EU kan bidrage til at helbrede kræft: Ingen skal dø af kræft om 20 år

Kræft er en af de største udfordringer, som mange europæiske borgere står over for. Næsten én ud af tre europæere vil udvikle kræft på et tidspunkt i deres liv, og alle europæere ved, hvor stor smerte og hvor store konsekvenser sygdommen stadig medfører. Næsten alle har en ven eller et familiemedlem, der er ramt af kræft eller død på grund af denne forfærdelige sygdom. Medlemsstaterne har stadig ansvaret for borgernes sundhed, men EU kan og skal spille en rolle.

EPP-Gruppen arbejder på at sikre, at ingen skal dø af kræft i EU om 20 år.

EPP-Gruppen støtter følgende konkrete skridt:

1. Forskning

A:  Vi ønsker at fordoble Den Europæiske Unions bevillinger til kræftforskning indtil 2024.

B:  EU's nye rammeprogram for forskning bør omfatte en mission: "Ingen børn skal dø af kræft om 20 år". Derfor bør forskningsbudgettet til dette formål (kræft og børn) være ti gange større senest i 2024.

C:  Forskning, der udføres af non-profit organisationer, som f.eks. velgørenhedsorganisationer inden for kræft, bør modtage fem gange mere støtte end tidligere.

D: Vi opfordrer til en fornuftig gennemførelse af den generelle forordning om databeskyttelse med henblik på at undgå unødvendige begrænsninger for kræftforskning.

2. Lægemiddelpolitik

A:  Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og nationale sammenslutninger for medicinsk teknologivurdering — der udarbejder medlemsstaters afgørelser om, hvorvidt et lægemiddel skal refunderes — bør samarbejde bedre om at fokusere investeringerne på lægemidler, der medfører en reel fordel for patienterne. Vi anmoder derfor om en rettidig godkendelse af Kommissionens forslag om MTV'er.

B:  Bedre rammer for behandling af kræftsyge børn.

C:  Mindre bureaukrati i kliniske forsøg, navnlig for SMV'er og non- profit organisationer.

3. E-sundhed

For at løse problemet med mere specialiseret behandling, og for at undgå unødvendige rejser for patienter, bør e-sundhed i Den Europæiske Union støttes bedre. Vi opfordrer derfor Kommissionen til hurtigst muligt at forelægge en køreplan, herunder lovgivningsmæssige forslag, til sikring af udviklingen af fælles standarder for at fremme interoperabiliteten af sundhedssystemerne og den nødvendige e-sundhedsinfrastruktur.

4. Grænseoverskridende sundhedsydelser

Gennemførelse af et direktiv om grænseoverskridende sundhedsydelser for at give patienter mulighed for at se de specialister, der passer bedst til deres behandling, uden unødvendige byrder.

5. Forebyggelse

Streng og hurtig gennemførelse af tobaksdirektivet, oplysningskampagner, der fremmer en sund livsstil, luftkvalitetsforanstaltninger, der håndterer årsagen til dårlig luftkvalitet, og hurtig vedtagelse af Kommissionens forslag om beskyttelse af arbejdstagerne mod risikorelaterede kræftfremkaldende stoffer og mutagener på arbejdspladsen.

6. Screening og tidlig påvisning

Sundhedsministrene bør gennemgå Rådets henstillinger fra 2003 om kræftscreening.

7. Kræftregistre

Kommissionen bør bidrage til at skabe en ramme for interoperabilitet mellem europæiske kræftregistre så hurtigt som muligt.

8. Kønsperspektiv

Specifikke emner fra både mandlige og kvindelige perspektiver bør behandles.

9. Pleje af overlevende kræftpatienter

Personer, der har overlevet kræft og ikke er i nogen væsentlig risiko, og hvis risiko ikke er højere end den gennemsnitlige befolknings, bør beskyttes mod forskelsbehandling.

10. Dødelig sygdom på arbejdspladsen

Personer, der er diagnosticeret med en dødelig sygdom, bør have lov til at fortsætte med at arbejde, hvis de ønsker det.

11. Balance mellem arbejdsliv og privatliv

Forholdene for kræftpatienters forældre og andre omsorgspersoner bør behandles i direktivet for balancen mellem arbejdsliv og privatliv.

12. Palliativ pleje

Kommissionen bør udgøre en platform for udveksling af bedste praksis inden for palliativ pleje og støtte forskning inden for palliativ pleje.

Kræftforskning kan gennemføres med større held, og kræftbehandling kan blive mere effektiv, hvis de bedste hjerner i Europa arbejder sammen, og patienter får mulighed for at drage fordel af fremskridtene, uanset hvor de bor. Dette gælder for kræft i almindelighed, men det gælder i særdeleshed for kræft blandt børn eller sjældne kræftformer. En højere grad af præcisionsmedicin gør det også afgørende, at europæerne samarbejder.