Nej tak til fælles EU-gæld

Bragt på Altinget.dk, den 16. januar 2013.

Som barn lærer man, at man ikke må tage for sig af desserten, førend hovedretten er spist op. Denne tommelfingerregel er Europa-Parlamentet ved at lægge hånd på. I dag stemmer vi i Parlamentet om, hvorvidt en indførelse af euro-stabilitetsobligationer skal være en del af euroens økonomiske redningspakke. Det er et spørgsmål om, hvorvidt en fælles gæld kan trække EU ud af den nuværende krise. Svaret på dette spørgsmål er nej. Fælles gæld er ikke svaret på Europas økonomiske udfordringer.

Idéen bag stabilitetsobligationer er at sende et signal til markederne om viljen til at redde euroen. Først vil man oprette en fælles europæisk fond, der skal reducere gælden, så den bliver overkommelig. Dernæst indføres fælles gældsbeviser, så eurolandene ikke pludselig løber tør for likviditet. Sagt på anden vis: Når et lands pengekasse er tom, kan landet fortsætte sit forbrug for fælles regning. Næste skridt er en fælles udstedelse af statsgæld - alle hæfter for alle. Det vil dog kræve en ændring af traktaten. Det er formålet med stabilitetsobligationerne at supplere finanspagten og bankunionen med en fælles gæld.

Problemet er, at det er for tidligt at tage så drastisk et skridt. Man går rundt med en falsk forestilling om, at stabilitetsobligationer mindsker økonomisk usikkerhed. I bund og grund risikerer man, at det vil få den modsatte effekt. Fælles gæld er ikke en fælles sikkerhed under fælles udgifter. Fælles gæld er en overførsel af gæld: Et gældsplaget land kan lade sit løsslupne budget fortsætte i fuld galop, mens ansvarlige lande står tilbage med gælden, ligesom i Sorteper.

Der er behov for, at EU bliver bedre til at koordinere den økonomiske politik. Vi skal samarbejde, så der igen kan blive skabt tillid til europæisk økonomi. Og vi er godt på vej. EU-landene er i gang med at slanke de offentlige budgetter. Besparelser og reformer bliver gennemført under hårde politiske kampe både på EU-niveau og på nationalt niveau. Stabilitetsobligationer kan blive en sovepude for Europas røde regeringer, og reformer risikerer at blive sat på stand-by. Det vil igen få Europa til at vende blikket mod røde tal. Vi mangler endnu at se resultaterne af de reformer, der er vedtaget. Vi mangler endnu at få sat fokus på en vigtig dagsorden, nemlig hvordan vi får gang i væksten, og hvordan vi får skabt arbejdspladser. Her rammer stabilitetsobligationer helt ved siden af.

Stabilitetsobligationerne svarer til, at man serverer desserten før hovedretten til en person på slankekur. Dessertens sødme smager umådeligt godt, men man ender med at sidde både tyk og sulten tilbage. Stabilitetsobligationerne risikerer at få samme virkning på de offentlige budgetter: De vil hæmme reformerne i Europa, og de offentlige budgetter vil igen tage på i vægt. Det er ikke på den måde, man løser Europas økonomiske problemer.