Oplæg: et moderne socialt Europa

Vores værdier, principper og vision

Vores syn på samfundet og økonomien er baseret på vores kristne værdier og den faste overbevisning, at mennesker er frie og skal udgøre kernen i den sociale markedsøkonomi. Vores kerneværdier er ansvar, respekt, solidaritet og retfærdighed som formuleret af grundlæggerne af De Europæiske Fællesskaber, Robert Schuman, Alcide de Gasperi, Jean Monnet og Konrad Adenauer, der alle tilhørte vores politiske familie.

Vi mener, at den europæiske sociale model er grundlaget for den sociale markedsøkonomi. Vi ønsker at forbedre og beskytte den sociale velfærd og konkurrenceevnen, som kræver konstant tilpasning til en verden, der er i hastig forandring. I artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) fastsættes de rammer, hvor konkurrenceevne bidrager til social retfærdighed, og hvor social retfærdighed stimulerer konkurrenceevne. Som fastsat i artikel 9 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) mener vi, at EU ved fastlæggelsen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter altid bør tage hensyn til sociale krav.

Socialpolitikkens primære målsætning er at give borgerne redskaberne til at blive og forblive selvhjulpne. Socialpolitik bør betragtes som en investering, der vil skabe langsigtede afkast i form af selvstændige og uafhængige borgere, og som bidrager til at undgå omkostninger knyttet til langvarig afhængighed af statsstøtte.

Vi mener, at ekstremisme og populisme skal elimineres helt inden for EU og også i de regioner, som er i krise, for at tilbyde borgere reelle perspektiver i deres hjemlande. Det indre marked er en af hjørnestenene i Unionen, og funktionen heraf er grundlaget for økonomisk genopretning i Europa. Arbejdskraftens mobilitet er i denne sammenhæng af stor betydning som en kilde til europæisk konkurrenceevne.

Ligesom på andre områder (lige fra miljølovgivningen til det indre marked og stabilitets- og vækstpagten) insisterer vi på, at alle relevante aktører anvender og håndhæver nationale regler og EU-regler, herunder kollektive overenskomster, på en fuldstændig og sammenhængende måde. Overholdelse af lovgivningen er en forudsætning for et velfungerende og fair indre marked.

Vi er overbeviste om, at vores sociale markedsøkonomi er stærkt forbundet med en effektiv dialog mellem arbejdsmarkedets parter. I denne forbindelse støtter vi Europa-Kommissionen og dens formands tilsagn om at relancere dialogen mellem arbejdsmarkedets parter i Europa. Vi vil også gerne understrege, at dialogen mellem arbejdsmarkedets parter i henhold til artikel 9 og 152 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal tages i betragtning ved udformningen og gennemførelsen af politikker på EU-plan. Arbejdsmarkedets parters evne til at deltage i en meningsfuld social dialog er afgørende for at skabe ligevægt mellem konkurrenceevne og retfærdighed og dermed forme afbalancerede moderne EU-politikker på det sociale område, der afspejler arbejdstagernes og arbejdsgivernes behov. EPP-Gruppen tilskynder til dialog mellem arbejdsmarkedets parter ved hjælp af onlinemidler for at styrke deltagelsesdemokratiet.

1. Styrkelse af beskæftigelsesmulighederne

Beskæftigelse, en kvalificeret arbejdsstyrke og iværksætterkultur står øverst på vores dagsorden. Vi opfordrer medlemsstaterne til at gøre bedst mulig brug af de tilgængelige politikker og finansielle rammer på EU-plan og nationalt plan til at udvikle velfungerende økonomier og arbejdsmarkeder og fremme investeringer i mennesker og jobskabelse.

1.1 EU-fonde

Den Europæiske Socialfond og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet er med et budget på 86 mia. EUR Unionens vigtigste instrumenter til integration og reintegration af arbejdstagere på arbejdsmarkedet. Vi opfordrer til målrettede og forenklede foranstaltninger med henblik på at styrke medlemsstaternes kapacitet til at gøre bedre brug af midler, der står til rådighed via Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, de europæiske samhørighedsfonde, Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, som er instrumenter, der er afgørende for at øge europæeres beskæftigelsesegnethed.

1.2 Uddannelse, matchning af kvalifikationer og erhvervsuddannelse

Vi prioriterer investeringer til fremme af uddannelse, bl.a. tosporede uddannelsessystemer, sprogindlæring (herunder sprog fra nabolande), erhvervsuddannelse, lærlingeuddannelse, færdigheder, beskæftigelsesegnethed og iværksætterkultur i Europa via programmer og platforme såsom Erasmus+ og Eures, der giver millioner af europæere mulighed for at få nyttige erfaringer. Vi går også ind for at oprette et europæisk system, hvor arbejdstagere kan tage orlov fra deres arbejde med henblik på at studere, og som er baseret på bedste praksis på dette område i medlemsstaterne. Dette vil øge EU-arbejdsstyrkens mobilitet, herunder på tværs af grænserne, hvilket bevisligt bidrager til vækst ved at opfylde arbejdsmarkedets behov i medlemsstaterne.

Vi mener, at der er behov for en bedre koordinering mellem uddannelse og undervisningsplaner og behovene på arbejdsmarkeder, der er i konstant forandring. Vi opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme IKT og uddannelse inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik for at udstyre både den nuværende og den fremtidige arbejdsstyrke med de relevante digitale færdigheder. Tosporede uddannelsesprogrammer og kombinationen af uddannelse og muligheder for praktikophold skal også fremmes. Vi støtter programmer, der giver unge arbejdsløse e-færdigheder, såsom åbne onlinekurser og tilskynder til lignende foranstaltninger for generation 50+/aktive seniorer. Nuværende uddannelsesmetoder skal suppleres med praktiske kurser, f.eks. kodning på skoler, og det nødvendige teknologiske grundlag på skoler og universiteter. Vi mener, at vi skal udvikle, fastholde og tiltrække en højt kvalificeret, talentfuld og produktiv arbejdsstyrke i europæiske lande og skabe gunstige betingelser for at undgå hjerneflugt.

Der bør endvidere træffes foranstaltninger til at gøre det lettere at anerkende kvalifikationer og eksamensbeviser i hele Europa, herunder eksamensbeviser og onlinecertifikater som dem, der leveres af masselæringskurser online, og validere ikke-formel læring for at give fagpersoner mulighed for at bidrage med deres viden og færdigheder i hele Europa. Vi opfordrer ligeledes Kommissionen til at matche ESCO, der er arbejdstagernes klassifikationssystem for erhverv, med andre europæiske klassifikationsinstrumenter såsom EQF, Europass, ECVET og Eures, der anvendes inden for uddannelse, erhvervsuddannelse og forudgående læring.

1.3 Et inklusivt arbejdsmarked

Vi opfordrer til, at der træffes yderligere foranstaltninger til integration af generation 50+ på arbejdsmarkedet, i erhvervslivet og inden for uddannelser eller erhvervsuddannelser med det formål at undgå langtidsarbejdsløshed og risikoen for social udstødelse for denne kategori af arbejdstagere og deres familier. Vi sigter ligeledes efter at bekæmpe aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet og fremme ældrevenlige miljøer.

Vi går ind for foranstaltninger, der tager sigte på at bekæmpe langtidsledighed, som er den væsentligste årsag til social udstødelse. På denne baggrund støtter vi Rådets nye henstilling vedrørende langtidsledighed. Vi opfordrer til et integrationsinitiativ, således at alle jobsøgende, der har været uden arbejde i mere end 12 måneder, vil modtage en individuel vurdering og en aftale om jobintegration, der vil muliggøre reintegration på arbejdsmarkedet, inden vedkommende når op på 18 måneders arbejdsløshed.

Effektiv integration af lovlige flygtninge og migranter er en afgørende opgave, som er bydende nødvendig for et velfungerende moderne socialt Europa. Vi ønsker at udnytte skole- og erhvervsmæssig uddannelse samt praktikophold med henblik på at identificere enkeltpersoners potentiale og øge deres integration som led i en tovejsproces.

1.4 Digitale job

Økonomien og arbejdsmarkedet er under forandring som følge af digitalisering og den bredere anvendelse af innovative, mere produktive, skræddersyede og effektive teknologier og tjenester. Vi ser mange muligheder for beskæftigelse på det digitale marked, og vi opfordrer alle relevante aktører til at fremme udviklingen af nye digitale job i Europa. Det storstilede samarbejde om digitale job, der blev udarbejdet med den private sektor, er opløftende. Vi tilskynder ligeledes til at indføre strategier med henblik på at mindske den digitale kløft og fremme lige adgang til nye informations- og kommunikationsteknologier, navnlig hvad angår personer i risiko for fattigdom og social udstødelse.

1.5 Iværksætterkultur

Vi skal udvikle en bedre iværksætterkultur, herunder inden for fremstillingssektoren, familievirksomheder, SMV'er og mikrovirksomheder, ved at fremme iværksætterånd og tilhørende viden, færdigheder og kompetencer. Vi støtter derfor initiativer såsom "Junckerplanen", mikrofinansiering og andre EU-mekanismer og initiativer, der yder støtte til selvstændige erhvervsdrivende. Vi mener, at selskaber og virksomheder, uanset om de er store eller små, er de primære leverandører af vækst og beskæftigelse, og at de derfor bør drage fordel af et konkurrencebaseret miljø uden hindringer og have adgang til finansiering, hvilket giver dem mulighed for med lethed at etablere sig og skabe beskæftigelse. Vi går ind for at flytte skattebyrden fra arbejde til et bredere beskatningsgrundlag på forskellige niveauer. Der bør i højere grad ske en omlægning fra direkte beskatning til indirekte beskatning. Vi støtter kraftigt udviklingen af skattemodeller og forenklede procedurer for overholdelse af skattereglerne, som er til fordel for SMV'er, iværksættere, mikrovirksomheder og nystartede virksomheder.

2. Styrkelse af den sociale samhørighed og sociale investeringer for europæiske borgere

Opadgående social konvergens er en forudsætning for et bæredygtigt moderne socialt Europa, som er modstandsdygtigt over for moderne økonomiske og samfundsmæssige udfordringer. Den er nøglen til at skabe gunstige betingelser for familier, der bor i Europa, jobskabelse, forbedring af arbejdsvilkår og levestandarder og en passende social beskyttelse samt sociale fremskridt i en stærkt konkurrencepræget social markedsøkonomi. Vi mener, at opadgående social konvergens er nødvendig for bæredygtig økonomisk vækst og kræver en effektiv og retfærdig lovgivningsmæssig og politisk ramme og ansvarlige finanspolitikker i alle Europas regioner for at opfylde målene i Europa 2020-strategien.

2.1 Indkomst og løn i Europa

Vi mener, at alle borgere og familier i Europa bør have ret til en indkomst eller støtte, som giver dem mulighed for at dække deres leveomkostninger. Vurdering af EU-borgeres behov er det første skridt i retning af social retfærdighed og bæredygtig demografi. Sociale støttemekanismer skal sikre, at social afhængighed ikke bevares til alle tider, og skal udgøre et incitament til at tage en uddannelse eller til at komme ind på arbejdsmarkedet.

Alle europæiske arbejdstagere bør have ret til løn, der giver dem mulighed for at leve et værdigt liv. Det er alarmerende, at så meget som 8,9 % af de europæiske arbejdstagere i øjeblikket er truet af fattigdom. Vi opfordrer til effektive korrigerende foranstaltninger, der skal udvikles og anvendes. Disse foranstaltninger bør udvikles på nationalt niveau, idet deres skikke, traditioner og budgetmæssige muligheder respekteres, og samtidig med at der tages hensyn til deres socioøkonomiske realiteter såvel som synspunkterne hos arbejdsmarkedets parter, modtagerne og alle andre relevante parter. Vi mener, at et dynamisk arbejdsmarked er nøglen til at opnå højere lønninger og social beskyttelse for alle.

2.2 Bekæmpelse af fattigdom

EPP-Gruppen ønsker ikke at marginalisere nogen del af vores samfund. Over 3,8 mia. EUR er øremærket til Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD) for perioden 2014-2020. Vi opfordrer derfor alle relevante aktører til at udnytte de disponible midler til at mindske risikoen for fattigdom på den mest effektive måde. Som et første skridt opfordrer vi til foranstaltninger til at yde fattige borgere førstehjælp og derefter oprettelsen af individualiserede ledsageforanstaltninger, som vil føre til et selvstændigt og værdigt liv ved at lette deres integration på arbejdsmarkedet. Vi mener også, at der bør lægges større vægt på aktiviteter, der er tilrettelagt af kirken på dette område, for at give dem mulighed for at yde deres effektive og vigtige bidrag.

Ældre, især kvinder, bør ikke glemmes. Ældre kvinder er særlig følsomme over for fattigdom, primært på grund af de meget store kønsbestemte pensionsforskelle. Derfor tilskynder vi medlemsstaterne til at indføre specifikke foranstaltninger, som f.eks. lån i pasningsperioder, mindstepensioner og ydelser til efterladte, og ligeledes til at udveksle bedste praksis på dette område.

Vi opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilpasse de eksisterende instrumenter, således at de bedre kan målrette husstande uden beskæftigelse og forbedre den sociale integration og beskæftigelsesmulighederne for dem. Disse instrumenter vil sammen med eksisterende bedste praksis på medlemsstatsplan også være et vigtigt redskab til bekæmpelse af børnefattigdom i Europa.

Vi tror på potentialet i den sociale og "solidariske" økonomi til at tackle en række samfundsmæssige spørgsmål på en innovativ og omkostningseffektiv måde. Derfor foreslår vi, at Kommissionen giver ny fremdrift til sociale investeringer.

2.3 Balance mellem arbejde og familieliv

Vi mener, at der er behov for børnepasningsinfrastrukturer i familiers umiddelbare nærhed i alle EU's medlemsstater for at sikre en bedre forening af arbejde og familieliv. Vi opfordrer også til en forbedring af adgangen til pasningsordninger for forældre, familier og personer i nød. Vi støtter arbejdsgivere, der prøver at finde metoder til at vise, at de er bevidste om sådanne spørgsmål, på en måde, der gavner organisationen, men endnu vigtigere for at give arbejdstagere mulighed for at sikre en bedre balance mellem arbejde og privatliv. Vi anerkender den afgørende rolle, som mødre og fædre spiller i vores samfund, og vi glæder os ligeledes over og støtter Kommissionens bebudede initiativ til at fremme kvinders øgede deltagelse på arbejdsmarkedet ved at imødegå hindringerne for en bedre balance mellem arbejde og privatliv, hvilket er til gavn for enkeltpersoner/familier og virksomheder.

Vi erkender betydningen af pasningsmuligheder for børn og andre familiemedlemmer, der har behov herfor. Vi støtter alle foranstaltninger på nationalt niveau, som vil anerkende værdien af det ulønnede arbejde, der udføres af plejere, og vi mener, at dette arbejde bør anerkendes i pensionsordninger, således at pensionsforskellene mellem mænd og kvinder mindskes.

Sund aldring hele livet skal være et grundlæggende begreb i udformningen af politikker lige fra barndommen med henblik på at forbedre livskvaliteten i alderdommen. Dette bør omfatte høje standarder for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen gennem hele arbejdslivet.

3. En solid lovgivningsmæssig og politisk ramme

Vi respekterer traktaterne, som i overensstemmelse med nærhedsprincippet (i henhold til artikel 151-161 i TEUF) giver EU ret til at støtte og supplere medlemsstaternes aktiviteter inden for beskyttelse af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed, arbejdsvilkår, social sikring og social beskyttelse, information og høring af arbejdstagerne, integration af dårligt stillede personer og integration af tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt på Unionens område.

Vi mener, at den europæiske arbejdsmarkeds- og sociallovgivning skal fastsætte sociale mindstestandarder i hele Europa og dermed sikre lige konkurrencevilkår for alle EU's borgere og virksomheder og styrke europæisk social og regional samhørighed, herunder i regionerne i den yderste periferi. Vi er dog opmærksomme på, at enhver europæisk lovgivning skal sikre en balance mellem behovene hos forskellige medlemsstater, sektorer og arbejdstagere og borgeres rettigheder. Enhver indførelse af nye normer på europæisk plan skal være velbegrundet, forholdsmæssig og baseret på en grundig evidensbaseret vurdering og respekt for nationale skikke og traditioner.

Vi går ind for arbejdsmarkedsreformer, der fremmer integration af jobsøgende på arbejdsmarkedet og forbedrer den interne og eksterne fleksibilitet for arbejdsgivere og yder sikker og bæredygtig social beskyttelse af arbejdstagere. Sådanne reformer bør skabe en passende balance mellem ambitiøse standarder for arbejdstagerbeskyttelse og øgede muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet for personer.

Europa skal levere og samtidig undgå tomme løfter. EPP-Gruppen opfordrer til en dagsorden for intelligent regulering med henblik på at lette en korrekt håndhævelse og anvendelse af EU's sociallovgivning og sikre, at midlerne når frem til de rette modtagere. Vi understreger, at dialogen mellem arbejdsmarkedets parter fortsat er en afgørende del af vores sociale markedsøkonomi i hele processen med intelligent regulering i overensstemmelse med artikel 9 og 152 i TEUF.

Denne dagsorden bør være omfattende og direkte knyttet til processen med det europæiske semester. Den bør konsolidere den fælles analyse og fastlæggelse af strategier for både de økonomiske og sociale dimensioner af medlemsstaterne og fremhæve behovet for at afstemme disse kriterier.

Vi anerkender, at medtagelsen af beskæftigelsesmæssige indikatorer i proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer bedre afspejler den beskæftigelsesmæssige og sociale udvikling i processen med det europæiske semester. Vi er tilhængere af at give dem samme status som de andre nøgleindikatorer, således at de kan danne grundlag for gennemgribende analyser med henblik på, om nødvendigt, at forbedre resultatet af beskæftigelsespolitikkerne og socialpolitikkerne gennem passende strukturreformer.

3.1 Social beskyttelse af arbejdstagere

EPP-Gruppen støtter ansvarlige og effektive politikker for social beskyttelse, der er baseret på rettigheder og forpligtelser. Medlemsstaterne bør ligeledes sikre den sociale beskyttelse af arbejdstagere på pensionsområdet ved at sikre offentlige pensioner, der er tilstrækkelige til at opretholde en anstændig levestandard og beskytte mod fattigdom i alderdommen, og ved at fremme supplerende pensionsordninger knyttet til ansættelseskontrakter som supplerende dækning. I overensstemmelse med nærhedsprincippet bør medlemsstaterne bevare det fulde ansvar for tilrettelæggelsen af deres pensionssystemer samt for fastlæggelsen af, hvilken rolle hver "søjle" i pensionssystemet skal spille i de enkelte medlemsstater. Udarbejdelsen af et europæisk pensionsoplysningssystem er imidlertid nødvendig.

I betragtning af den stigende forventede levealder i alle EU's medlemsstater, som stiger med gennemsnitligt 2,5 år hvert tiende år, og de demografiske forandringer i Europa, opfordrer vi medlemsstaterne til hurtigt at gennemføre de nødvendige strukturelle ændringer, herunder af pensionsordningerne, for at sikre en bæredygtig social sikring for alle og solidaritet mellem generationerne.

Vi er fortalere for, at langfristede kontrakter bliver standarden, hvilket kan stimuleres med passende foranstaltninger. Deltidsarbejde, midlertidigt arbejde, sæsonarbejde og andre former for kontrakter er også nødvendige for at give virksomheder og arbejdstagere mulighed for en række forskellige kontraktmæssige ordninger. Vi opfordrer ikke desto mindre til, at der træffes foranstaltninger til at sikre, at enhver form for kontrakt, som en arbejdstager tilbydes, svarer til arbejdstagerens opgaver og pligter og ikke er et spørgsmål om misbrug eller spekulation. Vi mener, at mangfoldighed, fleksibilitet og sikkerhed er af stor værdi for både arbejdstagere og arbejdsgivere.

Vi støtter foranstaltninger til bekæmpelse af sort arbejde i alle dets former og usikre ansættelsesforhold. For os betyder usikre ansættelsesforhold beskæftigelse, der ikke overholder europæiske og nationale standarder, navnlig i forbindelse med sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, og/eller som ikke sikrer tilstrækkelige ressourcer til et anstændigt liv eller passende social beskyttelse.

Vi opfordrer til et forenklet og mere effektivt sæt regler om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og til at styrke SMV'ers og mikrovirksomheders kapacitet til at indføre effektive risikoforebyggelsesforanstaltninger, således som det er fastlagt i EU-lovgivningen og national lovgivning, samtidig med at arbejdstagernes rettigheder respekteres. Vi insisterer på, at medarbejdere, der udfører den nye generation af job, skal sikres passende beskyttelse af sundhed og sikkerhed, der er tilpasset de nye omstændigheder, som f.eks. stress, udbrændthed eller bevægeapparatsygdomme. Vi ønsker også at udnytte mulighederne ved digitaliseringen af job for at skabe sikre og fleksible arbejdstidsordninger og opnå en bedre balance mellem arbejde og privatliv.

3.2 Lige muligheder

Vi er fast besluttet på at forbedre det europæiske arbejdsmarkeds inklusion, og derfor støtter vi foranstaltninger til at lukke hullerne i den europæiske lovgivning om bekæmpelse af forskelsbehandling på beskæftigelsesområdet, navnlig hvad angår personer med handicap. Vi støtter endvidere en gennemførelse af Rådets direktiv 2000/78/EF om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv uden forsinkelse.

EPP-Gruppen går kraftigt ind for fuldstændig lighed mellem mænd og kvinder med hensyn til løn og pensioner og ligeledes med hensyn til karriereudvikling i alle medlemsstaterne. Vi opfordrer til målrettede foranstaltninger, der tager sigte på at øge kvinders beskæftigelsesfrekvens, med henblik på at bekæmpe den vedvarende forskel i mænds og kvinders beskæftigelsesfrekvens på 11,5 % og udnytte det fulde potentiale i kvinders arbejdsmarkedskompetencer og -færdigheder.

3.3 Arbejdstageres mobilitet

Mobilitet er en kilde til det indre markeds konkurrenceevne. Der må ikke ske tilbageskridt i forbindelse med et basalt og grundlæggende EU-princip som den fri bevægelighed. Vi står derfor for arbejdstagernes fri bevægelighed og mobilitet inden for rammerne af klare EU-regler om koordinering af sociale sikringsordninger. Samtidig må vi ikke tolerere nogen form for misbrug, svig eller manglende håndhævelse af eksisterende EU-lovgivning.

Vi opfordrer medlemsstaterne til at sikre lige konkurrencevilkår i Den Europæiske Union. I denne forbindelse opfordrer vi til at etablere en handlingsplan, der skal afhjælpe konstaterede mangler i de nuværende regler, bekæmpe social dumping inden for rammerne af ulovlig social praksis og håndhæve effektive kontroller. Vi opfordrer medlemsstaterne til at oprette en kvikskranke og ét enkelt nationalt websted, der skal informere, rådgive og støtte grænsearbejdere med hensyn til konsekvenserne for så vidt angår skat og social sikring ved at arbejde i en anden medlemsstat.

Misbrug og svig kan kun imødegås, hvis EU og de nationale lovgivende myndigheder sørger for effektive og passende retlige rammer, der kan håndhæves, og som er baseret på gensidigt samarbejde, mens medlemsstaterne skal forbedre kontrollerne og sikre, at de er forholdsmæssige, berettigede og ikke-diskriminerende. Den legitime og retlige bekæmpelse af svig må dog ikke bruges som et påskud til at sætte spørgsmålstegn ved bestemmelserne i traktaterne, herunder princippet om fri bevægelighed for personer og tjenesteydelser, i henhold til hvilket statsborgere fra en anden EU-medlemsstat skal behandles på lige fod med statsborgere i værtslandet.

Vi glæder os over Kommissionens planer om at identificere og afhjælpe manglerne i koordineringen af minimumsrettighederne for social sikring i hele Europa gennem en tilpasning af forordning (EF) nr. 883/2004 og gennemførelsesforordning (EF) nr. 987/2009 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Vi skal forhindre, at tilpasningen af lovgivningen om koordinering af de sociale sikringsordninger bliver brugt som et redskab for illoyal konkurrence.

Vi er opmærksomme på, at der stadig er problemer med gennemførelsen af direktivet om udstationering af arbejdstagere. For at forhindre misbrug opfordrer vi i denne forbindelse til en rettidig gennemførelse i medlemsstaterne af håndhævelsesdirektivet om udstationering af arbejdstagere og til en efterfølgende analyse af indvirkningen af dets gennemførelse. Kommissionen har givet meddelelse om offentliggørelse af pakken om arbejdskraftsmobilitet, herunder en målrettet revision af direktivet om udstationering af arbejdstagere. Vi insisterer på, at denne proces, hvis den bliver påbegyndt, kun bør berøre de nødvendige uløste elementer med henblik på at sikre en retfærdig behandling af arbejdstagere og lige vilkår for erhvervslivet. Et revideret direktiv skal fortsat lette den fri udveksling af tjenesteydelser. Alle foreslåede foranstaltninger skal være tydelige, forholdsmæssige, ikke-diskriminerende og begrundede og overholde de forskellige lønfastsættelsesmekanismer i medlemsstaterne. Med henblik på at opnå strengere kontroller til bekæmpelse og forebyggelse af misbrug opfordrer vi til et bedre grænseoverskridende samarbejde mellem de ansvarlige kontroltjenester og til elektronisk udveksling af oplysninger og data.