Tid til handling på migrationsområdet

Enhver tilgang til migration skal være helhedsorienteret. Alle aspekter skal betragtes som et led i en omfattende strategi med det grundlæggende princip om at sætte konkret solidaritet i centrum.

• I 2014 kom der 276 000 illegale migranter til EU, hvilket er en stigning på 155 % i forhold til året før. 3 200 mistede sidste år livet i et forsøg på at krydse Middelhavet, og mere end 1 500 siden årets begyndelse, hvoraf 700 omkom i den værste enkeltulykke ud for Libyens kyst.
• Antallet af asylansøgere i EU28 steg til næsten 650 000 i 2014, hvilket var en stigning på 40 % i forhold til 2013.
• Antallet af asylansøgere fra Syrien steg til 124 000 i 2014 inden for EU's 28 medlemsstater, hvilket svarede til næsten 20 % af det samlede antal fra alle tredjelande. Presset fra (det østlige) Ukraine bør ikke ignoreres.
• Fem medlemsstater (Sverige, Tyskland, Frankrig, Italien og Ungarn) efterkommer og behandler ansøgninger fra 70 % af alle asylansøgere, mens de medlemsstater, som ligger ved EU's ydre grænser (Italien, Malta, Grækenland og Bulgarien), står over for et uforholdsmæssigt stort asyl- og migrationspres.
• I 2013 var antallet af afgørelser om tilbagesendelse, som blev truffet af EU-medlemsstaterne, 425 875, mens antallet af personer, som blev sendt tilbage, var 166 975, dvs. mindre end 40 % blev sendt tilbage.

Imødegåelse af krisen i asylsystemet

• Medlemsstaterne skal sikre en fuldstændig gennemførelse af den nye asylpakke senest i juli 2015 og håndhæve den fuldt ud.
• En mere retfærdig fordeling og ansvarsdeling mellem medlemsstaterne skal være mere end blot et slogan: EPP-Gruppen opfordrer Europa-Kommissionen til at tilpasse det eksisterende system ved at supplere det med en bindende mekanisme til fordelingen af asylsøgere, når en vis tærskel overskrides i en medlemsstat. Gennemførelsen af en sådan mekanisme kan baseres på kriterier såsom et lands størrelse og befolkning, dets økonomiske situation og antallet af migranter, som allerede er i medlemsstaten.
• Som en supplerende foranstaltning skal der udarbejdes en ny EU-intern flytningsordning for flygtninge.
• Der bør i EU's politikker skelnes klart mellem legitime asylansøgere og ulovlige migranter.
• Aftaler med tredjelande bør fremmes med henblik på at kontrollere og mindske migrationsstrømme, inden migranterne når til EU's grænser.
• Begrebet "usikre tredjelande" (krigszoner) bør fastlægges for at fremskynde behandlingen af ansøgninger fra disse lande.
• Begrebet "sikre tredjelande" (fortrinsvis Vestbalkan) bør forbedres yderligere for at fremskynde procedurer og fremme tilbagesendelser i tilfælde af ubegrundede ansøgninger.
• Princippet om det "humanitære visum" bør især overvejes til uledsagede mindreårige.
• Der bør etableres informationscentre i tredjelande, og de bør finansieres i samarbejde med den pågældende regering og UNHCR.
• Vi bør bidrage til medlemsstaternes kapacitet til at forbedre deres modtagelsesforhold kvalitativt og kvantitativt gennem finansiering over EU-budgettet.
• Vi støtter en streng praksis for tilbagesendelse af afviste ansøgere for at sikre rimelige og hurtige procedurer, som enten fører til effektiv integration eller øjeblikkelig tilbagesendelse.
• Det bør overvejes at foretage en indledende undersøgelse af asylansøgninger uden for EU.
• Vi bør foretage en situationsvurdering af tidligt beredskab og beredskabsplanlægning for medlemsstater hos EASO, som skal udstyres med yderligere personale og finansielle ressourcer.
• Vi bør etablere en it-baseret platform hos EASO til at fremme udveksling af bedste praksis og information og styrke dets koordinationskapacitet til at støtte tiltag inden for genbosætning, flytning, information og uddannelseskapacitet i medlemsstaterne.

Undersøgelse af mulighederne for lovlig migration for at gøre ulovlig migration mindre attraktivt

• Lovlig migration bør være baseret på arbejdsmarkedsbehovene i medlemsstaterne for både kort- og højtuddannede arbejdstagere og på medlemsstatens kapacitet til at integrere migranter under hensyntagen til demografiske udfordringer og den økonomiske krise i vores lande.
• Der bør skelnes klart mellem lovlige migrationsinstrumenter til humanitære formål og lovlige migrationsinstrumenter til arbejdsmarkedsbehovene i medlemsstaterne.
• For så vidt angår migration af humanitære årsager, efterlyser EPP-Gruppen en mere integreret tilgang på EU-plan ved at opfordre alle 28 medlemsstater til at gøre bedre brug af genbosættelsesprogrammer og midlertidig beskyttelse (humanitære visa).
• For så vidt angår migration af arbejdsmarkedsmæssige årsager, opfordrer EPP-Gruppen til en fuldstændig gennemførelse af den eksisterende EU-lovgivning på dette område såsom direktivet om kombineret tilladelse og direktivet om sæsonarbejde og virksomhedsintern udstationering, hurtig afslutning af arbejdet med direktivet om studerende og forskere og revisionen af direktivet om det blå kort.
• Medlemsstaterne skal sikre, at modtagelsen af nye migranter går hånd i hånd med en solid integrationspolitik (obligatoriske sprogkurser, undervisning i EU's værdier, social rummelighed osv.)
• Anvendelsen af EU-midler, der er afsat til integrationspolitikker, skal koordineres bedre.

Nultolerance over for menneskehandlere, smuglere og mellemmænd – styrkelse af kontrollen ved de ydre grænser

• Menneskehandel er en moderne form for slaveri, og tværnationale kriminelle netværk skal spores og optrævles, hvor de er aktive. Medlemsstaterne og de relevante agenturer skal anvende en nultolerancestrategi.
• Migration må ikke være en indbringende forretning for menneskehandlere og -smuglere, som benytter sig af nye ruter til EU og anvender nye metoder (spøgelsesskibe) til at udnytte migranter. EU og dets medlemsstater skal forhindre kriminelle organisationer og terrororganisationer i at anvende deres overskud til at styrke deres aktiviteter og strukturer.
• EPP-Gruppen efterlyser en EU-FN-flådeoperation ud for Libyens kyst for at sætte en stopper for menneskehandel, optrævle smuglernes netværk og fortsætte den systematiske beslaglæggelse og ødelæggelse af alle fartøjer, som smuglerne anvender.
• Europol, Frontex og Eurosur skal som agenturer, der baner vejen for europæiske tiltag på migrationsområdet, udstyres med tilstrækkelige ressourcer (personale og udstyr) af alle medlemsstaterne, for at de kan udføre deres opgaver, samt retsmidler til at udveksle værdifulde oplysninger.
• Identitetsbedrageri, dokumentfalsk og dokumentsvig samt menneskehandel skal opspores og bekæmpes effektivt.
• Medlemsstaternes og Europols kapacitet til at samarbejde med tredjelandes retshåndhævende myndigheder skal forbedres, bl.a. gennem fælles operationer til optrævling af menneskehandleres netværk og bekæmpelse af organiseret kriminalitet.
• Beføjelserne til kontrol ved de ydre grænser skal styrkes: Når Frontex har ansvaret for en operation, bør Frontex, og ikke den anmodende medlemsstat, have kommandoen.
• Samarbejdet med Tyrkiet, Mali og Niger (igangværende FUSP-operationer) skal forbedres og spille en prioriteret rolle i bekæmpelsen af ulovlig migration, organiseret kriminalitet og menneskehandel.
• Der bør lægges særlig vægt på uledsagede mindreårige, som er ofre for menneskehandel.

Hvordan håndteres strømmene af ulovlige migranter?

• Som en omgående og prioriteret indsats skal EU og medlemsstaterne afsætte flere ressourcer til eftersøgnings- og redningskapaciteter og øge antallet af missioner for at redde liv.
• Det vil kun kunne gøres umuligt at gå om bord på usikre fartøjer og selvmordsfartøjer ved effektivt at bekæmpe – sammen med tredjelande – de grundlæggende årsager til migration i stedet for blot at tage hånd om dens virkninger.
• Det er afgørende, at der nås til enighed om en mere målrettet udviklingsbistand – også til grænsepolitik og retshåndhævelseskapaciteter.
• Der skal udvikles modtagelses- og beskyttelseskapaciteter i transitlande (i EU og tredjelande).
• Strenge betingelser, som forbinder udviklingsmål og politiske mål (god forvaltning) med EU's finansielle bistand, skal finde anvendelse.
• Vi skal støtte transit- og oprindelsestredjelande i at forebygge afrejser.
• Strenge tilbagesendelsespolitikker for ulovlige migranter skal håndhæves, bl.a. gennem et EU-program for fælles tilbagesendelser under Frontex' koordination.
• Vi skal sikre, at de politikker og tiltag, der vedtages, ikke skaber en pullfaktoreffekt.
• Vi skal øge sikkerheden og overvågningen ved vores ydre grænser, bl.a. ved at anvende nye teknologier, sikre bedre indførelse af og koordination mellem allerede eksisterende it-systemer såsom VIS og SIS II, anvende de fremtidige instrumenter, som er fastsat i pakken om intelligente grænser, og anvende den nye Schengenevalueringsmekanisme effektivt. Alle medlemsstater skal gøre fuld brug af eksisterende databaser og opdatere dem.
• Medlemsstaterne skal opfylde deres forpligtelse til at optage fingeraftryk fra nyligt ankomne personer (Eurodac).
• Bidrag til Frontex' budget bør forhøjes, dets fælles operationer bør styrkes, og det europæiske grænsevagtkorps bør udstationeres som fastsat i den nye Frontex-forordning.
• En diplomatisk og FN-ledet indsats, som har til formål at stabilisere tilgrænsende konfliktområder (bl.a. Libyen, Syrien og Ukraine), hvor krige og fejlslagne stater letter alle former for menneskehandel, bør fremmes og støttes. IS' hurtige udbredelse og den yderligere eskalering af militærkonflikten mellem Rusland og Ukraine har en indvirkning på massetilstrømningen af migranter og strømmene af fordrevne mennesker.

Reform af samarbejdsstrategien med tredjelande

• Eksterne forbindelser, udviklingspolitik og humanitær bistand skal være indbyrdes forbundet og koordineret med interne politikker og intern sikkerhed for at blive vellykkede.
• Effektiviteten af de nuværende instrumenter (mobile partnerskaber, tilbagesendelses- og tilbagetagelsesaftaler og regionale samarbejdsnetværk) skal evalueres.
• Den humanitære bistand og støttesystemerne skal forbedres for at lette byrden for lande, som grænser op til krigszoner (f.eks. Jordan, Tunesien og Libanon i tilfældet med konflikten i Syrien). Genbosættelsesprogrammer skal styrkes.
• Vi skal bistå i udviklingen af bæredygtige stater, som tager hensyn til levevilkårene, og som gør det muligt for mennesker at blive i deres oprindelseslande.
• Den store udfordring, som millioner af flygtninge i Mellemøsten og på det afrikanske kontinent, navnlig i området syd for Sahara, udgør, skal imødegås. EU skal udvikle flere programmer, som styrker regional flytning og støtter regional udvikling og samarbejdsnetværk. Vi understreger i dette øjemed vigtigheden af de eksisterende FUSP-operationer i Mali og Niger.
• Sikkerheds- og terrorbekæmpelsesaspektet af diplomati inden for retlige og indre anliggender skal fremmes og i højere grad integreres i betragtning af den virkning, som Islamisk Stats udvikling har på massetilstrømningen af migranter og/eller asylansøgere.