Vælg et land
Vælg dit land for a følge nyheder fra din MEP
Landene herunder offentliggør ikke indhold i dit sprog. Vælg et land, hvis du vil følge nyheder på engelsk eller nationale sprog:
Valgt sprog: Dansk
Hvad leder du efter?
Den globale økonomi har betydet nye udfordringer for den europæiske samfundsmodel: konkurrence baseret på lave sociale og miljømæssige standarder i tredjelande, nye måder at arbejde på udviklet af de digitale giganter, samt skatteunddragelse i en form, hvor virksomheder driver forretning på europæisk jord uden at betale skat i det land, hvor de udøver deres økonomiske aktivitet.
Vi mener, at den sociale markedsøkonomi stadig er den bedste model til at håndtere disse nye udfordringer.
Innovation bringer forandring, men Europa kan sikre sig, at forandringerne er til gavn for europæerne. Innovation handler om udvikling af idéer, der kommer mennesker til gode, for eksempel sundhedstjenester på internettet, sammenhængende trafiksystemer, intelligent byplanlægning, bæredygtigt landbrug, inklusion for mennesker med handicap. Frygt for innovation findes kun hos politiske kræfter, der ikke følger med tiden. EPP-gruppen omfavner innovation og arbejder med tiltag, der skal sikre, at ingen lades tilbage.
Vi arbejder på at opnå fair handelsaftaler, som lever op til vores sociale standarder og forbrugerrettigheder og forhindrer illoyal handelspraksis fra tredjelandes side, som kan gå ud over europæiske jobs.
Vi arbejder på at skabe de rette vilkår i Europa for, at den digitale økonomi kan vokse og nye forretningsmodeller udvikles, mens vi samtidig sikrer, at de ansatte i den digitale industri arbejder med samme grad af beskyttelse som ansatte i de traditionelle sektorer.
Vi arbejder på at skabe et sikkerhedsnet for mennesker, hvis jobs trues af digitalisering, mens vi samtidig prioriterer uddannelse, livslang læring og digitale færdigheder, så folk kan forblive på arbejdsmarkedet.
Vi arbejder på at sikre solidaritet på tværs af generationer ved at undgå, at der stiftes mere gæld til skade for kommende generationer, og ved at kæmpe for fair pensioner til ældre medborgere.
Vi arbejder på at sikre, at digitale virksomheder spiller efter de samme regler som traditionelle virksomheder, på at forhindre skatteunddragelse og få virksomheder til at betale skat i det land, hvor de udøver deres økonomiske aktivitet.
En fair deal for Europa