsmarkedsparternes evne til at sikre fair mobilitet, effektiv håndhævelse af arbejdstagernes rettigheder på tværs af grænser og effektivt at bekæmpe socialt bedrageri, misbrug og dumping i tæt samarbejde med nationale og regionale myndigheder.

For at bekæmpe urimelige praksisser og sikre ligebehandling af arbejdstagere i hele kæden af kontrahenter bør vi bekæmpe urimelig underleverandørpraksis, der anvender kunstige arrangementer såsom skuffeselskaber, falsk midlertidigt vikararbejde og proforma selvstændig beskæftigelse.

For at give både de nationale myndigheder og Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed det rette værktøj til at afdække misbrug bør vi sigte mod hurtigst mulig at gøre den elektroniske udveksling af oplysninger vedrørende social sikring (EESSI) fuldt funktionsdygtig. Det vil lette udveksling på tværs af grænserne mellem sociale sikringsinstitutioner og fremskynde behandlingen af individuelle sager, uden at det medfører en yderligere byrde for virksomheder eller ansatte. Derudover bør vi arbejde videre med et digitalt europæisk socialsikringsnummer (ESSN), som er nødvendigt for at sikre retssikkerhed, fair mobilitet og beskyttelse og håndhævelse af arbejdstagernes rettigheder.

Dette bør bidrage til at forbedre beskyttelsen af sociale sikringsrettigheder på tværs af grænser, bekæmpe misbrug og forbedre Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds håndhævelseskapacitet.

Familievenlige politikker

Vi står for familievenlige politikker, der hjælper børn med at få en bedre start i livet og forældre med at finde den rette balance mellem deres erhvervsmæssige karriere og familiemæssige forpligtelser. Et barns livsforløb er stærkt afhængigt af den tid og pleje, som barnet modtager af sine forældre i løbet af de første leveår. Vi er bekymrede over antallet af børn, der forlader skolen for tidligt, og som risikerer senere at ende i arbejdsløshed og fattigdom; en situation, som i mange tilfælde går i arv mellem generationer.

EU og medlemsstaterne skal tilskynde arbejdsgivere til at vedtage familievenlige foranstaltninger såsom forældres mulighed for at benytte telearbejde og midlertidigt reducere deres arbejdstid uden betydelige lønnedskæringer og jobmobilitet for at sikre omsorg og uddannelse for deres børns. Det er vigtigt at fastholde erfaringerne fra pandemikrisen med henblik på regulering af telearbejde uden at skade arbejdsgivere eller arbejdstagere.

Det er vores pligt at skabe og forbedre europæiske politikker, der garanterer respekten for børns og unges rettigheder, og som garanterer deres trivsel.